Læsetid: 2 min.

K'NYT

20. februar 2001


Dreyer-legatet til Scherfig og Fly
*Hæder og anerkendelse i klingende mønt fortsætter med at vælte ned over filminstruktørerne Lone Scherfig og Per Fly. Søndag vandt førstnævnte en Sølvbjørn i Berlin for sin dogmefilm Italiensk for begyndere, og mandag modtog hun et legat på 30.000 kroner fra Carl Th. Dreyers Mindefond. Et tilsvarende antal gryn fik Bænkens instruktør, den femfoldige Robert-vinder, Per Fly. Hvert år uddeles prisen til fortrinsvis yngre filminstruktører for en fremragende kunstnerisk indsats. Fondens midler kommer fra de indtægter, som filminstruktøren Carl Th. Dreyers film Jeanne d'Arc fortsat tjener ind, mere end 70 år efter filmens premiere.

Fastelavn på Musikhistiorisk Museum
*Onsdag kan unger i børnehavealderen høre om fastelavn i gamle dage, synge og spille på rumlepotter under kyndig vejledning fra museets medarbejdere. Det sker kl. 12 på museet i Åbenrå 30 i det indre København. Tilmelding på tlf. 33112726 tilrådes.

Skjult kamera op i imamen
*Det seneste nr. af tidsskriftet Samspil – magasinet om etniske mindretal fortæller bl.a. historien om den 20-årige, somaliske pige Kadra, der, udstyret med et skjult kamera fra norsk TV2, opsøgte tre imamer for at spørge dem, om hun skulle følge sine forældres påbud og lade sig omskære. Imamerne svarer, at det bør hun, hvorefter de senere til en tv-reporter erklærer, at de er imod omskæring. Det har skabt en del debat i nabolandet. Der er en del flere nuancer i denne sag, end nærværende og flertallet af andre medier har plads til.

Nyt på afsnitp.dk
*Lyrik-hjemmesiden www.af anitp.dk brøler stadig rundt i den virtuelle verden. Nyhederne på siden omfatter en tekst af Klavs Bondebjerg om en tunesisk dør, Morten Søndergaard skriver om at falde i søvn bag et rat, og Peter Eriksen anmelder Blendstruppens seneste udgivelse, interneteksperimentet Eunuka tur//SLASH//RETURN. Dertil kommer en del andre aktualiteter. Tjek dem selv, kære læser.

Smagsprøve på fremtidens nyheder
*Fra i dag kan man alle hverdage kl. 9 til 9.10 på DR1 under titlen ’Nyhedsoversigten’ se en ny type nyhedsudsendelse, der grangiveligt skulle ligne det, man i fremtiden vil kunne se på Internettet. Det er noget med at skærmen er delt op i tre felter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu