Undervisningsminister Margrethe Vestager fralægger sig ansvaret for
den økokomiske krise på humaniora. Taksametersystemet er kommet for at blive, siger hun
Humaniora i krise
Hvis humaniora er i krise, er det universiteternes eget problem. Og ligeså, hvis de studerende er svære at motivere. Det har i hvert fald hverken noget med økonomien eller taksametersystemet at gøre.
Det siger undervisningsminister Margrethe Vestager (R), efter en række artikler i Information har rejst voldsom kritik af taksametersystemet som helhed og bevillingerne til humaniora i særdeleshed.
Ikke mit bord
Mener du, at taksameterprincippet er godt for kvaliteten af forskning og undervisning?
»Hvis taksameterprincippet var det eneste, der styrede universiteterne, ville jeg være bekymret. Men der er undervisere, som også har en forskningsforpligtelse. Man må antage, at der er en faglig etik forbundet med det, de laver. Der er en censorinstitution, som skulle være med til at sikre kvaliteten af de eksamener, der bliver aflagt. Det være sig skriftlige eller mundtlige. I forbindelse med kritikken af taksameterprincippet vil jeg sige: Man kritiserer det, som om det stod alene i verden. Som om der ikke var nogle af de andre ting, som handler om studiets indhold: Studieordninger, bekendtgørelser, censorer.«
Det er vel ikke forkert at hævde, at optaget på humaniora er steget med 50 procent på ti år, uden at bevillingerne er fulgt med. Den økonomiske ramme er temmeligt afgørende for studiets indhold?
»Jeg har ikke kompetence til at gå ind og røre ved rektor henholdsvis konsistoriums interne budgetering på det enkelte fakultet. Jeg bliver nødt til at forholde mig til min kompetence, som er: Hvilken bevillingsmæssig situation er universiteteterne i som helhed? Hvis man ser på bevillingerne, så er de steget 20 procent i den periode, hvor antallet af studerende er steget 20 procent.«
Selvstyre
Ifølge universitetsloven er det dig, der har kompetence til at fastsætte værdien af det enkelte beståede årsværk for det enkelte institut?
»Hvis man ser på finansloven, så er bevillingerne opført efter formål. Der er til gengæld også en bemærkning, hvor der står, at universiteterne disponerer frit i forhold til den samlede bevilling.«
Men det legitimerer vel taksameterprincippets dominans som målebånd for bevillingerne på alle institutter?
»Nej, det gør det ikke. At fordele midlerne på de forskellige institutter er en ledelsesmæssig opgave på universiteterne. I den sammenhæng har vi også iværksat en undersøgelse af taksameterprincippets fordele og ulemper. Der er enighed om at kritisere taksametersystemet, men ingen alternativer.«
Det er blevet foreslået at give taksameterprincippet halv vægt?
»Det er muligt, men det er ikke noget, der når massivt frem til undertegnede.«
Interne anliggender
Der er flere eksempler på, at pensa er blevet reducerede og sprogkravene slækkede. Er det ikke en udhuling af de pågældende uddannelser?
»Det har tilsyneladende været meget svært på humaniora at definere den faglighed, man står for. Derfor bliver det endnu sværere at forholde sig til, hvornår den faglighed eventuelt undergraves. Og jeg synes, det er en diskussion, som det er helt afgørende, man tager på humaniora. Det er naturligt, at man som underviser og forsker kan sætte ord på: 'Hvad er det for en faglighed, vi står for her? Hvad er det, der skal gøres, for, at de studerende engagerer sig i deres studie?'.«
Er der ikke et politisk ansvar over for uddannelsernes niveau?
»Hvis man ude på institutterne har svært ved at få de studerende til at studere, så er det ganske vanskeligt at løfte det ansvar. Man kan kun studere, hvis der rent faktisk bliver studeret. Det er igen et internt universitetsanliggende. Det handler om studiemiljø, om faglige diskussion og om undervisernes inspirationsevner.«
Inspiration handler vel også om økonomi?
»Hvis man tror, at en fast bevillingsstruktur ville fremme diskussionen om humaniora, så tror jeg, man tager godt og grundigt fejl. Hvad i alverden skulle være fremmende ved, at man bare fik bevillingen? Hvad skulle få de studerende til også at stille faglige krav og engagere sig fagligt.«
I udviklingskontrakten, som I har underskrevet, advares mod forskernes store naturlige afgang fra universiteterne. Der hævdes et behov for nye forskere. Nu er der et to årigt ph.d.-stop på humaniora pga. ressourcemangel. Det kræver vel ikke en diskussion om engagement at erkende det som et stort problem?
»Det er tankevækkende og ærgerligt, når man ser, hvor mange kvalificerede ansøgere der er. Og derfor vil jeg gerne bevilge flere ph.d.-stipendier til universiteterne, og det har en høj prioritet for mig. Ingen tvivl om det. Men jeg kan ikke gå ind og underkende universitetets selvstyre i forhold til den samlede budgetering. Jeg kan ikke garantere flere ph.d.-stipendier til humaniora, men jeg vil lægge op til det.«
Dit eget organ, Danmarks Forskningsråd har anbefalet en engangstilførsel til humaniora på 800 millioner. Får humaniora dem?
»Jeg har ikke 800 millioner. Det sætter en naturlig grænse for, om det kan lade sig gøre eller ej. Men der er indgået en forskningsaftale, der dels giver universiteterne flere penge til forskning og dels lægger op til, at vi drøfter spørgsmålet ved næste finanslovsforhandling.«
Er vi fattige?
Skal vi til at tænke på Danmark som et land, der ikke har råd til at forske og undervise tilfredsstillende på de humanistiske fakulteter?
»Jeg sagde: Jeg har ikke 800 millioner, som ligger løst i mit system, som jeg bare kan prioritere over til noget andet. Det, som var prioriteringen sidste år, var at få lavet en flerårsaftale for uddannelsesområdet, som tilførte den samlede sektor en milliard. Der var nogle andre områder, som havde brug for dels forudsigelighed og dels nogle flere midler.«
Der er to års ph.d.-stop, og traditionsrige institutter er blevet minimeret. Man taler om en massificering. Er det en tilfredsstillende situation?
»Det har jeg svært ved at forholde mig til, for jeg har ikke kompetence til at gå ind og styre på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet. Og jeg skal ikke stille mig til dommer over konsistorium, som er demokratisk valgt.«
Jeg citerer direkte fra universitetsloven: 'Undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af og optagelse til uddannelser, hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne'. Dér ligger din kompetence til at intervenere. Vil du hævde, at der bliver forsket 'til højeste videnskabelige niveau' på humaniora?
»De evalueringer, som er lavet af de humanistiske uddannelser, er ikke tilnærmelsesvis så kritiske, at man kan sige: Det der, det er simpelthen for ringe. Du kan kun uddanne en fjerdedel eller 80 procent af dem, vi uddanner i dag.«
Et det i nationens interessere at opretholde grundforskning, og er det i sidste ende et politisk ansvar?
»Jeg har ansvaret for sektoren som helhed, men ikke for de konkrete sager. Det svarer lidt til, hvis der opstår et vedligeholdelsesproblem på en kommuneskole, så kommer folk og siger til ministeren: 'Hvad vil du gøre ved det?' Men i det her kongerige har vi bestemt os for at have og respektere et lokaldemokrati. Det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for den prioritering, der foregår. Så der må jeg sige: Det kan jeg ikke gøre noget ved.«
*Dette er den tiende artikel i en serie om de humanistiske uddannelser. Tidligere artikler kan læses på adressen: tema.information.dk/humaniora. Serien fortsætter.
