Læsetid: 3 min.

Kun til et enkelt fnis

’Langt fra Las Vegas’, Casper Christensens sitcom, er ikke så god, som den kunne være blevet
28. februar 2001

Komedieserie
Under første gennemsyn af første afsnit af Casper Christensens sitcom Langt fra Las Vegas, grinede jeg én gang. Det var i en scene, hvor Frank Hvam i rollen som Kenny forgæves forsøger at få den tidligere pornostjerne Katja Kean (hun spiller receptionist) til at sige ’fisse’: ’F + isse, hvad gi’r det,« brøler Kenny hende desperat ind i hovedet, ’fisse! FISSE!’
Det er da sjovt, når man ser det første gang – anden gang smiler man bare lidt skævt – men scenen illustrerer fint, hvad der er seriens største problem: At vittighederne og humoren er for letkøbt og overfladisk til rigtig at slå igennem og holde længere end det første fnis.
Der har knyttet sig store forventninger til Langt fra Las Vegas. Serien er udtænkt og til dels skrevet af Casper Christensen, en af vores mest begavede og talentfulde komikere, og han har allieret sig med bl.a. gamle venner fra den smågeniale Mandril-aftalen.
Desuden foregår serien i et ungt, frisk miljø, bobler af energi og handler om unge, friske mennesker. I sig selv et velkomment kvantespring fra de træske og anakronistiske sitcoms, danske tv-stationer har præsenteret os sagesløse seere for hidtil.

Selvironi
Langt fra Las Vegas centrerer sig om tv-programmet Jumpstart og den brogede redaktion bag med værten Casper C. (spillet af, ja, gæt selv) i spidsen.
Faste personer i serien er programmets evigt optimistiske chef Kim (Sofie Stougaard), den selv- og sexglade, småpædofile nyhedsoplæser Niels Buckingham (Klaus Bondam), den kiksede og klodsede sikkerhedsmedarbejder Robert (Lars Hjortshøj), klassens særling Wulff (Michael Wullf), klassens klovn Kenny (Hvam) og så selvfølgelig det nye medlem af familien, receptionistinden Lisa (Katja Kean).
Derudover optræder i hvert afsnit gæstestjerner som f.eks. seriens instruktør, Jarl Friis-Mikkelsen, der i første afsnit spiller sig selv, en stakkels Jumpstart-gæst, som bliver udsat for en Casper C. med hukommelsestab og 80’er-flip.
Der er adskillige potentielt morsomme situationer og replikker i første afsnit af Langt fra Las Vegas, og ideen med at tage udgangspunkt i Casper og Co.’s egen verden af smartness og selviscenesættelse med et ironisk glimt i øjet, er god.
Desværre fungerer det ikke helt, som det burde – det er simpelthen ikke sjovt nok.

For stramme tøjler
Umiddelbart vil jeg mene, at det stramme, regelbundne sitcom-format passer skidt til komikere som Casper Christensen og Frank Hvam – den galskab og ofte pointeløse humor, de havde så frie tøjler til at folde ud i Mandril-aftalen, er de nødt til at tøjle i Langt fra Las Vegas, fordi sitcom-genren kræver punchlinedrevne vittigheder afleveret med sekunders præcision og mellemrum.
Faktisk er det de to skuespillere, Bondam og Stougaard, som bedst får rundet deres figurer af, og som i flere scener oven i købet er i
besiddelse af den bedste timing.
Casper C. kan ikke bare ride med på en bølge af vildskab og improvisere derudad, han er nødt til at forholde sig rimeligt slavisk til manuskriptet, og som manuskriptforfatter er han ikke så god, som han er standup-komiker.
Måske har der manglet nogle intense sessions, hvor et dusin eller flere forfattere har tæsket manuskripterne igennem igen og igen, indtil de bare fungerede. Det er sådan, amerikanerne arbejder, og derfor får de selv de dårligste af deres sitcoms til at blive bare mildt morsomme.
Points til Casper og Co. for forsøget og den vilje og energi, som umiskendeligt er til stede. Og, hvem ved, måske bliver serien bedre, efterhånden som de medvirkende får øvelse i at begå sig i genren.

*Langt fra Las Vegas. Instruktion: Jarl Friis-Mikkelsen. Manuskript: Casper Christensen. Tirsdage på TV2-Zulu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her