Læsetid: 1 min.

FOLK

8. februar 2001


Anita Bay Bundegaard
*Politikens tidligere debatredaktør, nu udviklingsminister, åbner i dag en
tekstilmesse i Bella Center med tøj fra Nepal, Vietnam, Egypten og Bangladesh.

Lars Nørgaard
*En sjælden ære er overgået kunstneren Lars Nørgaard, som har fået en café opkaldt efter sig på Statens Museum for Kunst. Lignende ære er tidligere tilkommet folk som Dan Turèll, Johan Herman Wessel og skuespilleren Knud Rex.

Billary
*Ransagningen af Clinton’ernes kun halvprivate liv fortsætter. Således har parret følte sig presset til at betale for halvdelen af de gaver, de har modtaget ved afgangen fra Det Hvide Hus. Stavad er ikke kun en by i Danmark.

Adolph Hernandez
*Hvis Hernandez henrettes som planlagt i dag, vil han få den tvivlsomme ære at blive nr. 700, der er henrettet i USA, siden dødsstraffen blev genindført i 1977.

Politifolk
*Oplysningen om, at dagbladet Aktuelt i går var skrevet af lutter politifolk kunne absolut misforstås, hvorfor vi iler med at præcisere: Resultatet kan læses i den avis, der udkommer i dag.

Sussi og Leo
*Det kendte entertainer-par har vovet sig bort fra Skagen for at optræde i Scandinavian Center i Århus.

Van
*Van Morrison giver koncert i aften i Falconer Centret, i morgen i Aalborg Kongres- og kultur-center. Det er helt bevidst Folk-politik, at vi denne
gang skåner læserne for det forslidte udtryk, Van the Man.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu