Læsetid: 4 min.

Katastrofer sætter skub i forebyggelse

Omfanget af omkomne såvel som langsigtede skader ved naturkatastrofer kan mindskes drastisk gennem forebyggelse, men erkendelsen opstår først, når skaderne er sket
16. februar 2001

Efter katastrofen
»Man kan ikke stoppe et jordskælv, men man kan være forberedt. Og det var ikke tilfældet i Kutch.«
For professor P.P. Patel, der er leder af afdelingen for geologi ved M.S. University i Baroda i Indien, kom det ikke som en stor overraskelse, da et jordskælv på 7,7 på richterskalaen fredag den 26. januar lagde store dele af den indiske delstat Gujarat i ruiner. Mindst 30.000 menes dræbt og over en million mennesker er blevet hjemløse.
De tal kunne ifølge P.P. Pa-tel have været markant mindre, hvis det var blevet taget alvorligt, at Kutch-regionen er kategoriseret som det, der blandt fagfolk kaldes zone fem. Området er dermed blandt de områder i verden, der kan forventes at blive ramt af de voldsomste jordskælv.
»Det betyder, at vi har vidst, at der kunne forventes et jordskælv på op til otte på richterskalaen. Det eneste, vi ikke vidste, var hvornår,« siger professoren.
Ifølge Patel er der netop på grund af risikoen for voldsomme jordskælv taget højde for rystelser ved planlægning og bygning af dæmninger i det berørte område. Men det har ikke været tilfældet med opførelsen af det almindelige byggeri.

Tallene taler
»De skader, der er sket, og ikke mindst antallet af døde kunne have været reduceret væsentligt, hvis bygningerne havde været sikret. Trods kendskabet til risikoen var man ikke forberedt,« konstaterer han.
At en forebyggende indsats kan mindske omfanget af skader ved store naturkatastrofer fremgår tydeligt af en sammenligning Center for Earthquake Research and Information, CERI, i USA har foretaget af to lige kraftige jordskælv i Armenien i 1998 og Nordcalifornien i 1989. I modsætning til Californien var Armenien ikke forberedt, og mens 62 døde i Nordcalifornien, mistede 25.000 således livet i Armenien.
»Uddannelse, beredskabsplanlægning og ordentlige bygningskonstruktioner er dokumenterede midler til at minimere død, skader og økonomiske tab ved jord-skælv,« konkluderer CERI.
I Coordination Center for Prevention of Natural Di-saster in Central America er David Novelo, der leder
koordinationsarbejdet, helt enig i, at forebyggelse er kodeordet, når det handler om naturkatastrofer.
»Det vigtigste er at lære at opfatte naturkatastrofer som en del af det daglige liv i de udsatte områder, så forebyggelse bliver en naturlig del af regionens arbejde,« siger han.

Erfaringerne tæller
Med store naturkatastrofer som bl.a. El Nino, Mitch og senest jordskælvene i El Sal-vador den 13. januar igen en måned senere, den 13. februar i år, er David Novelo ikke i tvivl om, at behovet for forebyggelse har fået en større plads i bevidstheden hos såvel politikere som lokalbefolkningen i store dele af Mellemamerika.
»Vi lærer af erfaringerne hver gang, og vi er væsentligt bedre forberedt nu end
før eksempelvis orkanen Mitch,« siger han.
Sammen med sundhed og byggeri er udarbejdelse af kort over risiko og katastrofeområder blandt de opgaver, David Novelo finder vigtigst for at mindske følgerne af store naturkatastrofer i fremtiden. Han forventer, at der inden udgangen af dette år vil være vedtaget en plan for det forebyggende arbejde i hvert af de seks mellemamerikanske lande, organisationen repræsenterer. Men han indrømmer, at der fortsat venter meget arbejde forude.
»Der er stadig meget, der kan gøres, og det vil tage lang tid. Men det væsentligste er, at der er skabt en politisk forståelse for, at arbejdet er vigtigt,« tilføjer han.

Lokale initiativer
Mens det er den politiske velvilje, der får David Novelo til at se optimistisk på fremtiden, er det de mere konkrete initiativer, der kan mærkes blandt den lokale befolkning, når naturen viser sig fra sin voldsomme side.
Hvert år mister et stort antal mennesker livet, og endnu flere bliver drevet på flugt på grund af oversvømmelser og cykloner i bl.a. Bangladesh. Men også her er det muligt at mindske skaderne gennem forebyggelse.
Ved voldsomme over-svømmelser i Bangladesh i 1998 blev 25 millioner således hjemløse, mens kun 1.000 mistede livet. Et tal, der ifølge Steffen Rasmussen fra Folkekirkens Nødhjælp ville være væsentligt større, hvis befolkningen ikke var blevet varskoet og havde haft mulighed for at søge tilflugt.
I samarbejde med regeringen og en lokal hjælpeorganisation i Bangladesh har Folkekirkens Nødhjælp gennem en årrække arbejdet med etableringen af et advarselssystem samt mulighed for evakuering i forbindelse med tilbagevendende oversvømmelser.

Forebyggelsen virker
»Early Warning System er et simpelt system, hvor lokale uddannes til at holde øje med, om vandstanden stiger og sender varsel til landsbyerne via en radiostation, når det sker. Det gode ved systemet er, at det ikke er afhængigt af teknik, men alene af folk, der er til stede,« siger Steffen Rasmussen.
I en lang række af de udsatte landsbyer i Bangladesh er der som et led i projektet bygget nødhuse, der står på høje betonpiller.
Husene, der i det daglige fungerer som forsamlingshuse eller skoler, har, udover at kunne rumme landsbyens beboere, plads til en del af landsbyens forråd. Det er vigtigt for at sikre, at den kommende høst ikke går tabt ved oversvømmelserne.
»Vores erfaring er, at det forebyggende arbejde virker, men desværre er det ofte svært at få penge til den slags projekter,« siger Steffen Rasmussen. Han oplever, at donorerne helst vil give penge til rent udviklings- eller katastrofearbejde, mens det forebyggende arbejde befinder sig i en gråzone, fordi skaden endnu ikke er sket.

FAKTA
Naturkatastrofer i tal
*40 af de 50 hurtigst voksende byer i verden ligger i jord-skælvszoner
*80 procent af dødsfaldene under jordskælv skyldes sammenstyrtede bygninger
*Naturkatastrofer koster hvert år mellem 50.000-100.000 mennesker livet og berører mere end 100 millioner
*Miljøflygtninge udgør mere end halvdelen af de omkring 43 millioner flygtninge i verden. Miljø er sammen med politik og økonomi dermed en af de væsentligste faktorer bag migration

Kilde: Røde Kors – World Disasters Report 1999

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her