Analyse
Læsetid: 5 min.

Kina til kamp for OL

Beijing er favorit til at blive OL-vært i 2008, især hvis omverdenen følger Kinas opfordring til at adskille sport og politik. Menneske-rettigheder og penge er med i slaget om OL
21. februar 2001

Med Tiananmen Pladsen spærret af og Falun Gong-tilhængere og andre potentielle fredsforstyrrere buret inde kunne Beijings borgmester, Liu Qi, i går erklære, at byen var parat til at modtage repræsentanterne for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
17 medlemmer af IOC-delegationen vil fra i dag og fire dage frem inspicere den kinesiske hovedstad, der med stor iver vil søge at overbevise dem om, at Beijing er det rette sted at placere de olympiske lege i 2008. Beijing konkurrerer med fire andre byer – Toronto, Istanbul, Paris og Osaka – men er i øjeblikket udråbt som favorit til at vinde slaget om OL.
Ifølge kineserne er det kun helt naturligt, ja nærmest retfærdigt: Med ca. 1,3 milliarder indbyggere er Kina ikke alene verdens folkerigeste nation, men også en ’sportslig supermagt’. Ved sidste års olympiske lege i Sydney høstede kinesiske idrætsfolk 28 guldmedaljer, og Kina placerede sig som nummer tre på ranglisten over mest vindende nationer.
OL i Sydney blev også på andre områder et gennembrud for Kina, der indtil for nylig har været berygtet for systematisk brug af doping. Det image er ved at ændre sig, efter at Kina kort før OL satte 27 atleter af sit olympiske hold på grund af doping.
Så i Sydney skete det uventede, at mens Kina blev beskrevet i rosende vendinger i internationale medier, endte ærkerivalen USA i skurkerollen efter flere afsløringer af doping og en udtalt amerikansk modvilje mod at diskutere emnet.
Kinas status er dermed vokset i olympisk sammenhæng, og kineserne kan desuden argumentere for, at Beijing blev forbigået i 1993, da IOC-medlemmerne med kun to stemmers flertal valgte Sydney fremfor Beijing. Og endnu et argument: Kun to gange har Asien været vært for de olympiske sommerlege: Tokyo i 1964 og Seoul i 1988 (som det ses, regnes Australien ikke som en asiatisk nation).
Kinas strategi er klar: At profilere Beijing som det ny Kinas moderne hovedstad – en grøn by, der ifølge den britiske avis Financial Times vil investere op mod 150 milliarder kroner i bekæmpelse af byens notoriske forurening, forbedring af infrastrukturen og i det hele taget give byen en ’ansigtsløftning’.
Forud for IOC-besøget har byen undergået første del af skønhedskuren i form af nymalede bygninger og nyplantede blomster – sidstnævnte er ifølge rapporterne et sælsomt syn i det endnu vinterkolde Beijing, hvor træerne står uden blade. Men strategien går først og fremmest ud på at insistere på, at sport og politik bør holdes adskilt. Det er den lære, som Kina har draget af nederlaget i 1993, da politik, eller rettere menneskerettigheder, blev den afgørende faktor efter massiv international modstand mod at placere OL i et land, hvis ledere blot få år forinden havde sat militæret ind mod studenterne i 1989.
Denne gang vil Kina ifølge borgmester Liu Qi »modsætte sig ethvert forsøg på at udnytte menneskerettighedsspørgsmålet med det formål at ødelægge Beijings chancer.«

Skal man tro de første udtalelser fra IOC-delegationens formand, hollænderen Hein Verbruggen, efter ankomsten til Beijing har IOC’s ledelse – eksekutivkomiteen – fattet budskabet:
»Komiteen har besluttet, at vi udelukkende skal udføre en sportslig og teknisk evaluering, mens de politiske overvejelser overlades til de individuelle medlemmer af IOC,« sagde han i går til nyhedsbureauet Reuters.
Altså vil Beijing og de øvrige kandidatbyer blive bedømt på ens vilkår, på eksisterende og kommende sportslige faciliteter, infrastruktur m.m. På den anden side vil politik spille en rolle for det enkelte IOC-medlem, når den endelige dom skal falde på et IOC-møde i Moskva den 13. juli i år.
Og her kan Kinas dårlige ry på netop menneskerettighedsområdet igen blive afgørende, især hvis de seneste ugers tilspidsede kamp mod Falun Gong-bevægelsen fortsætter. Efter at fem formodede Falun Gong-tilhængere i januar satte ild til sig selv på Tiananmen Pladsen, har bevægelsen og myndighedernes hårdhændede kamp mod den fået ny international opmærksomhed. Fredag i sidste uge var der igen rapporter om, at en formodet Falun Gong-tilhænger havde begået selvmord på samme vis i Beijing, så sikkerhedsforanstaltningerne omkring denne uges IOC-besøg er massive for at undgå, at Hein Verbruggen & co. bliver øjenvidner til lignende episoder.
Den seneste Amnesty International-rapport om Kinas udbredte brug af tortur og en endnu nyere britisk rapport, der sammenligner Kinas brug af psykiatrisk behandling af politiske fanger med systemet i det tidligere Sovjetunionen, tegner endnu engang et deprimerende billede af Kinas forhold til menneskerettighederne. Flere rapporter vil utvivlsomt følge i de kommende måneder op til OL-afgørelsen.
Og så har vi slet ikke nævnt endnu en vigtig faktor i kampen om OL: Penge. Efter afsløringerne af korruption, herunder skandalen omkring Salt Lake City, der angiveligt købte sig til vinterlegene 2002, har IOC gennemført reformer i et forsøg på at undgå flere tilfælde af bestikkelse. Derfor er det kun den IOC-delegation, som i øjeblikket besøger Beijing, og ikke menige medlemmer af IOC, der nu må besøge kandidatbyerne.

Men penge spiller stadig en stor rolle i OL-sammenhæng. Kina har allieret sig med det internationale erhvervsliv og får sin OL-kampagne sponsoreret af bl.a. danske A.P. Møllers lokale selskab i Kina samt amerikanske General Motors. For sådanne selskaber handler det om business:
»Vi er i transportbranchen, og en olympiade giver en masse transportopgaver,« som koncernchef Jess Søderberg har udtalt til Politiken om A.P. Møllers motiver for at støtte Beijing OL-kandidatur.
I modsat retning trækker det faktum, at det amerikanske tv-selskab NBC har købt tv-rettighederne til og med 2008 og meget vel kan vise sig at være modstander af at placere OL i Beijing. Logikken skulle være, at NBC, der også havde tv-rettighederne til OL i Sydney, havde de laveste seertal i årtier, bl.a. på grund af tidsforskellen mellem Australien og USA. Dårlige seertal giver mindre indtjening på reklamer, så NBC vil have en klar interesse i, at OL 2008 ikke havner i Beijing, der ligesom Sydney ligger i en dårlig tidszone, set med mange amerikanske øjne.
IOC vil selvfølgelig frabede sig enhver antydning af, at man på den måde skulle ligge under for økonomisk pression, men det er svært at se bort fra, at ca. halvdelen af IOC’s indtægter kommer fra netop salget af tv-rettighederne.
Så i den sidste ende vil det blive denne klassiske blanding af sport, politik og penge, der afgør, hvem der får OL 2008. Forvent en hård kamp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her