Læsetid: 4 min.

Fredsmægler endte som terroranklaget

29-årige Pinar Selek forsøgte at mægle i konflikten mellem PKK og Tyrkiet som led i sine sociologistudier – det kostede hende to et halvt år i fængsel, før hun blev frikendt og løsladt
6. februar 2001

29-årige Pinar Selek forsøgte at mægle i konflikten mellem PKK og Tyrkiet
som led i sine sociologistudier – det kostede hende to et halvt år i fængsel, før hun blev frikendt og løsladt

Istanbul – »Det var et komplot imod mig. Alle vidste det var en konspirationsteori, som ikke havde noget på sig.«
Den nu 29-årige Pinar Selek har været hot news, siden hun blev anholdt for to et halvt år siden og anklaget for at have bombet krydderibazaren i Istanbul. Alle tyrkere kender storby-pigen fra
Istanbul, der har gået på de bedste skoler, og som har kæmpet for minoriteter – fra transseksuelle over gadebørn til kurdere som led i sine sociologistudier på Mimara Sinan Universitetet. Først nu efter to et halvt år i fængsel er hun blevet frikendt og løs-ladt, selvom det hurtigt fremgik, at eksplosionen i krydderibazaren skyldtes en gas-eksplosion

Bærer ikke nag
Alligevel er det ikke en bitter Pinar Selek, der fortæller sin historie i forældrenes lyse dagligstue, der ligger i et af de bedste kvarterer i Istanbul på et lukket område, som er beskyttet af hegn og sikkerhedsvagter.
»Jeg havde det fint i fængslet, hvor jeg havde tid til at læse og blev godt behandlet af de andre fanger og vagterne. Jeg har ingen problemer nu. Det værste er, at der stadig er så mange problemer i Tyrkiet,« siger Pinar og henviser til de nye F-type fængsler, den økonomiske krise og de miserable relationer mellem EU og Tyrkiet. For to et halvt år siden var det også Tyrkiets problemer, Pinar Selek var optaget af.
Hun mente, at størstedelen af Tyrkiets problemer kunne relateres til kampen mod det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, i det østlige Tyrkiet. For uden en løsning på ‘det kurdiske problem’ vil hverken demokratiet eller beskyttelsen af menneskerettighederne nå op på europæisk niveau. Dertil kommer de enorme summer, den tyrkiske hær har brugt på at bekæmpe PKK siden 1984, og som har kostet 30.000 mennesker livet.
Derfor ville Pinar Selek som led i sine sociologi-studier undersøge baggrunden for kurdernes kamp, og hvem der fik noget ud af den i form af våbensalg for eksempel. Det blev til flere ekskursioner til det østlige Tyrkiet og interviews med ledende PKK-medlemmer, som blev offentliggjort i tyrkiske aviser.
»Jeg så, at kurderne var trætte af krigen, de ville ikke længere have et selvstændigt Kurdistan, men bare fred. Men de var i krig, og de mente, at hvis de nedlagde våbene og begyndte at forhandle, så ville de blive dræbt på stedet,« fortæller hun og understreger, at hun aldrig har støttet kurdernes ønske om et selvstændigt Kurdistan, men hun mener, at de cirka 12 millioner kurdere i Tyrkiet skal anerkendes som en minoritet og have lov til at have kurdiske skoler, tv-stationer og andre fundamentale rettigheder i et demokrati. »Jeg har ingen familiære relationer med kurdere, men jeg er feminist og socialist,« siger hun som forklaring på sit engagement.

Uvildig fredsmægler
I sommeren 1998 bad ledende PKK-medlemmer Pinar Selek om at være en uvildig deltager i de forestående fredsforhandlinger, som var en del af den våbenhvile, PKK havde erklæret et halvt år før PKK-lederen Abdullah Öca-lan blev anholdt i januar 1999. Men 15 dage inden den første forhandling, blev Pinar Selek anholdt og anklaget for at være medlem af PKK og stå bag bombningen af Krydderibazaren.
»Det var et komplot imod mig for at ødelægge fredsforhandlingerne,« forklarer Pinar med sin hæse, nasale stemme i et mildt, men blegt ansigt, hvor de misfarvede fortænder bærer præg af, at det er lang tid siden hun har været til tandlæge. »Alle vidste, det var en konspiration imod mig. Socialdemokrater, forfattere og journalister støttede mig åbent.«

Medietilløbsstykke
Hendes restsmøder i Sikkerhedsdomstolens 4. afdeling i Istanbul blev et
medietilløbsstykke af rang. Transseksuelle og gadebørn mødte op for at støtte hende, ligesom hun tidligere har støttet dem og skrevet om deres manglende rettigheder i medierne. Samtidigt blev hun forsvaret af hele 103 advokater, deriblandt sin fader, der et efter et afslørede bevismaterialet som konstrueret.
Ifølge Pinar Selek hævdede anklagemyndigheden, at Pinar var blevet anholdt med en bombe i tasken. Men hendes forsvarer gjorde opmærksom på, at bomben i bevismaterialet var blevet registreret i politiets afdeling for bevismateriale dagen før hendes anholdelse. Så hævdede anklagerne, at de havde fundet bomber på Pinars kontor, som de havde gennemsøgt efter hendes anholdelse med nøgler, de havde fundet i hendes lomme. Men på udskriften over hendes ejendele ved anholdsen fremgik det, at hun ikke havde haft nøgler på sig, og det undersøgte kontor ikke var hendes. Syv unge, kurdiske drenge vidnede derefter mod hende. De havde angiveligt både hjulpet hende med at placere bomben og udføre andre ulovlige aktiviteter. Men under forsvarernes afhøring af drengene fremgik det, at mange af dem ikke talte tyrkisk, aldrig havde set Pinar, og at de under tortur var blevet tvunget til at vidne imod hende. De er nu selv anklaget for de ’ulovlige aktiviteter,’ de beskyldte Pinar for.
Endelig beviste fem af hinanden uafhængige rapporter, at der aldrig havde været en bombe i krydderibazaren. Eksplosionen skyldtes derimod et gasudslip. I den første uge af januar i år blev Pinar Selek frifundet for bombningen og løsladt. Men hun er stadig under anklage for at være PKK-sympatisør efter den samme paragraf, som dansk-kurderen Sadik Ciftci. Ved et retsmøde i Sikkerhedsdomstolen i sidste uge fremgik det, at hun højst sandsynligt vil blive frikendt for alle anklager – men den øverste dommer var på ferie, så retssagen blev udsat til maj. Det afholder ikke Pinar fra fortsat at kæmpe for udviklingen af demokratiet i Tyrkiet, og hun er optimistisk også med hensyn til en løsning af kurder-konflikten.
»Kurderkonflikten er ikke længere så brandfarligt et emne, og stadig flere mennesker går ind for en fredelig løsning af konflikten – ikke et selvstændigt Kurdistan. For vi kan ikke udvikle demokratiet fuldt ud i Tyrkiet, hvis ikke det kurdiske problem er løst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu