Læsetid: 2 min.

Greenspan-effekten

Chefen for den amerikanske forbundsbank redegør i dag for nedturen i USA’s økonomi
13. februar 2001

Nedtur
Hele verden venter i åndenød på, at verdens mægtigste centralbankchef, USA’s Alan Greenspan, i dag mødes i
Washington med Senatets bankkomité for at give sin halvårlige redegørelse om tilstanden i den amerikanske økonomi. For Greenspan er opgaven ikke en sødmefuld drøm som for et halvt år siden, hvor han kunne bryste sig af helt formidable væksttal, en høj produktivitet og en lav inflation, mens aktiemarkedet trippede rundt på toppen af et historisk boom.
I dag befinder USA – denne tunge gorilla med næsten 10.000 milliarder dollar i bruttonationalprodukt, som står bag en trediedel af verdens økonomiske produk-
tion – sig på randen af en recession. Hvis væksten er negativ i to kvartaler i træk, så vil recessionen være en kendsgerning, men der er delte meninger, om det vil være sundt for verdensøkonomien. Nogle mener, at det er en sund korrektion efter et årtis vækstboom, og at den vil skabe grundlag for en mere holdbar vækst i de kommende år. Andre håber, at de politiske beslutningstagere vil pumpe ekstra liv i boomet ved at reagere hurtigt. Deres håb er, at Alan Greenspan sænker renten endnu en tand efter to rentestigninger i det nye år, og de presser på for, at USA’s nye præsident George Bush gør alvor af sit løfte om at give 1.600 milliarder dollar i skattelettelser.

Global rækkevidde
Det er ikke bare national politik. For den har også global rækkevidde. Beslutningerne i Washington har stor betydning for millioner af mennesker uden for USA. Det er blevet sagt, at når USA nyser, så bliver andre forkølet. Umiddelbart vil de latinamerikanske lande og østater i Stillehavet blive ramt. Guam, Palau, Mikronesien, Samoa, Jomfruøerne, Panama, El Salvador og Ecuador har gennemført en total dollarisering af deres skrøbelige økonomier, og andre dollarrelaterede økonomier som Argentina, Guatemala og Mexico venter på signalet fra Washington. Det samme gør de nyindustrialiserede lande i Sydøstasien som Malaysia, Indonesien og Thailand, der har en stor eksport til USA.
I Europa og i Japan, der har store hjemmemarkeds-økonomier, vil USA’s konjunktursvingninger ikke ramme så hårdt og direkte. Under ti procent af den europæiske og den japanske økonomi er berørt direkte af udenrigshandelen, men helt uberørt vil de ikke være.
På det globale liberaliserede valutamarked, hvor der hver eneste dag omsættes for 1.500 milliarder dollar, transmitteres de relative styrkeforskelle – og forventninger – hurtigt over Atlanten og Stillehavet. Svækkes dollaren over for euroen, så vil de europæiske eksportørers varer blive dyrere, og det vil styrke konkurrenceevnen på kort sigt. Omvendt bliver det billigere at importere varer f.eks. fra de dollarafhængige lande i Sydøst-asien. Greenspans rentejusteringer virker langsomt. Effekten af en rentejustering slår som hovedregel først igennem efter trekvart år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu