Læsetid: 2 min.

Mod enden

En stjernefattig filmfestival i Berlin takker af med alt for mange film, der tør for lidt
17. februar 2001

Filmfestival
Den 51. filmfestival i Berlin er festivalleder Moritz de Hadelns sidste efter 22 år ved magten. Men det er nu næppe dette, hans sidste hovedprogram, den ikke altid lige populære leder vil blive husket for.
Ikke at det har været decideret dårligt, men sammenligner man årets film med den række af Hadelns egne favoritter fra tidligere år, som hernede bliver vist i et separat program, så er det slående og skuffende, hvor tamme og midtersøgende filmene i hovedkonkurrencen er.
I den kategori falder selvfølgelig også Lone Scherfigs Italiensk for begyndere, som sine mange kvaliteter til trods jo ikke ligefrem er nyskabende. Men den er fortsat en stærk kandidat til en pris, men hvilken ved vi ikke før på søndag.
Her hvor festivalen lakker mod enden, er det ikke mange film, der har vundet genklang hos den internationale presse. Steven Soderberghs Traffic er nok stadig den stærkeste kandidat, men dens mange Oscarnomineringer kan godt arbejde imod den.

Uden for mainstream
Seks år i træk er amerikanske film løbet med Guldbjørnen, og derfor kunne man håbe på, at der i år ville være mulighed for at give dem kamp til stregen.
En film, som kunne gøre det, er franske Patrice Chéreaus første engelsksprogede film, Intimacy, som han har baseret på flere bøger af den britiske forfatter Hanif Kureishi (Mit smukke vaskeri).
Intimacy er et kammerspil og en af de få film, der virkelig har delt anmelderne.
I skuespilkategorien er også Emma Thompson en stærk kandidat for sit gribende spil i Mike Nichols’ Wit. En meget teatralsk film om en kvinde, der langsomt dør af kræft for øjnene af publikum.
Blandt de få film, der lander lidt uden for mainstream er debutanten Lucrecia Martel fra Argentina med La Cienaga (Sumpen) og konkurrencens to japanske indslag Go Rijus Chloe og Masato Haradas Unigami. Dog er de
to sidste for anstrengt anderledes og usammenhængende til at være priskandidater.

Leflen for stjernerne
Selv de kinesiske, taiwanesiske og koreanske film, som ellers har været festivalens darlings igennem en årrække, har i år haft svært ved at hæve sig over det ordinære.
Spekulation i filmstjerner gør sig i endnu højere grad gældende med de store amerikanske film, som i Berlin har Europa-premiere uden for hovedprogrammet. I år var det bl.a. Roger Donaldsons politiske drama Thirteen Days, Philip Kaufmans De Sade-biografi Quills og selvfølgelig Ridley Scotts Hannibal. De er alle med for at trække stjerner og derved journalister til festivalen.
Der er mange, både professionelle filmfolk og journalister, som håber, at Berlin Film Festivalen næste år vil have ikke bare en ny leder, men også mod til at præsentere film uden for den mainstream, man kan finde i de fleste biografer.

*Filmfestivalen i Berlin slutter søndag, hvor priser for bl.a. bedste film og skuespil uddeles

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her