Læsetid: 3 min.

Kritik af indsats mod tvangsægteskaber

Indenrigsministerens strategi mod tvangsægteskaber tager ikke højde for, hvor kompliceret problemstillingen er, mener fagfolk
7. februar 2001

Indenrigsministerens strategi mod tvangsægteskaber er forfejlet og uden den nødvendige bredde, lyder kritikken fra flere organisationsfolk, Information har talt med. De efterlyser klare kriterier for, hvem der får penge til arbejde mod tvangsægteskaber.
Kritikken falder, efter at indenrigsminister Karen Jespersen i december besluttede at støtte Foreningen Broen med et driftstilskud på 883.000 kroner i 2001, mens Ind-sam i driftstilskud og til sin kampagne mod bl.a. tvangsægteskaber modtager i alt 1.408.000 kroner.
Foreningen Broen er startet af den tyrkisk-fødte Ayse Deveci, der selv har kæmpet sig ud af et tvangsægteskab, og foreningen arbejder med rådgivning af kvinder, der ønsker at slippe ud af et tvangsægteskab. Ind-sam har en krisetelefon, hvor man kan søge råd om bl.a. problemer med tvangsægteskaber.

Kig på helheden
Med sin støtte til de to organisationer og ingen andre er ministerens fokus for snævert, mener leder af Mellemfolkeligt Samvirkes minoritetsafdeling, Helle Stenum:
»Der er en tendens til, at hvis man siger tvangsægteskab, får man hjælp. Det kan føre til, at piger, der er desperate på grund af andre problemer, bruger fokuseringen på tvangsægteskaber til at få hjælp og opmærksomhed. Der er brug for rådgivningssteder, hvor pigernes situation vurderes i sin helhed,« siger hun til Information.
Hun efterlyser en diskussion om, hvilke krav, der bør stilles til de frivillige rådgivninger om kontakt til, det professionelle system.
Hun bakkes op af socialrådgiver Manu Sareen fra Det Etniske Konsulentteam under Københavns Kommune, en udrykningstjeneste, der tager ud for at løse konflikter i etniske minoritetsfamilier.
»Ministerens strategi bygger på et karrikeret og unuanceret billede af problemet med tvangsægteskaber,« siger han.
Han mener, at indenrigsministerens strategi først og fremmest hjælper dem, der tør råbe højt og har selvtillid til at sige fra, mens de stille piger, der gerne vil gøre deres familie tilpas, måske aldrig bliver opdaget.
»Der er en tendens til, at rådgiverne projicerer deres egne værdier over på pigerne og for enhver pris vil hjælpe dem med at frigøre sig og løsrive sig fra manden eller familien. Men ofte fører det til, at pigerne ender i en meget værre situation.«
»Piger, der bliver rådet til at løsrive sig fra familien, bliver ofte meget ensomme og føler sig udstødt både af det danske samfund og af det etniske miljø. Så vælger de at vende tilbage og må leve med endnu værre restriktioner end før,« forklarer Sareen.
Han mener, som Helle Stenum, at mange af de sager, der begynder med en klage over et forestående tvangsægteskab ofte viser sig at handle om mange andre ting. Hvis tvangsægteskabet viser sig at være det centrale, forsøger konsulentteamet at mægle i stedet for at bakke pigen op i at bryde med familien.
Ayse Deveci, kvinden bag Foreningen Broen, siger:
»Vi vil aldrig blot opfordre en kvinde til at bryde med sin familie, og vores rådgivere får løbende supervision, så de har ordentlig baggrund for at rådgive de kvinder, der kommer til os. Men jeg kan kun sige, at tvangsægteskaber er et kæmpe problem, som vi ser et oprør mod i disse år, og måske er det dette nybrud blandt indvandrerkvinderne, som nogen ikke vil se i øjnene.«
Hun afviser dog ikke, at der kan være brug for flere initiativer: »Problemet er så omfattende, at jeg vil byde ethvert initiativ velkommen.«

Hyklerisk politik
Medlem af SF’s etniske udvalg, Kamal Qureshi, kalder indenrigsministerens politik hyklerisk: »Hun siger, at hun opfatter det som et alvorligt problem, men samtidig forsøger hun at løse det en måde, der måske blot gør det værre, fordi de unge ender med at være ensomme og uden kontakt til familien,« siger han.
Kamal Qureshi ringede for nyligt til Ind-sams kriselinje for at høre, hvilken hjælp de kunne tilbyde. Rådgiverne kunne umiddelbart hverken sætte ham i kontakt med en psykolog eller en socialrådgiver. Han efterlyser større professionalisme: »Det er ikke en kvalifikation i sig selv have anden etnisk baggrund end dansk. Ministeren vælger en billig løsning.«
Karen Jespersen ønsker ikke at kommentere det, hun opfatter som en intern strid mellem forskellige indvandrerorganisationer, men oplyser, at de to rådgivninger naturligvis skal stå til regnskab for kvaliteten af deres arbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her