Læsetid: 2 min.

Kunsten ifølge loven

Den ny billedkunstlov undergraver kunstens institutioner
8. februar 2001

Anslag - Billedkunst
SOM NOGLE læsere vil vide, bliver en ny billedkunstlovførstebehandlet i Folketinget i dag. Den er resultatet af flere års intensivt arbejde i et udvalg, bestående af kunstnere, museumsfolk og gallerister. Udvalgets arbejde var en pionérindsats, fordi det betonede billedkunstens produktive aspekter og dermed flyttede fokus fra kunstnerne som lidelsesgruppe til ydelses-gruppe.
Udvalgets arbejde udmøntedes oprindelig i den såkaldte Ohrt-rapport, der tog navn efter udvalgets formand, direktør Karsten Ohrt fra Brandts Klædefabrik, og nu har embedsmændene i Kulturministeriet altså udformet den som et egentligt lovforslag.
Men det er et stærkt afmagret og noget problematisk lovforslag, der nu ligger til førstebehandling, og flere kritiske røster har da også råbt vagt i gevær: Kulturministeriet har f.eks. kun afsat 20 mio. kr. ekstra til billedkunsten i 2001 og ca. 40 mio. kr. i 2002, og det er kunstnerne generelt svært skuffede over. De fastholder, at det er alt for lidt til at rette op på deres stands forfordelte økonomiske forhold. At den såkaldte visningsafgift ikke er medtaget i loven, er således også et stort problem: Den svarer til musikernes koda-afgift og forfatternes bibliotekspenge og skulle udbetales, når kunstnernes værker udstilles i museerne, eller når de opstilles i de offentlige rum.
Det er selvsagt fuldstændig urimeligt, at visningsafgiften ikke for længst er gennemført. Der er altså allerede nu med god grund mange nedadpegende tommelfingre i kunstverdenen.

Et andet, meget alvorligt problem er, at forslaget til billedkunstloven nedlægger Statens Kunstfonds Udsmykningsudvalg i dets nuværende form. Det nuværende udvalg nedsættes af Akademiraadet og består af tre medlemmer.
Udvalget vil i fremtiden blive udpeget af et femmandsudvalg, det nye billedkunstråd, hvoraf kulturministeren udpeger to af medlemmerne. Og hvorfor nu det? Er det ikke endnu en statslig indblanding i kunstnernes interne forhold, som vi lige har set det på Charlottenborg?
Jo, det er, og det er farligt, når kunst politiseres eller effektiviseres i bureaukratiets navn. Akademiraadet har da også taget stærkt afstand fra dette uhyrlige forslag ved et møde den 6. dec. 2000. Raadet anbefaler, atkulturministeren bevarer Udsmykningsudvalget, som det hidtil har fungeret, fordi det »giver kunstnerne de optimale arbejdsbetingelser og stor frihed,« som det hedder.
I den nye Billedkunstlov opereres der ligeledes med nogle regionale, amtslige billedkunstråd, hvis arbejde ikke forhindres af, at Udsmykningsudvalget bevares, som det er nu. Også billedhuggeren Ingvar Cronhammar, der p.t. er medlem af Akademiets Billedhuggerfaggruppe udtaler sin dybe betænkelighed ved den ny billedkunstlov, »der udtrykker et værdiskred i hele vores fagområde.«
I det hele taget er der ingen grund til at pille ved en velfungerende institution som Udsmykningsudvalget, der har fungeret godt i årtier. Man kan kun håbe, at lovforslaget bliver ændret på disse punkter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her