Læsetid: 3 min.

Fisk skal svømme

2. februar 2001

(2. sektion)

Til næsen
I sensommeren sidste år tilbragte Den Snakkesalige og deres vinredaktør nogle fredelige dage i Gudhjem. Et højdepunkt under det ophold var en sejltur og en halv dags ophold på Christiansø med de 300 år gamle søbefæstninger – Danmarks jernnæve i det baltiske hav.
Ca. 130 mennesker bor fast på disse forblæste klippeskær. Hvordan det må være i vinterhalvåret kan jeg kun gisne om, men under den høje augusthimmel var tanken om at slå sig ned på Skæret for en kortere eller længere periode ganske tillokkende.
Øerne – der er to: Christiansø og Frederiksø – fascinerede mig stærkt, og derfor kastede jeg mig også entusiastisk over en nyudgivelse af bogen Fiskesnak fra Skæret fra 1986, skrevet af Tage Voss (ja, ham!), da et genoptryk af den nylig kom mig i hænde.
Tage Voss var læge på Christiansø gennem 20 år, og hans kogebog er også en lun og munter beretning om det helt særlige liv på de isolerede øer langt ude i Østersøen. Det er klart, at fisk her har spillet og stadig spiller en hovedrolle i den daglige ernæring. Og beboerne har udviklet det til en hel kunstart at få det bedste ud at vore gællede venner med et minimum af krydderier og snurrepiberier.

Torskerumper
Hvis ikke man er fiskehader (stakler!) kan man dårligt læse bogen uden at få lyst til selv at eftergøre mange af de enkle, men delikate opskrifter.
Den trang kom da også over mig forleden, og valget faldt på noget så enkelt som torskerumper – halestykker af torsk sprødstegt i smør og lidt olie med skindet på. Dertil blot løg, store kapers, kartofler og smørsovs. Som en lille forret fik vi hvidvinsdampede blåmuslinger. Enkel mad – ingen dikkedarer.
På Christiansø drikker man øl, snaps og bitter, beretter Tage Voss. Og i betydelige mængder, lader han forstå. De eneste afvigere, som kan finde på at drikke vin, er ’de fine’ – lægen, forvalteren og købmanden, som bor i fritliggende huse ’på landet’ i det, de mere folkelige beboere på Frederiksø kalder for ’thepisserkvarteret’ eller ’Lille Hellerup’.
Men nu skulle der jo hvidvin til at dampe muslingerne, og da Den Snakkesalige og Vinredaktøren også godt kan være lidt fine på den, kom der nu vin i glassene.

Billig og dyr ’fiskevin’
Lidt for sjov havde jeg bestemt mig for at smage en billig hvidvin op mod en dyr inden for det brede spekter af ’fiskevine’. Den billige var en Torrecilla 1999 fra Navarra til lige under 40 kroner, købt i Erik Sørensens Vinhandel – og der skal man op, hvis hvidvin skal begynde at være en fornøjelse. Den dyre var en af fiskevinenes topnumre – en Sancerre 1999 fra selveste Château de Sancerre, som ejes af den stenrige likørfamilie Marnier-Lapostelle. Den gav jeg 109 kroner for, ligeledes hos Erik Sørensen.
Torrecillaen er lavet på druerne Viura (alias Macabeo) og hvid Garnacha. Den er koldgæret, frisk, lys og ret neutral. En hvidvin, der glider let ned uden at sætte sig varige spor i sindet. Sancerren derimod er flot klassisk Sauvignon Blanc balancerende fornemt mellem friskhed og fedme. Har den mon ikke også fået en smule træ? Eftersmagen er lang og dvælende, og bedre fiskevin skal man nok lede et stykke tid, før man finder.
Konklusion: Alt efter humør og økonomi kan man vælge, hvilken af vinene man vil. Og man kan også sagtens spise sine stegte torskerumper med et glas skummende øl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her