Læsetid: 1 min.

Hyldest til den bedste Hank

9. februar 2001

(2. sektion)

Sangeren Hank Williams døde af en overdosis showbiz og druk i 1953 på bagsædet i et dollargrin på vej til job, og sikrede sig dermed udødelighed som første stjerne i rockens Pantheon. Nu vækkes hans sange igen til live i et møde mellem fortid og nutid. En hyldestplade er på vej, hvor hans smertefulde sange fornyes af så forskellige folk som Bob Dylan, Mark Knopfler, Lucinda Williams og countrydivaen Emmylou Harris.
Dylan har sagt ja til at fortolke »I Can’t Get You Off Of My Mind,« medens Harris synger duet med Knopfler på enten »House of Gold« eller »You Win Again.«
Nok så interessant bliver udlægningen af »Long Gone Daddy.« Den står Hank Wlliams III nemlig for. Han er barnebarn til Hank Williams Sr. og slægter sin bedstefar på ved konstant at ligne en, der ikke har langt igen. Det eneste, han mangler, er bare berømmelsen og et dollargrin. Producer på projektet er Luke Lewis, som i 1998 fik en Grammy for med en retrospektiv 10cd-boks at hanke op i mindet om Williams.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her