Læsetid: 2 min.

DDT-sprøjtning får comeback

Malaria-bekæmpelsen oprustes nok en gang – på bekostning af miljøet
22. februar 2001

Pengene
MAPUTO – I december mødtes delegerede fra 120 lande i Johannesburg for at forhandle om en ny traktat, der vil forbyde svært nedbrydelige, organiske miljøgifte. De blev enige om at undtage et af de mest berygtede stoffer, DDT, hvis det bruges til malaria-bekæmpelse.
Malaria har plaget menneskeheden i mere end 4.000 år. I 1800-tallet hærgede sygdommen også i Danmark, men insektgifte og dræning af vådområder til landbrug trængte malariamyggene væk.
Sydeuropæerne og nordamerikanerne fik bugt med malaria for et halvt hundrede år siden. Ved at sprøjte med DDT, som til gengæld har givet miljøproblemer. Det hober sig op i fedtvævet på dyr og breder sig gennem fødekæden til andre arter, som langsomt forgiftes.
Da de rige lande var befriet for malaria, forbød de DDT, og lagde pres på udviklingslandene for at gøre det samme. Det lykkedes – stort set.
I dag sprøjter færre end 25 lande med DDT. Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at der dør et menneske af malaria hvert 30. sekund.

Billigere og bedre
»DDT er fremragende til bekæmpelse af myg, og der kommer sjældent resistensproblemer, som det ellers hurtigt ses for andre insekticider. Dertil er det billigt, hvilket er essentielt for mange lande i Den Tredje Verden. Det er ikke nemt at udelukke et kemikalie, når den umiddelbare konsekvens vil være tab af menneskeliv,« siger Claus Bøgh, PhD og cand. scient. på Dansk Bilharziose Laboratorium i Charlottenlund.
Han tilføjer:
»Men vi kender også alle de negative sider af DDT. Men den umiddelbare anbefaling vil være ikke at udelukke det på nuværende tidspunkt.«
Bilharziose-laboratoriet er ved at lægge sidste hånd på en ansøgning til Danida om at styrke forsknings-samarbejdet mellem Danmark og Mozambiques sundhedsmyndigheder.
De vil bl.a. dele imprægnerede myggenet ud i samarbejde med traditionelle jordemødre og udvikle metoder til at finde særligt udsatte malariaområder.

Mangler penge
Mozambiques DDT-program blev afbrudt af borgerkrigen i 1980’erne og er ikke blevet genoptaget.
I stedet sprøjter myndighederne bl.a. med pyrethroider, som er cirka fire gange dyrere end DDT og mindre effektivt. Pyrethroider er baseret på en substans, som findes i krysantemummer.
»Sprøjtning er helt klart vores vigtigste våben mod malaria. Men det er dyrt, og vi har kun et sprøjte-budget på cirka tre mia. meticais (1,5 mio. kr.) om året. Det rækker kun til at sprøjte nogle af de mest tætbefolkede og hårdest ramte områder,« fortæller Samuel Mabunda, der er direktør for det Nationale Program til Bekæmpelse af Malaria.
Han tilføjer, at Mozambiques regering ikke har konkrete planer om at gå tilbage til DDT.

Ny kurs i Sydafrika
Nabolandet Sydafrika standsede DDT-sprøjtningen i 1996. Derefter steg malaria-tilfældene med 150 procent. Direktøren for den sydafrikanske organisation Africa Fighting Malaria, Roger Bate, skrev i et indlæg for to måneder siden under overskriften »Hvordan gode intentioner dræber«:
»Man behøver bare at sammenligne antallet af malariatilfælde i Sydafrika, Swaziland og Mozambique for at se effekten af at forbyde DDT. Swaziland holdet aldrig op med at sprøjte med DDT, og og infektionesraten er nu nede på to til fire procent. Hos naboen Sydafrika er infektionsraten nu omkring 40 procent i gennemsnit.«
For nyligt blev DDT genindført, men det er for tidligt at analysere resultaterne.
Traktaten fra Johannesburg skal underskrives til maj. Den vil bl.a. kræve, at de lande, der bruger DDT til malaria-bekæmpelse, skal rapportere, hvor meget de bruger, og hvor det stammer fra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her