Analyse
Læsetid: 5 min.

Hvem har ret på Internet?

Kampen om Internettets juridiske grundlag udkæmpes netop nu mellem advokathær og teenagefans
14. februar 2001

Med Napsterdommen er konflikten mellem kulturindustrien og Internettets brugere optrappet. Og kampen om, hvorledes lov om ophavsret skal defineres på Internettet, er til forhandling netop nu. Tirsdag åbnede for eksempel en dansk afdeling af en ny modstandsbevægelse rettet mod Warner Bros., der nidkært forsvarer rettighederne til Harry Potter varemærket.
I en vis forstand fældede tusinder af Internetbrugere allerede dom i sagen om musikudvekslingstjenesten Napster i den forgangne weekend. Mandag morgen kunne alle nyhedsmedier fortælle, at weekendens trafik hos internetfænomenet Napster havde slået alle rekorder. Napster er opbygget således, at musiknumrene ikke ligger centralt på store computere, men i stedet rundt omkring på brugernes harddiske. Napster giver derved mulighed for, at brugerne kan udveksle musikfiler med hinanden, og i weekenden blev millioner af musikfiler udvekslet af Napsterbrugere, der ville have de sidste stykker musik ud af tjenesten, inden den truende nedlukning blev til virkelighed.
Mandag aften dansk tid faldt så dommen fra den statslige appelret, der skulle tage stilling til Napsters fremtid. Dommen slår fast, at Napsters tjeneste krænker ophavsrettighederne hos de kunstnere, hvis musik kopieres over Napsters server. Dermed bakker appeldomstolen op om den distriktsdomstol, der i juli afsagde dødsdom over Napster. Nu er sagen sendt tilbage til distriktsdomstolen, der skal tage stilling til konsekvenserne af dommen.
Appelretten ønsker imidlertid yderligere afklaring fra distriktsdomstolen, inden Napster eventuelt tvinges til at lukke fildelingen ned. Det afgørende spørgsmål er nu, hvem der har ansvaret for at identificere ulovligt materiale og få det ryddet af vejen. Skal musikindustrien selv holde øje med tjenesten og klage, når brugerne udveksler ulovlige filer? Eller er det Napsters ansvar løbende at kontrollere, at brugerne ikke udveksler beskyttet materiale? Det er nu op til distriktsdomstolen at formulere et nyt krav til Napster, der ikke rammer den lovlige musikdeling.
Samtidig med dommen over Napster nåede en anden konflikt mellem Internettets brugere og den amerikanske kulturindustri til Danmark. Det skete med lanceringen af en dansk version af webstedet PotterWar. Hjemmesiden huser intet mindre end en moderne protestbevægelse, startet af en engelsk fan af Harry Potter, og nu taget op af en fan i Danmark. Protesten er rettet mod Warner Bros., der administrerer rettighederne til børnebøgerne om Harry Potter.
Sagen startede i december sidste år, da Warner Bros’. advokathær truede fans af de populære børnebøger med sagsanlæg, fordi deres private fansider med den unge eventyrhelt var placeret under domænenavne som harrypotterguide.co.uk, HarryPotterNetwork.net og HarryPotterFAQ.com. Warner sendte breve til ejerne af domænenavnene og truede dem i utvetydige vendinger med et større erstatningskrav, hvis ikke rettigheden til navnene blev overdraget til Warner. Ifølge Warners advokater frygtede virksomheden, at domænerne kunne misbruges til at tjene penge på varemærket Harry Potter, fordi adresserne kunne forlede folk til at tro, at der var tale om officielle Harry Potter sider.
Sagen blev pinlig for Warner, da det kom frem, at ejerne af de omstridte adresser var børn på 12-15 år, der tilsyneladende fuld-stændig uden kommercielle interesser ønskede at dyrke deres helt – Warner Bros. varemærke.
Sagen har skabt vrede blandt fans af Harry Potter, der har startet en boykot mod samtlige af Warners Harry Potter relaterede produkter. Og Warner Bros. kom hurtigt på tilbagetog, da den amerikanske presse begyndte at interessere sig for sagen.

Napsterføljetonen og striden om de eftertragtede Harry Potter adresser demonstrerer klart, at den amerikanske kulturindustri i første omgang har valgt en meget konfrontationsivrig stil i forhold til at beskytte sine rettigheder på Internettet. Napsters advokater anklager musikindustrien for at fokusere mere på at lukke Napster ned end på at finde en konstruktiv løsning.
Musikindustrien har således afvist udspil fra Napster om at indføre brugerbetaling på tjenesten for derved at generere en indtægt som kompensation til de kunstnere, der mister indtægter på grund af musikkopiering. Og Warner Bros.’ taktik med at pudse advokater på teenagefans med krav om erstatning afslører en meget kortsigtet strategi i forvaltningen af et varemærke, der på kort tid har opnået ikonagtig status i den vestlige populærkultur.

Spørgsmålet er, om ikke kulturindustrien er ude i et tilfælde af grov selvovervurdering i kampen for at lukke Napster og kontrollere alle aspekter af sit varemærke. Samtidig med Warner Bros.’ tilbagetog i sagen om de omstridte domænenavne skyndte man sig at understrege, at man selvfølgelig er glade for, at børnene elsker Harry Potter.
Problemet for industrien er blot, at en helt naturlig måde for børn (og voksne) at elske et kulturprodukt som Harry Potter er ved at dele det med andre – ved selv at bidrage til, at det skal leve. Med Internettet er børnenes leg med og udforskning af de kulturelle symboler blevet offentligt på en global skala. Og i tilfældet Napster vil en lukning blot flytte udvekslingen af musikfiler til andre tjenester eller til netværk mellem almindelige brugere, uden en central server som musikindustrien kan lægge sag an mod, som Information beskrev på denne plads for fjorten dage siden.
Konflikten mellem kulturindustrien og Internettets brugere er derfor ikke løst med Napsterdommen. Og i det hele taget er det tvivlsomt, om løsningen for kulturindustrien er at køre hård konfrontation mod Internettets brugere. Da populærmusikken i slutningen af 80’erne indarbejdede brugen af sampling – det vil sige den teknik, hvor få sekunder af et eksisterende stykke musik kopieres og bruges som grundlag for et nyt stykke musik – stod pladeselskaberne med valget: Enten at stoppe den nye form for musik ved at sagsøge kunstnere, der brugte samples i deres musik eller – som andre pladeselskaber valgte – at tegne kontrakt med de nye kunstnere i troen på, at den kulturelle innovation faktisk har en værdi. Både for brugerne og for selskaberne.
Dilemmaet er det samme i dag. At holde fast i de eksisterende distributionskanaler og en tæt kontrol med varemærket, eller lade tusinder af brugere omdefinere formaterne og arbejde videre med indholdet ud fra deres egne præmisser i troen på, at resultatet bliver en gevinst for alle.
Samtidig skylder musikindustrien stadig napsterbrugerne et bevis på, at brugen af fildeling har en negativ effekt på pladesalget.
Det har det nemlig ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her