Læsetid: 3 min.

Freden får en chance

Parterne i krigen vil gennemføre en våbenhvile, hvilket får FN til at udstationere flere observatører. Præsidenterne Kabila og Kagame kan afslutte lidelserne
22. februar 2001

Trætheden er tilsyneladende ved at melde sig hos de mange deltagere i krigen i Den Demokratiske Republik Congo. I hvert fald har de erklæret sig villige til at trække styrker tilbage fra fronten og lade FN overvåge ingenmandslandet.
Krigen i Congo har stået på siden august 1998, og ifølge Human Rights Watch har den direkte og indirekte kostet op mod 1,7 millioner mennesker livet. Hertil kommer, at hundredetusinder er flygtet, og mange lider under mangel på mad og medicin.

En ny chance
I 1999 blev der indgået en våbenhvileaftale i Zambias hovedstad Lusaka, men den er ikke blevet overholdt. Nu har den nye præsident i Congo, Joseph Kabila, og hans støtter (Zimbabwe, Namibia og Angola) imidlertid erklæret sig parate til at trække sig tilbage fra fronten, der har delt Congo i en østlig regeringskontrolleret del og en vestlig del kontrolleret af oprørsstyrker støttet af Uganda og Rwanda.
Uganda har meddelt, at man i næste uge vil trække 1.000 af landets omkring 10.000 soldater hjem. Og Rwandas præsident Paul Kagame er villig til at trække sine soldater 200 km tilbage fra fronten for at give ’plads’ til FN-observatører.
Oprørsgrupperne er mere eller mindre i Rwandas og Ugandas vold, og de to lande har været i stand til at holde grupperne i skak, så der ikke er blevet indledt storstilede angreb i magttomrummet efter mordet på Laurent Kabila forrige måned.
»Chancen for fred er større nu, end den har været i lang tid. Parterne er ved at være møre, og Joseph Kabila accepterer i modsætning til faderen udstationeringen af FN-tropper og Botswanas tidligere præsident Ketumile Masire som mægler,« siger lederen af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, professor Holger Bernt Hansen.

Færre FN-soldater
I denne uge holder FN’s Sikkerhedsråd et fire-dages møde med repræsentanter for seks lande og tre oprørsgrupper involveret i Congo-krigen
Generalsekretær Kofi Annan sagde tirsdag efter den første mødedag:
»Jeg tror, at der er kommet en ny stemning blandt lederne i krigen. Det er en meget vigtig beslutning (Rwanda har taget om tilbagetrækning, red.), og jeg håber, at den vil slå tonen an.«
FN har planer om fra på mandag 26. februar at udstationere yderligere 40 observatører ud over de cirka 200, der er i forvejen. På længere sigt er det FN’s plan, at der skal udsendes 500 observatører, som skal beskyttes af 2.500 soldater. Annan har faktisk mandat til at udsende 5.537 mand, men i erkendelse af at det vil blive svært at få så stor en styrke samlet, har han skåret ned på ambitionerne.
»Udstationeringen af FN-folk har meget stor symbolværdi, da det vidner om, at FN påtager sig et større ansvar for at finde en løsning på konflikten,« siger Holger Bernt Hansen.
Ifølge Reuters håber diplomater på, at mødet i New York vil føre til, at tropperne bliver trukket tilbage fra fronten senest 31. marts.

Hovedrollerne
Det er to generalmajorer, som spiller nøglerollerne, når det drejer sig om at slutte fred. Den 29-årige præsident Joseph Kabila fra Congo og den erfarne præsident Paul Kagame fra Rwanda. De har mødt hinanden i USA tidligere på måneden, og der har efter sigende været flere kontakter siden da.
Kagame kontrollerer via samarbejde med oprørere den sydøstlige del af Congo, og han er interesseret i at få sikkerhed for, at hutu-oprørere ikke kan bruge Congo som base for angreb ind i Rwanda. Det gælder især soldater fra den ekstreme hutu -milits Interhamwe, der bærer en stor del af ansvaret for folkemordet i Rwanda i 1994.
Spørgsmålet er dog, om Kabila kan garantere, at Congo ikke bliver brugt som base for oprørere. Hans militærmagt bygger i høj grad på tilstedeværelsen af fremmede tropper fra Zimbabwe og Angola, og Kabila sidder ret usikkert på præsidentposten. En diplomat siger til Reuters:
»Kabila har ikke taget magten. Han blev tildelt magten. Og vi ved ikke, hvem der gav ham magten og hvorfor.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her