Læsetid: 2 min.

Djævlen er en kvinde

Eftertrykkelig farceforførelse i ’Forhekset’
9. februar 2001

(2. sektion)

Ny film
Pas på med, hvad du ønsker dig, det kunne ende med at blive til virkelighed! Det er en af moralerne i denne farce-genindspilning af Stanley Donens og Dudley Moores kultklassiker Bedazzled fra 1967.
Det er en lavkomisk variation af Faust-historien om manden, der slutter en pagt med djævlen, her i skikkelse af Elizabeth Hurleys frækt flirtende fantasifoster af en fotomodel. Manden er en krybende, klæbende nørd af værste sortering, Elliot, som får syv ønsker til gengæld for salget af en sjæl, som ellers ikke synes mange sure sild værd.
Det viser sig selvfølgelig, at hverken rigdom, ægteskab med den udkårne, blød mande-følsomhed, kæmpefysik, præsident-magt eller superintellekt er vejen til den lykke, Elliot drømmer om.
Han skal heller ikke bekymre sig om himmel eller helvede – »Man behøver ikke lede så længe efter himmel og helvede. De findes lige for næsen af én her på jorden,« som Hurley siger til slut, mere snusfornuftigt end djævelsk.

Ansigtsvridninger
Meningen er god nok, men desværre overspiller instruktøren Harold Ramis for ofte sine kort i forsøget på at få moraliteten til at glide ned hos teenagepublikummet.
Dialogerne mellem Elliot og hans diabolske forførerske er kvikt skrevet og kunne have givet en erotisk komedie, der virkelig slog gnister. Så meget mere som Elizabeth Hurley ikke bare ser djævelsk godt ud, men også emmer både sex og begavelse.
Men Ramis gearer tempoet mekanisk op i forsøget på
at kamouflere manuskriptets lidt for mange fusere. Og frem for alt lader han for ofte Brendan Fraser overspille i de mange identiteter, der sagtens kunne være reddet langt mere vittigt og spidsfindigt hjem, hvis ikke Fraser syntes så opsat på at udkonkurrere Jim Carreys ansigtsvridninger.
Ærgerligt nok, for ind imellem viser Fraser sig som en snarrådig komiker, der godt kan klare sig uden overstyrede farcemanerer. Og Elizabeth Hurley kan aflevere sine replikker med bid og vid. At pingpong-dialogerne mellem dem er så ufølsomt timede og ofte dumsmart iscenesatte er det største handicap ved en farce, der fremtræder som et stykke professionelt sammenskruet og sporadisk morsomt stykke tidsfordriv, egnet til at forkorte nogle timer under flyveturen.

*Forhekset. Instruktion: Harold Ramis. Manuskript: Larry Gelbart, Harold Ramis og Peter Tolan. Amerikansk-tysk. (Palads, Scala, CinemaxX, Gentofte)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her