Læsetid: 1 min.

FOLK

27. februar 2001


Robbie Williams
*Den ultimative drengerøv er blevet lettere kvæstet, da en mand skubbede ham ned fra scenen under en koncert i Stuttgart, Tyskland forleden.

Landboere
*Denne tirsdag kalder Den Nordslesvigske Landboforening til pressemøde på Hansen Gasthof i Tinglev. Vi venter i åndeløs spænding.

George W. Bush
*Måske har han et af sine allerede berømte øgenavne klar: Præsident George W. Bush tager i dag i Washington imod Colombias præsident Andres Pastrana.

Johannes Larsen
*Denne dag for 100 år siden lagde maleren Johannes Larsen og hustruen Alhed grundstenen til deres hjem på Møllebakken i Kerteminde – hvor der i dag er et pragtfuldt museum. Museet holder reception på dagen.

Annfinn Kallsberg
*Den færøske lagmand Anfinn Kallsberg er på officielt besøg i London, hvor han i dag holder møde med den britiske olieminister om den der nok så omtalte eventuelle olie i færøsk farvand.

J.K. Rowling
*Ved uddelingen af British Book Awards blev Harry Potters ’mor’, J.K. Rowling, noget overraskende slået i kampen om titlen Årets Forfatter af kogebogsskribenten Nigella Lawson.

Nikoline Werdelin
*Den sylespidse samtidsfortolker og tegneserieforfatter Nikoline Werdelin har skrevet et nyt teaterstykke, som hedder Mine to søstre. Det er der i dag pressemøde om på Husets Teater i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her