Læsetid: 3 min.

Et glemt geni

Opsigtsvækkende fund i Frankrig: Ung soldats efterladte papirer fra Anden Verdenskrig er blevet åbnet og viser, at vi må revidere dele af matematikkens historie
5. februar 2001

Matematik
Den unge soldat Vincent Doeblin var en lovende matematiker i mellemkrigstidens Frankrig. Da Anden Verdenskrig brød ud, var han en af de første, der meldte sig til fronten, men han fik kun lov at leve i kort tid. I 1940 blev hans bataljon omringet af tyskerne, og han valgte at begå selvmord frem for at blive taget til fange.
Inden sin død havde Doeblin deponeret et forseglet brev hos det Franske Akademi for Videnskab (Académie des Sciences), som ifølge reglerne ikke må åbnes før 100 år senere. Men efter langvarige forhandlinger og godkendelse fra den stadig levende broder blev brevet åbnet sidste sommer. Det viste sig at indeholde notater fra Doeblins banebrydende forskning i sandsynlighedsregning. Brevet vidner om, at Doeblin var en af de mest betydningsfulde forskere i denne gren af moderne matematik. Doeblins efterladte papirer bygger bro mellem matematisk analyse før Anden Verdenskrig og de fremskridt i sandsynlighedsregning, som japanske matematikere fremlagde i 1950’erne.
Vincent Doeblin var søn af den tysk-jødiske ekspressionistiske forfatter Alfred Döblin, som blandt andet skrev Berlin Alexandersplatz i 1929. Faren var en højtråbende socialist og tilmed jøde, så da Hitler kom til magten og den tyske rigsdag brændte i 1933, måtte familien flygte over hals og hoved til Frankrig. Her fik Vincent fransk statsborgerskab og ændrede sit tysk klingende navn Wolfgang Döblin til det mere franske Vincent Doeblin.
I 1938 og 23 år gammel blev Vincent Doeblin, som den yngste nogensinde, udnævnt til professor i matematik på det franske universitet Sorbonne. Hans forskning blev hurtigt anset som noget af det mest lovende inden for sandsynlighedsregning.
Men så startede krigen, og Doeblin meldte sig til hæren, hvor han blev telegrafist i det franske 291. infanteri regiment.

Tre kuverter
Selvom Doeblin lod sig indrullere i hæren, lagde han ikke sandsynlighedsregningen på hylden. I stedet fik han særlig dispensation til at fortsætte med sin forskning i fritiden. I sommeren 1940 vandt tyskerne imidlertid hurtigt frem, og regimentet kom i alvorlige vanskeligheder. Doeblin og to af hans kammerater meldte sig frivilligt til at forsøge at forsinke tyskerne, mens resten af regimentet prøvede at komme i sikkerhed. Den 21. juni 1940 havde tyskerne omringet de tre soldater, og Doeblin valgte at skyde sig selv.
Indtil for nyligt har man troet, at historien om Vincent Doeblin endte her og at hans banebrydende matematiske forskning var for altid forsvundet. Men sådan skulle det ikke gå.
Da Doeblin var bange for, at hans ideer skulle falde i forkerte hænder, havde han i 1940 sendt tre kopier af sine resultater til henholdsvis sine forældre, lærere og det Franske Akademi. Forældrene og lærerne fik senere besked på at destruere dokumenterne, mens kopien til det Franske Akademi havde en særlig klausul, som stammer tilbage fra Ludvig den XIV’s enevælde: Konvolutter i akademiets varetægt kan kun åbnes, hvis ejermanden anmoder herom. Hvis ejermanden dør, skal der gå 100 år, før den forseglede konvolut kan åbnes, hvilket betyder, at Doeblins brev først kunne åbnes i 2040. I et halvt århundrede var konvolutten glemt, men blev genopdaget af en ansat på akademiet.

Pioner i probabilistik
Dernæst fulgte en flerårig kamp for at få lov til at bryde forseglingen. Først sidste sommer, efter hårdt pres fra matematikere og andre forskere fra hele verden, fik man med baggrund i tilsagn fra Doeblins stadig levende broder endelig tilladelse til at åbne brevet. Da indholdet blev undersøgt, ville begejstringen ingen ende tage.
Sandsynlighedsregning handler om at kunne beskrive udfaldet af mere eller mindre tilfældige hændelser.
Doeblin var en pioner inden for den såkaldte relative sandsynlighedsregning, som beskæftiger sig med at analysere de mere diffuse hændelser, som for eksempel at beskrive, hvordan partikler spreder sig i vand. Relativ sandsynlighedsregning har blandt andet også haft stor indflydelse på, hvordan udsvingene på finansmarkerne kan forklares. Indtil for nyligt troede man, at det var japanerne og i særdeleshed matematikeren Ito, som havde opfundet de første metoder i relativ sandsynlighedsregning. Disse er senere blevet brugt til at studere udsvingene i priserne på finansmarkeder og dermed hjulpet til med at udvikle forskellige finansielle analysemetoder. Fundet af Vincent Doeblins efterladte papirer viser, at det snarere var Doeblin end japanerne, som først udviklede disse teorier.
Vincent Doeblins efterladte papirer har vakt opsigt ikke blot i Frankrig, men også rundt omkring i resten af verden. I januar måned udgav det Franske Akademi for Videnskaber originalartiklen Sur l’équation de Kolmogoroff af Vincent Doeblin foruden en historisk introduktion til dette interessante værk som hyldest til denne dybt originale fransk-tyske matematiker.

*Les Comptes rendus de mathématiques, série I: Vincent Doeblin: Sur l’équation de Kolmogoroff

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her