Læsetid: 3 min.

Forsvarskommandoens fornemmelse for kritik

Hverken mod eller reglementeret krigsførelse præger forsvarstoppen, når modstanderen er medierne
22. februar 2001

Kommentar
Da forsvarsledelsen i 1995 skulle udskifte tre mindre jetfly faldt valget på Challenger 604 som bl.a. var 50-50 mio. kr. billigere end alternativerne.
Beslutningen har siden være genstand for omfattende kritisk journalistik, massevis af nærgående spørgsmål til forsvarsministeren og en række samråd i Forsvarsudvalget om en række mangler ved Challenger-flyene.
Der ikke tale om militærfly, men om udskiftning af fly, forsvaret bruger til bl.a. VIP-transport (kongehus og ministre), til miljø- og havovervågning og i en vis udstrækning også til transport af f.eks. for tidligt fødte spædbørn, som skal fra Grønland eller Færøerne i kuvøse til Rigshospitalets neonatal-afdeling.

Kritik blev skjult
Med en anskaffelsespris på trekvart milliard kroner et projekt, som også har offentlighedens interesse. Sådan er nu engang vilkårene i det moderne samfund.
Og dog ...
En radiojournalist – Tom Heinemann – laver i januar i år en udsendelse på DR P1 om de tre Challenger-fly.
I radiodokumentaren Højt at flyve viser han, hvordan en lang række kritiske meldinger om de nye flys evne til at løse forskellige opgaver ikke blev kommunikeret fra Forsvarskommandoen og videre til beslutningstagerne i Folketinget forud for købet.
I stedet fik Forsvarsudvalget udglattende meldinger fra ministeren, der forinden modtog stramt redigerede oplysninger fra Forsvarskommandoen. Meldinger, der – sagt i al fredsommelighed – i hvert fald ikke indbød til kritiske anmærkninger eller antydede muligheden af en fejlslagen investering.
De mange kritiske bemærkninger om Challenger- har Tom Heinemann skaffet sig via aktindsigt hos bl.a. Flyvematerielkommandoen. Så selv om der for menigmand er tale om overraskende læsning, kan kritikken ikke umiddelbart fejes af bordet (se nogle af dokumenterne på www.dr.dk/p1/dokumentar).
Flyene har f.eks. en så ringe lasteevne, at VIP’erne hver kun må have knap 10 kg bagage med. Det kunne vi andre nok leve med, men samtidig er flyenes aktionsradius stærkt begrænset, fordi flyet ikke kan tanke nok brændstof til at dække ture til Nordgrønland, hvis der også skal medbringes passagerer.

Selvvalgt mundkurv
Det drejer sig endvidere om besværlighederne med at få installeret det nødvendige overvågningsudstyr; ringe pladsforhold for patient-transport (f.eks. konkluderes det om et planlagt bårestativ, at patienten vil – i til fælde af en nødlanding – »antageligt blive dræbt«); manglende udsyn til flyenes besætning ved inspektionsflyvning – og en række andre ømme punkter.
For det civile samfund kan det næppe være uinteressant, om forsvaret har købt katten i sækken for trekvart milliard kr. Så journalistisk er det oplagt at bede Forsvarskommandoen om en kommentar. Og det er , hvad Tom Heinemann gør.
Man kan her ikke beskylde forsvarstoppen for at optræde særlig heroisk. Man meddeler kort og godt, at »forsvaret ønsker ikke at medvirke i udsendelsen« – og uddyber:
»Det betyder, at ingen myndighed inden for Forsvarschefens myndighedsområde ønsker at medvirke i Tom Heinemanns tilrettelæggelser og produktioner.«
Den afvisning er – i øvrigt med støtte fra både Danmarks Radios Dokumentargruppe og Journalistforbundet – for længst indklaget til Folketingets Ombudsmand. At det er en klar overtrædelse af reglerne for offentlige myndigheder, bl.a. pligten til at arbejde ud fra en lighedsbetragtning, synes der ikke at være tvivl om. Forsvarskommandoen står derfor til et ordentligt dask på haleroret for den beslutning.

Forsvarets ’afsløringer’
Men galskaben stopper ikke her: Det er nemlig ikke første gang, at forsvaret afviser at medvirke i radioudsendelser om Challenger 604. Heller ikke i en forudgående radiodokumentar fra marts 2000 (The Challenger) ønskede forsvaret at forklare nærmere om fly-indkøbet.
Efter den udsendelsen fór forsvarschef Christian Hvidt endda i blækhuset og skrev en harmdirrende protest til Danmarks Radios generaldirektør. Efter at have skældt udsendelsens tilrettelæggere huden fuld, glædede forsvarschefen sig dog over, at DR agtede at følge sagen, for »forsvaret har i høj grad krav på et officielt genmæle«, som forsvarschefen skrev.
Men da chancen kom med radioudsendelsen i år, var forsvarets lyst til at medvirke på ny forsvundet.
Derfor måtte lytterne gang på gang nøjes med at høre sætningen: »Vi ville gerne have spurgt Forsvarskommandoen, men desværre....«
En uge efter udsendelsen lægger Forsvarskommandoen så sine »bemærkninger« ud på www.fko.dk/diverse/ challenger-jan2001:
Under overskriften Hvem er Tom Heinemann? afslører Forsvarskommandoen bl.a., at han er freelance-journalist fra Journalistbureauet express. Uha, uha, gyser man. Godt at vores modige forsvar og heroiske flyvevåben ikke faldt i kløerne på en freelance-journalist..!
At Forsvarskommandoen i øvrigt kun lægger egne klagebreve på hjemmesiden – som f.eks. forsvarschefens brev til DR– men ikke svarene, taler for sig selv.
Måske var det på tide, at forsvarschefen kiggede på årstallet i sin lommebog. Vi lever altså hverken under enevælden eller under provisorie-tiden!

*Ulrik Dahlin var som freelance-journalist tilknyttet Journalistbureauet express medtilrettelægger af radiodokumentaren The Challenger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu