Kunstlov
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) så glad og stolt ud, da hun i går præsenterede sit forslag til ny billedkunstlov for pressen.
Forslaget har været ventet, siden Betænkning om Billedkunst udkom i efteråret 1998, og ministeren understregede da også, at forslaget var »velforberedt og velgennemtænkt«.
Men i billedkunstens rækker er smilet knap så bredt som hos ministeren og begejstringen mere forbeholden.
Kunstnere og kunstformidlere er enige om, at det er positivt, at billedkunsten nu får sin egen lov og et centralt billedkunstråd og dermed sidestilles med kunstarter som teater og litteratur.
»Loven er et skridt på vejen ud af billedkunstens rolle som kulturens stedbarn,« som tidligere formand for Billedkunstnernes Forbund, Jane Balsgaard, udtrykker det.
Men ministeren har ikke lyttet nok til dem, loven handler om billedkunstnerne lyder kritikken fra en række billedkunstneriske aktører, Information har talt med.
De er enige om, at de 22 mio. kroner, der er afsat til billedkunsten i 2001 og de ca. 40 mio. fra 2002, er for lidt. Men de er uenige om, hvilke mangler i lovforslaget, det er mest presserende at få rettet op på.
Visningsafgift savnes
Karsten Ohrt, direktør for kunstmuseet Brandts Klædefabrik i Odense og formand for det billedkunstudvalg, der i efteråret 1998 afleverede sin betænkning om billedkunstens forhold i Danmark, er skuffet over, at ministeren ikke har taget flere af udvalgets forslag med.
»Jeg er meget glad for, at billedkunsten, der har været kulturens stedbarn, nu bliver anerkendt på linje med de andre kunstarter, og det er positivt, at der afsættes penge, så kunstnerne kan søge om produktionsstøtte. Men jeg er skuffet over, at ministeren ikke f.eks. har taget visningsafgiften, som fungerer fint i Sverige, med,« siger han.
Præsident i Akademiraadet, Sys Hindsbo, er enig.
»En visningsafgift vil være en god måde at vise på, at billedkunstnen har samme status som andre kunstarter,« siger hun.
Visningsafgiften var tænkt som en pendant til musikernes koda-afgift og forfatternes bibliotekspenge og skulle sikre kunstnerne får betaling for, at deres værker er udstillet på museer eller står på torve og pladser.
Men ministeren kan ikke se en visningsafgift for sig lige med det samme.
»Man skal aldrig sige aldrig, og jeg har ikke noget imod tanken, men jeg har ikke kunnet finde pengene til det, og jeg ved ikke, hvor jeg skulle finde dem fremover,« sagde kulturministeren.
Hun fastholder, at det er hendes ansvar at sikre kunstens kvalitet, ikke at tage sig af kunstnernes økonomi.
»Det er da synd for kunstnerne, men det er ikke min opgave at lave sociale foranstaltninger,« fastslog hun.
Det er bare ord
Til det siger Suste Bonnén, nyvalgt til bestyrelsen i Billedkunstnernes Forbund:
»Ministeren siger, at kunsten er vigtig. Men det er bare ord. Hun tager ikke højde for, at hvis kunstnerne ikke er sikret en minimumsindtægt, bremses de i deres arbejde, og så går samfundet glip af alle de kunstværker, der ikke bliver lavet på grund af økonomiske vanskeligheder. Hvis man er presset på sin økonomi, bliver der mindre plads til den eksperimenterende kunst.«
Hun bakkes op af forbundets ny formand, Morten Skriver, der som sit erklærede mål har at kæmpe for en garanteret minimumsindtægt for billedkunstnerne, en slags kunstnerløn.
Sys Hindsbo er ligesom Suste Bonnén bange for, at den eksperimenterende kunst vil komme til at lide under ministerens forslag. Men af en anden grund:
»Jeg er bange for, at et nyt billedkunstråd med kun fem medlemmer vil føle sig presset til at få resultater på bordet og derfor ikke vil satse det eksperimenterende,« siger hun.
Også Statens Museumsnævn, Foreningen af Kunsthaller i Danmark og Danske Billedkunstneres Fagforening har foreslået, at billedkunstrådet skal have flere medlemmer. Men ministeren afviste:
»Vi skal holde de administrative udgifter nede, og jeg tror, at fem personer er passende. Så må vi gøre os umage med at udvælge dem.«
FAKTA
Forslag til billedkunstlov
*Oprettelse af et billedkunstråd, der kan give støtte til produktion af enkelte kunstværker og til formidling i form af bestemte udstillinger.
*Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg nedlægges, og udvalgets opgaver løses i stedet af det nye billedkunstråd
*Hver amt kan nedsætte et billedkunstråd, der skal fremme billedkunsten inden for amtet og kan modtage støtte fra det centrale billedkunstråd.
*Billedkunstrådet får 22 mio. kr. i 2001 og ca. 40 mio. kr. i 2002 og fremover.
