Læsetid: 2 min.

Fang friske tanker

Det råd gav storfangeren og billedskæreren Johannes Kreutzmann til Knud Rasmussen, da han skulle lære ham kajakroningens svære kunst
13. februar 2001

Udstilling
Det er ikke enhver billedhugger, der ved hvordan man kan pacificere en angribende hvalros. Men Johannes Kreutzmann, der også hed Ujuaannaat (eller hos Knud Rasmussen: Ojuvainath) kunne tage dem på knurhårene: Så blev de så forvirrede, at man kunne slippe fra dem.
Han kunne meget andet, den højt respekterede fanger og kajakroer, der allerede som otte-årig fik sin første kajak og i en alder af 15 år hjembragte så mange sæler, at han havde skind nok til at betrække en konebåd. Så kunne grønlænderen tage på langfart og rensdyrjagt langt borte fra udstedet.

Billedskabere
Ujuaannaat var født i Kangaamiut, der ligger på en lille ø nordvest for Maniitsoq (Sukkertoppen) i 1862. Faren var Ataraaq, fanger og tegner og historiefortæller og moren hed Sjarlotte (!) Amalie. Selv døbtes han grandiost
Aron Klaudius Sivert Sommer John Johannes Kreutzmann. Der var allerede en billedskabende evne i familien, lokket frem af den fremsynede kulturformidler Heinrich Rink, hvis ’Indbydelse’ til grønlænderne om at sende sagn og myter i ord og tegning til ham fik så rige resultater. Uden dette prisværdige initiativ ville Grønland i dag være langt fattigere på fortidsminder.
Men de friske tanker om at skære figurer i træ opstod først hos Kreutzmann i hans lykkelige, børnerige andet ægteskab med Bolette. Om hende beretter Knud Rasmussen: »Til mange velhavende Beundrerinders Raseri havde han giftet sig med en fattig Pige, som selvfølgelig dyrkede ham som sin Gud; der var noget sydlandsk over den underdanige Glæde, hvormed hun adlød hans mindste vink.«

Fortiden melder sig
En overgang var Kreutzmanns fangerlykke så overvældende, at den var en torn i øjet på udstedets andre indbyggere, så han måtte gå lidt mere stille med dørene. Han fandt da på at koncentrere sig om at fange laksørred, og samtidig begyndte han at lave trædukker til sine elskede børn.
»Med alderen træder fortiden ligesom tydeligere frem i ens tanker,« sagde Ujuaannaat til forklaring på, at hans livagtige, af og til grinagtige, figurer kom til at forestille personer fra hans barndom og ungdom. De blev udstillet i København i 1921, på mindeudstilling for Hans Egedes ankomst til Grønland og siden for Mussolini i Rom og på verdensudstillingen i New York i 1939.
Handels- og Søfartsmuseet viser dem på en tæt lille udstilling i lokalerne på Kronborg hvor deres klare farver og levende karakteristik af arbejdslivet blandt kvinder og mænd og børn i udstederne bringer det gamle Grønland til live.
Antropologen Birte Haagen har gjort et stort indsamlingsarbejde i forbindelse med udstillingen af de ialt 56 figurer, som er fastholdt i den nydelige lille bog med en fortegnelse på ialt 105 kendte skulpturer.
Både udstilling og bog supplerer fint Nationalmuseets præsentation af det grønlandske returgods.

*Birte Haagen: Johannes Kreutzmann 1862-1940. Figurer fra en grønlandsk bygd. 68 s. ill. sort-hvid og farve. Forlaget Tinok
*Udstilling: Johannes Kreutzmann, Ujuaannaat, 1862-1940. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Til 28. feb.
*Senere Nanok-museet, Jakobstad/Pitarsaari, Finland (15. mar.-20. apr.); Universitetsmuseet i Tromsø, Norge (1.-31. maj), Færøernes Kunstmuseum i Torshavn (15. jun.-15. jul.) og Islands Söhistoriske museum, Reykjavik (1.-30. aug.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her