FOLK
Bent Fabric
*Bent Fabricius-Bjerres nye cd, Mit livs Melodi, er nummer to på hitlisten og truer dermed bandet TV2 på førstepladsen.
Peter Kongstad
*I dag mødes ædle ædedolke på Østerbros restaurant Emma for at sætte en menu på 33 retter til livs (læs den på www.aededolkenes-klub.dk). Peter Kongstad, der blev ædemester i fjor, forsvarer titlen. Altsammen til ære for forfatteren Gustav Wied, som opfandt klubben.
Balletfolk
*I dag kl. 16.30 begiver 15 balletfolk sig ud på isen på Kgs. Nytorv, iført kostumer fra Caroline Mathilde, Et folkesagn og Svanesøen. Manøvren gentages næste lørdag kl. 15.30.
Liv Ullmann
*Mens Roy Anderssons film, Sange fra anden sal, fik hele fem guldbagger (Sveriges Bodiler), måtte Liv Ulmann lide den tort, at hendes film, Troløs, end ikke blev nomineret blandt de bedste film.
Per Erik Veng
*Musikkens trofaste vogter, kor-og orkesterchef i DR, Per Erik Veng, har inddraget sin inddragelse af Informations anmelderpladser i Radiohusets Koncertsal. Avisens anmeldere er igen velkomne.
Kaviar-eksperter
*Repræsentanter for kaviar-industrien mødes i disse dage ved Det Kaspiske Hav for at diskutere fagets problemer. Støren overfiskes, industrien trues af forbud. Stør er i øvrigt godt med løg. Løgstør.
Mona Lisa
*Der skal laves et særligt udstillingslokale til Mona Lisa-maleriet på museet i Louvre. I den forbindelse oplyses, at fem mio. mennesker hvert år defilerer forbi Leonardo da Vincis kunstværk.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »