Danmark er det land i OECD, der afsætter færrest penge til forskning og uddannelse, siger Joan Conrad, prorektor ved Københavns Universitet.
Humaniora på skrumpProrektor ved Københavns Universitet, Joan Conrad, efterlyser politisk forståelse.
»Forskningsmidlerne har ikke fulgt det øgede optag af studerende på universiteterne. Undervisningsministeren har ganske vist ret i, at bevillingen for STÅ-produktion er stabil, men det gælder ikke forskningsbevillingerne. Derfor skal de faste lærere bruge meget mere tid på undervisning.«
»De faldende bevillinger tvinger de fleste institutter på humaniora til at skære radikalt ned på mængden af deltidsundervisere. Og det betyder, at der bliver mindre tid til forskning og mindre tid til at udvikle kvaliteten i undervisningen.«
Hvor meget mister universiteterne til forskning om året i forhold til antal studerende,?
»Gabet vokser med to procent om året. Det bliver meget hurtigt til 20 procent. Alligevel henvises der til, at vi kan spare ved at stramme op på husholdsningsbudgettet. F.eks. købe vores telefoner et andet sted. Men vi skal løbe meget stærkt for at indhente det gab. Flerårsaftalen, der blev indgået ved seneste finanslov, giver ganske vist et lille løft, men det er ikke ret mange penge.«
Flerårsaftalen er i Information blevet kaldt en »opbremsning i udsultningen«?
»Det kan man også godt kalde det.«
Begrænset råderum
Udviklingskontrakten for Københavns Universitet fremhæver et behov for flere ph.d.er i forbindelse med den naturlige afgang af forskere. Hvorfor har man så indført 18 måneders ph.d.-stop på humaniora?
»Humaniora mangler penge. Det var et valg, der krævede meget stor begrundelse udadtil, men der måtte jo skæres et eller andet sted. Det er unægtelig et dårligt signal, men det taxametersystem, vi opererer med lige nu, er ret uhensigtsmæssigt, når bevillingerne for de studerende, der optages i september, først falder i juli året efter. Og endda kun hvis de består!«
Er taxametersystemet kommet for at blive?
»Efter min mening er taxametersystemet ikke så skadeligt, som nogle gør det til. Men det skal reguleres. Med lidt politisk vilje kunne man rette op på dets dårligdomme. Bevillingerne behøver ikke blive udløst så sent. Man kunne også give et grundbeløb i forhold til antallet af studerende ved semestrets start.«
»Et beløb, som ikke skulle betales tilbage, hvis de studerende faldt fra. Derudover skulle der så komme grundbevillinger. Man kan jo ikke bare fyre lærere, der har forberedt et kursusforløb, fordi de studerende alligevel ikke kommer.
Ministeren peger på, at taxameterbevillingerne kun er vejledende. I behøver ikke følge det, når I giver penge til de enkelte institutter. Korrekt?
»Ministeren har ret: Man kan vælge, men næsten alle vore midler er bundet.«
»Og hvis universiteterne skal leve op til kravet om forskningsbaseret undervisning, så er det begrænset, hvor meget råderum, der reelt er.«
Bruger I jeres mulighed for at omfordele midlerne?
»Nej, ikke på Københavns Universitet. Fakulteterne får de penge, de har optjent i STÅ-produktion. Men vi fordeler ikke pengene i blinde. Vi forsøger hele tiden at trække penge ud til særlige projekter, men det sker på baggrund af politiske beslutninger, der vedtages i Konsistorium. Men der er færre og færre penge.«
Intet opsving
Har universitetet mærket noget til det opsving, regeringen praler med?
»De økonomiske udsigter er ikke opmuntrende. Men når man er et lille land, er det dumt at spare på forskningen. Den giver netop mulighed for at markere os udadtil. Lise Hækkerup skriver i Information mandag højt og flot, at nu er der blevet bevilget 20 millioner ekstra til ph.d.-stipendier. Som om det ændrede noget radikalt. De skal fordeles mellem syv læreanstalter. Det giver højst seks stipendier til humaniora i København. Alligevel mener hun, at vi nu har grund til at vifte med flaget.«
Politikerne praler gerne af dansk forskning og IT. Vi skal være verdens bedste...
»Jeg synes, det er flovt. Lidt beskedenhed ville klæde politikerne. Vi kan ikke tale om alt det, vi skal være de bedste til, når Danmark er det land i OECD, der afsætter færrest penge til forskning og uddannelse. Hvorfor? Det var en diskussion, som var værd at tage. Hvad er den politiske begrundelse for den politik, der føres. Diskussionen er på det sidste blevet lidt bedre, men der mangler stadig meget.«
