Læsetid: 4 min.

Gødning til spirende ATTAC i Danmark

1.000 deltog i stormøde om en dansk afdeling af den globale bevægelse
26. februar 2001

Dansk energi
Spartakus-forbundet, Socialistisk Arbejderavis og Solidaritet var mødt op. Det lignede på forhånd noget, stormødets ældre deltagere havde set før. Men inde i salen på Sankt Annæ Gymnasium var der tydeligvis sket meget siden venstrefløjens kronede dage. Dels bestod den store del af den over 1.000 personer store forsamling af folk, der lå i vuggen dengang, dels holdt de venstrefløjsrepræsentanter, der var mødt op, lav profil.
Og som dagen skred frem stod det klart, at den store forsamling åbenbart ubesværet mobiliserede dé afgørende egenskaber, den ældre generation havde brugt mange brydsomme stunder på at udvikle: Lydhørhed over for argumenter, engagement, disciplineret diskussion, den tålmodighed der skal til at bivåne et stormøde i seks fulde klokketimer – og ikke mindst: evnen til at indgå i gruppearbejde, så synspunkterne kom til orde og blev debatteret, emnet blev belyst og konkluderet på.
Stormødets to inviterede oplægsholdere, redaktør for Le Monde diplomatique, og præsident for ATTAC-Frankrig, Bernard Cassen samt den svenske bevægelses repræsentant, America Vera-Zavala, gav desuden begge en lang række håndgribelige råd til opbygningen af et dansk ATTAC.

Uafhængighed
»Hold fast i det, der forener og undgå det, der splitter«, sagde Bernard Cassen og fortalte, at det var 4.000 læserbrevsreaktioner på en artikel om globaliseringen, der satte ATTAC- Frankrig i gang.
Begge understregede vigtigheden af pluralisme og total uafhængighed af partier og organisationer. America Vera-Zavala slog i sit indlæg fast, at det var helt afgørende for succes eller fiasko, at der ikke udbrød skænderier mellem partier og organisationer om, hvem der havde ’patent’ på ATTAC. Eller skænderier om ideologiske spørgsmål, der lå uden for ATTAC’s program.
»Det gælder om at udvikle og uddanne sig selv og andre,« sagde Cassen.
»Udnyt de kompetencer og erfaringer, der findes i bevægelsen,« lød det fra America Vera-Zavala. Sæt viden i centrum og bliv ved med at rejse ATTACs spørgsmål i samfundsdebatten. Begge lagde vægt på, at lokalgrupperne selv bestemte, hvordan de skulle arbejde, og at det gjaldt om at forene så bredt som muligt og samarbejde med sociale bevægelser, NGO’er, og fagbevægelser.
»Vi stemmer aldrig,« understregede Cassen. »Selvom det tager tid, så fortsætter vi med at debattere, indtil konsensus. Vi må udarbejde vore forskelligheder løbende. Og gøre det åbent. Fuldstændig åbenhed er nødvendig.«
Danmark må selv skabe sit eget grundlag, fastslog Bernard Cassen og mente, at danskerne skyldte ModAttack-bevægelsen, der samtidig med stormødet indtog burgere på McDonalds, tak for den publicity, de gav ATTAC.
Vera-Zavala var enig i værdien af ’gode fjender’. Det danske ModAttac er kalkeret over det svenske, fastslog hun. »De har blot udskiftet navnene på politikerne.« Bernard Cassen citerede det liberalistiske The Economist: for at give ATTAC ret i, at verdens mest presserende problem er fattigdommen i den 3. verden. »ATTAC har også ret i, at globaliseringen kan inddæmmes. Det er det, der gør deres protester så forfærdeligt farlige,« citerede Bernard Cassen magasinet. »Det er folk med antennerne ude, de har en sjette eller syvende sans. Lad os stole på The Economist og lad os ikke skuffe dem i deres værste forventninger,« lød ATTAC-præsidentens opfordring – til forsamlingens taktfaste bifald.
Informations chefredaktør Jørgen Steen Nielsen understregede i sin tale vigtigheden af viden. »ModAttac påstår, at I ikke aner, hvad I taler om. Hvis det er rigtigt i dag, så lad det ikke være rigtigt om tre måneder,« sagde han blandt andet. Jørgen Steen Nielsen gjorde forsamlingen opmærksom på, at Information som en service midlertidigt stiller debatplads til rådighed på avisens web-site, således at der er et forum for den indledende koordination af bevægelsen.
»Mobilisér, få flere med. Aviser gør det ikke for os,« lød til gengæld en opfordring fra Århus.

Ikke politisk parti
Den påfølgende debat viste, at folk havde forstået budskabet. Og også, at de fremmødte meget godt svarede til bevægelsens grundlag i Frankrig og Sverige. Således var flere af dem, der tog ordet engageret i bevægelsesarbejde andetsteds, og mange var allerede i gang med at danne lokale ATTAC-grupper. Der blev rejst spørgsmål som eftergivelse af u-landenes gældsbyrde og en repræsentant for SydafrikaKontakt forhørte sig om, det lå inden for ATTAC’s grundlag at reagere på »katastrofekaldet fra Sydafrika« i anledning af medicinalfirmaernes sagsanlæg mod den sydafrikanske regering for at tillade kopimedicin mod aids.
»Det ligger klart inden for vore rammer,« bekræftede Cassen. »Man kan skabe en kampagne inden for ATTAC på spørgsmålet. Det befinder sig lige i hjertet af det, der optager os.«
Ligeledes rejstes spørgsmålet om ATTAC’s begrænsning til nogle få hovedkrav.
»Hvorfor er det ikke et hovedpunkt, at ATTAC er en folkelig demokratisk bevægelse, ville en tilhører fra Augustenborg vide. Han foreslog også miljøaspektet, freden samt beskyttelse af Europas folkeslag optaget på programmet, »så økonomien ikke overskygger det menneskelige.« Her overfor advarede America Vera-Zavala mod at tage for mange spørgsmål på dagsordenen.
»Hvis vi falder i den fælde at tage stilling til alt, bliver vi snart et politisk parti,« mente hun.
Stormødet begyndte klokken 13 og da man nåede frem til den afsluttende debat med rapport fra gruppearbejdet, var klokken 18.15, men tilsyneladende var energien usvækket. Den ene gruppe efter den anden rapporterede om nedsættelse af arbejdsgrupper og studiegrupper med det formål at sætte sig ind i sværvægteremner som WTO, Tobin-skat og EUs regler for handel og tjenesteydelser. Alle havde diskuteret en fremtidig organisering, og der var bred konsensus om at arbejde lokalt med globaliseringsproblemer. At der den 2. marts er arrangeret demonstration foran Novo-Nordisk i København i protest med medicinalfirmaernes sagsanlæg mod Sydafrika virkede som en art prisme, der bragte snakken om lokalt og globalt ud over abstraktionen, og spredte en stemning af, at det er muligt at stille noget op med den globale udviklings skævheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her