Læsetid: 2 min.

Il conto, per favore!

Om et dokumentar-program, der ikke blot var fremragende journalistik – men også brav civilkurage
2. februar 2001

(2. sektion)

Radio
Lørdag ved 13-tiden hyggede jeg mig som sædvanlig med Peter Tage og hans Hot and Sweet på Radio Jazz (FM 102,9) og overså, at samtidig kørte DR’s program 1 en udsendelse under titlen Højt at flyve. Jeg opdagede heldigvis inden genudsendelsen onsdag, at det var en fortsættelse af et dokumentarprogram fra sidste år med opfølgninger i Orientering om det famøse Challenger-fly. Det er det fly, som på mystisk vis og i strid med dets beviselige og højt kritisable mangler er blevet Flyvevåbnets Materiel Kommandos nye foretrukne overvågningsfly.
Kort tid efter udsendelsen den 8. marts sidste år skrev forsvarschefen, general Christian Hvidt, til generaldirektør for DR, Christian S. Nissen, og beklagede sig over dokumentarudsendelsen.
Efter et håndskrevet »Kære Christian!« (man er vel i samme rangklasse) og de indledende fraser kommer det: »Men ærligt talt, der var mere drama end dokumentar – og dokumentaren manglede dokumentation«. Og lidt senere i brevet: »Jeg kræver ikke, at DR-journalister skal have særlig viden om fly, men jeg må vel have lov til at kræve, at de har et grundlæggende kendskab til anstændig journalistik.«

Aktindsigt
For at imødekomme generalens krav om anstændig dokumentation i det journalistiske arbejde henvender DR dokumentargruppen sig til forsvaret for at få en lovmedholdelig aktindsigt i de rapporter, der findes om Challengers flyveegenskaber.
Man får besked om, at ingen i forsvaret ønsker at medvirke i udsendelserne. Forsvaret udleverer dog efter lang ventetid de rapporter, der med al ønskelig tydelighed bekræfter, at en lang stribe mangler ved Challenger invaliderer de professionelle krav, man havde stillet til flyet før købet. Det er altså forsvarets egne rapporter, der i den nye udsendelse bekræfter de indsigelser mod flyet, som blev bragt til torvs i udsendelsen sidste år.
En af manglerne er, at flyet er så sidevindsfølsomt under start og landing, at det er uegnet til det forblæste operationsområde, det danske flyvevåben arbejder i. Og dette er blot én af de negative detaljer ved flyet, som Folketingets forsvarsudvalg ikke blev orienteret om forud for den endelige beslutning om anskaffelse af ikke ét, men tre stk. Challenger-fly.
Den 10. oktober 2000, kl. 15.10 lokal tid, starter et Challenger-fly på en prøveflyvning fra en flyveplads i Canada. Vinden er på tværs af startbanen. Et øjenvidne ser maskinen krænge over, så snart den er i luften. Den ene vingespids går i jorden som en plov, flyet forliser og to af de tre ombordværende omkommer. Udsendelsen, der er tilrettelagt af Tom Heinemann, må slå rekord i fremprovokering af røde øren. Det er ikke blot fortrinlig journalistik. Det er brav civilkurage.
Vil man studere forsvarets indsigelser mod udsendelserne, og navnlig mod personen Tom Heinemann, samt forsvarschefens brev til DR-chefen, er det hele tilgængeligt på www.fko.dk.
Jeg husker ikke, hvad Peter Tage spillede. Men det kunne godt have været Billie Holiday, der sang Let’s call the whole thing off.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her