Læsetid: 1 min.

FOLK

19. februar 2001


Roald Als
*Ekstra Bladets Victor-pris på 20.000 kr. og en brosten bliver i år i bladhuset. Uddeles i eftermiddag til Politikens satiriske tegner, Roald Als, manden, der også introducerede spaghetti alla carbonara til en større dansk offentlighed.

Kim Larsen
*Værtshuset Drop In i Kompagnistræde var stedet i 60’ernes og 70’ernes København. I dag er det igen i centrum, når EMI markerer udgivelsen af et nyt Kim Larsen-album med en fest her.

Quincy Jones
*Marian Anderson-prisen til kunstnere, der gør en humanistisk indsats, går i år til orkesterlederen Quincy Jones for den historiske indspilning af We are the World.

Roboteksperter
*Amerikanske, japanske og skandinaviske robotforskere mødes på Syddansk Universitet for at snakke om kunstig intelligens og lærenemme robotter.

Mogens Lykketoft
*Udenrigsministeren sender i dag 13 unge ’internationale ambassadører‘ ud for at mærke verden. Det sker i samarbejde med LO.

Bernhard Christensen
*Komponisten til skoleoperaen De 24 timer og dermed ørehængeren Oh, bøf, bøf med løg fylder snart 95 år, hvorfor Det Danske Revymuseum 4. marts fejrer
ham ved et arrangement i Riddersalen. Han blev især kendt for sit samarbejde
med PH og Sven Møller Christensen.

Björk
*Lars von Triers perleveninde har røbet titlen på sin næste cd, der udkommer til maj: Vespertine. Dermed er arbejdstitlen, Domestica, lagt i skuffen (hvor den ligger godt).

Pia Rosenbaum
*Pia Rosenbaum har 25-års skuespillerjubilæum. Hun fejres i aften på Rialto Teatret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her