Læsetid: 4 min.

Dot.coma

Den ny økonomis selskaber fyrer, indskrænker og lukker nu i hastigt tempo. Er det tid for åreladning eller forblødning?
16. februar 2001

(2. sektion)

Ny økonomi
Fyringssæsonen er i fuld gang i den ny vidensøkonomi. Hidsigst i USA, hvor Internet-selskaberne allerede i det forgangne år nåede op på næsten 42.000 afskedigelser, og hvor takten nu øges.
Det handler om, at den strategi for den ny økonomi, som Amazons skaber Jeff Bezos har været en af de mest offensive eksponenter for – ’Get Big Fast’ – ikke har virket. Amazon har gennem de seneste fire år brugt to milliarder investor-dollar på at ekspandere sin e-handel i rasende fart, men de forventede indtægter er ikke fulgt med i samme takt. Forventninger skaber høje aktiekurser, og skuffede forventninger betyder kursfald. Selv et firma som Yahoo!, der faktisk giver overskud, har oplevet et fald på 90 procent i aktiernes værdi på grund af den generelle skuffelse og utryghed ved IT-sektoren.
Investorer og spekulanter vil ikke længere betale så meget for IT-aktierne, ikke sætte så megen kapital på spil, og når kapitaltilførslerne svigter, og tilstrækkelig indtjening fortsat ikke viser sig, tvinges selskaberne til at skære ned på omkostningerne. Nedskæringer i medarbejderstaben, i varelagrene, i indkøb af ny software og hardware. Der holdes igen overalt.
»Vore kunder var alle klar til at skrive under,« fortæller David Peterschmidt, bestyrelsesformand i den californiske software-leverandør Inktomi, om det skift, der indtraf i december.
»Kontrakterne var juridisk på plads og lå på direktørskrivebordene, men så besluttede de ikke at skrive under eller at skære ordrerne markant ned. Det skete pludseligt... et kollektivt tab af tillid.«
»Det var, som om man gik ind i en mur i december,« supplerede for nylig John Chambers, øverste chef i det store IT-selskab Cisco.
»Vore kunder kæmper. Kapitalforbruget er gået dramatisk ned, og det amerikanske marked taber fart meget hurtigere, end folk er klar over,« sagde Chambers til Financial Times.

Slag i luften
En af de amerikanske venture-kapitalister, Roger McNamee fra Integral Capital Partner, spår i New York Times, at kun en lille håndfuld af de regulære Internet-selskaber vil overleve.
»Der er ringe håb for det store flertal af dot.com-selskaber, som er blevet etableret de seneste fire-fem år. Mere end 200 dot.com’ere har allerede stillet træskoene, og jeg gætter på, at flere gange så mange vil gøre det i år,« siger Roger McNamee.
Den amerikanske nationalbankchef Alan Greenspan sænkede to gange i januar renten for at puste liv i aktiemarkedet, men sidste fredag havde Nasdaq-børsens indeks over teknologi-aktier tabt hele den kortvarige stigning på 20 procent, som rentesænkningen havde stimuleret.
Når IT-lokomotivet taber fart, rammer det den samlede økonomi. Temmelig mange amerikaneres velstand har haft form af højt værdisatte IT-aktier – i Silicon Valley har en ud af fire husstande aktieoptioner – som nu er raslet ned. Velstanden har dermed vist sig fiktiv, og en formodet formue har afsløret sig som gæld, fordi aktieejerne har taget forskud på glæderne og låne-investeret i bolig, bil og materielle goder. Den klemme fører – ligesom en mere generel forbrugertvivl om fremtiden – til forsigtighed og forbrugsdæmpning, og så er det, den samlede økonomis vækst aftager. Recessionen står for døren. Det har været betragtet som et afgørende karakteristika og en afgørende styrke ved den ny vidensbaserede økonomi, at dens virksomheder kunne tilpasse sig meget hurtigere til udsving i økonomien, end den gamle økonomis virksomheder med deres tunge, ufleksible produktionsapparater. Det var det, der indtil for nylig fik nogle til at hævde, at den ny økonomi ville blive en krisefri økonomi.

Omvendt strategi
For den enkelte kriseramte IT-virksomhed synes det da også nu at gælde om at vende Jeff Bezos’ strategi. ’Get Small Fast’ kunne være sloganet for den bølge af indskrænkninger og fyringer, som i øjeblikket finder sted. Problemet er, at dét, der skulle være en stabilitetssikrende åreladning, kommer så sent og derfor så voldsomt, at det virker som et lammende blodbad. Et blodbad der – som ugemagasinet The Economist noterer i sit seneste nummer – ikke bliver mindre brutalt af, at mange af IT-virksomhedernes chefer i øjeblikket handler i desperation, fordi de ser deres personlige formuer i form af aktie-optioner forsvinde i den blå luft i takt med aktiernes faldende værdi.
»Jo mere radikalt de handler i forsøget på at bedre deres individuelle situation, desto dybere bliver faldet i produktion og profit for økonomien som helhed,« skriver The Economist.
Det er ingen, der påstår, at vidensøkonomien er ved at gå i opløsning. Ingen drømmer om at rulle Internettet sammen igen. »Vi har netop afsluttet Internet-økonomiens første bølge, hvor den fysiske infrastruktur og den grundlæggende software er blevet skabt. Hvad vi nu oplever, er overgangen fra manisk innovation til konsolidering og standardisering,« siger Roger McNamee.
Med det følger erkendelsen af, at den ny økonomi næppe er mindre labil og blodig at færdes i end den gamle.

FAKTA
Fyringer på stribe
*10. februar: Mobiltelefon-giganten Motorola bebuder 4.000 opsigelser. Pressen kalder det første hug i en fyringsrunde, der kan sende 13.000 ud i kulden.
*9. februar: PC-giganten Dell tager konsekvensen af det vigende marked for personlige computere og nedlægger 2.000 job.
*8. februar: Internet-konsulentfirmaet Razorfish har faldende indtægter og fyrer 400 medarbejdere – hver fjerde i firmaet.
*7. februar: Nyhedsbureauerne varsler, at den amerikanske IT-operatør Worldcom vil fyre 10.000 medarbejdere – en ud af otte ansatte.
*6. februar: E-handelsfirmaet eToys bebuder lukning efter at have forsøgt genopretning ved at fyre 700 ud af 1.000 ansatte.
*30. januar: E-handelsflagskibet Amazon.com kan ikke skabe overskud og fyrer hver sjette medarbejder – 1.300 personer.
*29. januar: Telefax- og kopimaskinegiganten Xerox taber penge og varsler 4.000 fyringer oven i 2.000 allerede gennemførte.
*29. januar: Disney Company lukker sin underskudsgivende Internet-portal go.com og afskediger de 400 ansatte.
*24. januar: Et af de største selskaber i den amerikanske telecom-branche, Lucent Technologies, gør klar til at fyre 16.000 medarbejdere.
*23. januar: Verdens største mediekoncern, AOL Time Warner, varsler 2.000 opsigelser oven i 400 allerede annoncerede.
*22. januar: Den japanske elektronik-koncern Sony mærker tilbageslaget for computer-salget og fyrer 500 på sin virksomhed i Californien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu