Læsetid: 5 min.

Frihandel er et gode for u-lande

Med en vis styring af markedet har de fattige lande stor gavn af frihandel, mener den ansete økonom Bhagwati, som er kritisk over for ATTAC
24. februar 2001

Nuancering
NEW YORK – For 30-40 år siden frygtede Den Tredje Verden, at frihandel ville være ensbetydende med et dybt afhængighedsforhold til multinationale selskaber og vestlige magter. Så de fleste udviklingslande valgte at skærme sig bag toldmure og valutarestriktioner. Men i dag står det omvendt til.
»Det er et ironisk skift. I dag har de fattige lande stort set opgivet deres indsigelser mod frihandel, mens de rige lande har ændret mening og nu frygter frihandel,« skriver Jagdish Bhagwati, professor i økonomi på Columbia University i New York i sin nye essaysamling.
Ja, sikke en ironi! Tænk blot på demonstrationerne mod Verdenshandelsorganisationen, WTO, og grundlæggelsen af franske ATTAC i 1998.
På gaderne i Seattle var frihandel et fyord, ikke mindst på grund af den amerikanske fagbevægelses tilstedeværelse og indflydelse. Men hvordan med ATTAC? Er denne hastigt voksende protestbevægelse mod globalisering af finansmarkederne positivt indstillet over for frihandel?
Information har bedt Bhagwati om at kigge ATTAC’s program efter i sømmene.
– I ATTAC’s program hævdes det bl.a., at »den finansielle globalisering øger økonomisk usikkerhed og social ulighed... og at globaliseringen repræsenterer de multinationale selskabers og de fiansielle markeders interesser.« Er De enig?
»Der er ingen tvivl om, at finanskrisen i Østasien og tilbagekaldelsen af enorme mængder kortfristede kapitallån forårsagede frygtelig skade på disse landes økonomier og bragte mange mennesker i nød, fordi man ikke råder over et socialt sikkerhedsnet. Det har ATTAC ret i. Men nu har vi lært lektien. Udviklingslande bør ikke ophæve valutarestriktioner og tiltrække kortfristet lån, førend de er forberedte.
Men det betyder ikke, at regulerede kapitalbevægelser fra Nord til Syd er en ulempe. Man bør som et minimum skelne mellem kortfristede kapitaloverførsler og direkte investeringer.«
– Hvad ATTAC kalder den finansielle globalisering, er altså kortfristede kapitallån, ikke de direkte udenlandske investeringer?
»Ja, netop. Man bør skelne. Investeringer i udviklingslande er økonomisk globalisering. Dertil kan man føje, at det er misvisende at påstå, at finanskapitalens frie bevægelighed kun er til fordel for de multinationale selskaber. Meget af den kapital, der flygtede fra Østasien var faktisk af lokal oprindelse.«
- Gavner direkte udenlandske investeringer de fattige landes økonomiske udvikling?
»Da jeg var yngre, var jeg skeptisk, men siden har jeg ændret mening. Udover job bringer investeringer teknologi og uddannelse. Undersøgelser viser, at arbejderes løn vokser i takt med udviklingen f.eks. i Østasien. Problemet er, at private investeringer stort set går uden om Afrika.

Civilsamfund i vækst
- Her er et andet citat fra ATTAC’s program. »Vi bør stoppe det civile samfunds svækkelse og impotens ved at skabe nye overvågningsinstitutioner...«
»Det er en hel grundløs påstand, at det civile samfund bliver svækket af globaliseringen. Paradoksalt nok er det modsatte tilfældet. Tag f.eks. den finansielle og økonomiske krise, som red Østasien. Hvad skete der i Indonesien og Sydkorea? To autoritære regimer faldt som følge af krisen og med demokratiet opstod der et væld af uafhængige institutioner, NGO’er.«
– Hvad med globalisering-ens indflydelse på fagforeningers styrke?
»Der findes meget lidt dokumentation for, at USA’s øgede import fra lavtlønslande skulle have svækket den amerikanske fagbevægelses styrke. I en nylig rapport påpeger Human Rights
Watch, at den faldende organiseringsgrad i USA primært skyldes legale hindringer.«

Den gode spekulation
– Et sidste citat fra ATTAC’s program: »1.500 mia. dollar bevæger sig hver dag rundt på valutamarkederne på jagt efter øjeblikkelig profit uden at have nogen relation til produktion og handel med varer og service. Denne situation fører til en stedse stigning i kapitalvindingsindtægt på bekostning af indtægt fra arbejde og til forøget uholdbarhed og fattigdom.«
»Den udtalelse er baseret på en misforståelse. ATTAC tror, at fordi værdien af kapital på finansmarkeder vokser, så må det betyde, at profit skabes på bekostning af lønning-er. Det er ikke rigtigt. Tag en jakke fabrikeret af en arbejder i Guatemala, hvis indtægt er en dollar om dagen. Den bliver solgt for 200 dollar hos Macy’s i New York. Jamen, forskellen udgør ikke profit!
Først og fremmest bliver mange af Macy’s jakker ikke solgt. For det andet er der udgifter til råmaterialer, transport, marketing og distribution. Det er normalt, at produktionspriser og løn varierer enormt rundt i verden.
Det interessante spørgsmål er, om priser manipuleres af monopoler eller om en usædvanlig høj profit skyldes en form for udbytning af arbejdskraften. Men realiteten er, at konkurrencen er knivskarp, og profitmarginen er lille på verdensmarkederne.«
– 1.500 mia. dollar skifter hænder hver dag. Er det penge uden relation til produktion? Er det spekulation?
»At kapitalbevægelser ikke skaber værdi, er en klassisk vildfarelse. Hvorfor antager disse ATTAC-folk, at enhver valutatransaktion i detailbranchen eller på børs-markedet nødvendigvis er dårlig?«
– Noget af det er vel spekulation?
»Jamen, spekulation er ikke nødvendigvis dårligt! Der findes to former for spekulation – en stabiliserende, som er ønskværdig fra et kollektivt synspunkt, og en destabiliserende spekulation. Jeg gentager – ukontrolleret finanskapitalisme er en uklog model, fordi det skaber muligheder for en destabiliserende spekulation, som under krisen i Østasien.«

Skat stopper ikke kriser
– Vil en Tobin-afgift kunne komme det problem til livs?
»Utvivlsomt vil den totale volumen af kapitalbevægelser aftage, fordi valutahandel med en meget smal profitmargin ikke længere kan betale sig på grund af afgiften. Men det vil ikke altid bidrage til stabilitet på valutamarkederne. Tobin-afgiften ville ingen forskel have gjort, dengang store mængder kapital blev trukket ud af Østasien.
Men det bekymrer vel ikke ATTAC. De ser formentlig ustabilitet i systemet som noget positivt. Du skal ikke komme og fortælle mig, at ATTAC ønsker at redde kapitalismen!«
Næh, de tænker vel nærmere på indtægten fra afgiften?
»Personligt sympatiserer jeg med ideen, men den amerikanske Kongres vil aldrig gå med til en Tobin-afgift. Modstanden mod udviklingshjælp er voksende i USA. Og hvordan skal EU alene kunne indføre en Tobin-afgift? Alle valutatransaktioner ville ende på Bahamas-øerne.«
– Hvorfor tror De, at ATTAC er fjendtlig instillet over for global frihandel?
»Fordi det er de samme grupper, som deltog i Seattle. Hvad der driver dem er vore dages manglende alternativ til kapitalismen. I en bog, jeg skrev i 1966, var der et kapitel om fattigdom og indkomstfordeling, hvori jeg pegede på, hvor interessant den sovjetiske model var for Indien! Nu om dage bliver unge mennesker bildt ind, at kapitalismen nærer social ulighed.
Og hvem er den triumferende kapitalismes B52’ere? Multinationale selskaber og Wall Street. Det er simpelthen umuligt at forestille sig, at der ikke skulle være strømninger i ATTAC, som tager afstand fra frihandel. Det er blot et spørgsmål om tid, førde dukker op til overfladen.

FAKTA
Kendt ekspert
Jagdish Bhagwati har været professor i økonomi og statskundskab på Columbia University i New York siden 1980. I begyndelsen af 1990’erne tjente han som økonomisk rådgiver for handelsorganisationen GATT’s generaldirektør og anses i dag for en ledende autoritet i international handel og økonomi.
Han har skrevet en lang række bøger, herunder
bestselleren Protectionism (1988) og den seneste antologi med hans essays The Winds of the Hundred Days, How Washington Mismanaged Globalization
I USA deltager professor Bhagwati ivrigt i den offentlige debat om international økonomisk politik og deltager ofte i paneldiskussioner med kritikere af globaliseringen. Selv karakteriserer han sin politiske holdning som »til venstre for midten« i det amerikanske ideologiske spektrum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu