Læsetid: 4 min.

Elegantier med kvindelig ledsager

Nørlunds sideprojekt, som med tilføjelsen af sangerinden Lise Westzynthius stedvist når sublime højder
17. februar 2001

Bandnavnet Rhonda Harris dækker over sangeren og sangskriveren Nikolaj

Ny cd
»Du skrev om Nikolaj Nørlunds forrige plade,« sagde redaktør Christian Lund strengt, »at den var en af det års bedste. Jeg gik ud og købte den, og jeg spiller den altså ikke særlig tit.« Han målte mig med smalle gangsterøjne, og så lød det inkvisitorisk: »Gør du?«
Det må jeg indrømme, at jeg gør. Fraset den plade Nørlund – som udløber af opløsningen af emsemblet
Trains and Boasts and Planes – udsendte med trioen Rhonda Harris i 1995, står sidste års Hvad er det der sker? som den bedste af de soloplader, Nørlund til dato har udsendt. Her går den gerne raffinerede musik og de intelligente – men ikke forcerede – danske tekster op i en højere enhed, og samarbejdet med produceren Daniel Zqaty gjorde projektet lydligt afsøgende og konsekvent fascinerende. En drøm i hørebøffer og excellent på et hvilket som helst hæderligt anlæg stak den lige de der par centimeter dybere, end vi er vant til herhjemme – hvad enten der nu synges på dansk, engelsk eller serbokroatisk.

Imødekommenhed
Om den vil se sin position truet af Nørlunds anden udgivelse med det løst strukturerede ensemble Rhonda Harris – et navn, Nørlund rask væk påfører sine backingmusikere i enhver given situation, uanset besætningens sammensætning – kaldet The Trouble With Rhonda Harris vil kun tiden vise. P.t. snurrer den i hvert fald på den dertil indrettede i ét væk, og man er lige ved at mene, at Nørlund & co. aldrig har lydt musikalsk sikrere eller mere melodisk imødekommende end her. For ikke at tale om afvekslende og taktile. Så skidt med at ni af de elleve sange er på engelsk, og at coverversionen af Leonard Cohens »Avalanche« mere fremstår som udtryk for overmod end egentlig triumf… mesterens egen udgave er ganske enkelt mange gange bedre end Rhonda Harris’ studentikose take på denne på alle måder imposante og – i ordets bogstaveligste forstand – velvoksne sang.
Det vellykkede resultat skyldes uden tvivl, at The
Trouble With Rhonda Harris ud over Nørlund selv i høj grad profilerer den talentfulde og lidt skæve Lise Westzynthius, der er mest kendt for sin forgrundsrolle i kvartetten Luksus, et band, der endnu ikke er kommet ud over prædikatet ’lovende’. Ikke desto mindre har Westzynthius i den sammenhæng vist sig som en original sangskriver, en begavet keyboardspiller og en markant sangerinde, hvilket kommer Rhonda Harris til gode på den fede måde.

Folkemindeoptagelse
Det er måske helligbrøde at nævne det, men Nørlund og Westzynthius’ fælles komposition, »I Heard You Never Told Her« er uden sammenligning pladens bedste skæring. Dette skyldes måske den kongeniale brug af en sampling af en af Alan Lomax’ legendariske folkemindeoptagelser fra de amerikanske sydstater – i dette tilfælde et fængsel i Mississippi – der i bedste Moby-stil binder sangen sammen.
Men det fungerer faktisk også over al forventning, at Nørlunds sanglinjer falder på engelsk, mens Westzynthius’ ditto er på dansk. Også den prunkløse duet »Holiday« løfter sig til det sublime qua den vidunderlige måde, disse yderst forskellige vokaler blendes på i et forbilledligt enkelt mix.
I det hele taget er Westzynthius et kæmpeplus for projektet fra start til slut. Hendes sfæriske vokal giver konsekvent Nørlunds i register noget begrænsede bariton et fantastisk modspil, hvad enten den er at finde i korrollen, som unison ledsagelse, i duet-form eller på helt egne ben, som i det smukke afslutningsnummer, »St. John« – en Westzynthius komposition, der giver lyst til mere fra den kant.

Svineriet svinger
Morsomt er det også at høre, hvorledes den normalt så forfinede rytmegruppe, bestående af bassist Hans Holten Hansen og slagtøjspiller Piet Breinholm Bendtsen, forvandles til en umiskendelig kopi af Neil Youngs backinggruppe Crazy Horse på Young-pastichen »Flatlined« – en sang, som har befundet sig på Nørlunds repertoire i rigtig mange år – hvor Nørlunds guitarspil lægger sig så tæt op ad forbilledet som det er menneskeligt muligt. Young ville næppe synge linjer som at Copenhagen might even seem alright, men ellers sikkert finde både komposition og udførelse yderst flatterende.
Og hørt på den led forstår man, at Rhonda Harris også fungerer som en art sikkerhedsventil for det af Nørlunds materiale, der ikke umiddelbart kan findes plads til på hans andre projekter. Han lyder mere afslappet end nogensinde – fraset den forcerede tolkning »Avalanche« – og fremstår her som en musikalsk elegantier med statelig kvindelig ledsager, tilsat en af randrockens allerbedste rytmegrupper.
Thi modsat så meget såkaldt ’alternativ’ rock svinger svineriet her, så det er en fryd, og i det hele taget hænger dette kludetæppeprojekt forbløffende godt sammen, trods stilistiske udsving og de andre friheder Nørlund helt fortjent tager sig. Et godt sted at starte for den, der endnu ikke har ladet sig indfange af Nørlunds personlige tone og musikalsk særegne univers. Også selvom Hvad er det der sker? altså faktisk holder, Christian.

*Rhonda Harris: The Trouble With Rhonda Harris (Auditorium/Playground)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her