(2. sektion)
Jazz
*Vi er midtvejs mellem
Louis Armstongs to 100-års fødselsdage, den vi i mange år ventede på (den 4. juli 2000) og den vi siden 1988 har kendt som den rigtige (den 4. august 2001). Også hvad angår pladefejringer, er vi midtvejs: RCA og Columbia har været der, Verve er begyndt og har givet et stærkt bud med The Ultimate Collection, der på tre cder spænder fra 1924 til 1968, men rigtignok med flere huller, især 1927-35.
Næppe endegyldigt
Selv om udvalget er fint på de givne betingelser, kan det dog næppe kaldes ultimate, endegyldigt, når det må undvære Armstrongs største indspilninger, dem fra 1925-32 på Columbia, som sidste år udkom og blev anmeldt i et sæt på fire cder med hovedvægten på alt med de berømte Hot Five og Hot Seven.
Hård er jo også konkurrencen fra Armstrong-cden i Ken Burns serie, som vælger frit fra hele Armstrongs produktion.
Men selv om der er mange ujævnheder i den store mands værk, har der da været meget herlig musik at vælge plus skrive om for den erfarne engelske kritiker Alun Morgan. F.eks. »In the Shade of the Old Apple Tree« med Mills Brothers; spiritualen »Shadrack; 2:19 Blues« og »Coal Cart Blues« med Sidney Bechet; »You Cant Lose a Broken Heart« med Billie Holiday; for bare at nævne nogle få højdepunkter.
At følge Armstrong fra hans samspil med bysbørnene fra det gamle New Orleans til mødet med den langt yngre Oscar Peterson, er en rejse gennem store dele af jazzen, altid armstrongsk, det vil sige bevægende og hjertevarmende.
Louis Armstrong: The Ultimate Collection (3 cder). Verve.