Læsetid: 3 min.

Kurdiske flygtninge skaber debat

De godt 900 kurdiske flygtninge, der strandede mellem Cannes og Toulon i weekenden har skabt fornyet debat om Frankrigs asylpolitik
20. februar 2001

PARIS – Godt 900 kurdiske flygtninges uventede ankomst til den franske Middelhavskyst med et forsætligt strandet menneskesmugler-fartøj har udløst en livlig debat i Frankrig. Humanitære hensyn tilsiger, at de nødstedte mennesker, der er forfulgt i deres hjemland Irak og har gennemført en rejse under umenneskelige forhold, modtages i Frankrig og bevilges asyl som politiske flygtninge, men på den anden side frygter man en bølge af ulovlig indvandring, hvis tilfældet kommer til at danne præcedens.

Strandede med vilje
Fragtkibet East Sea strandede tidligt lørdag morgen i nærheden af Saint-Raphaël mellem Cannes og Toulon, og kaptajnen, der med vilje havde bragt fartøjet til stranding på kysten, tog flugten i en gummibåd sammen med besætningen. De 910 flygtninge – heraf 480 børn – der havde tilbragt otte dage i
lastrummet uden toiletter eller andre nødvendige faciliteter, blev bragt i land og anbragt i en i hast oprettet flygtningenlejr. Ca. 20 af dem måtte indlægges på hospital, og de øvrige blev tilset af læger og hjælpepersonel, herunder specialtropper fra hæren. Repræsentanter for en hel stribe humanitære organisationer, forkæmpere for menneskerettigheder, for flygtninge og asylsøgere indfandt sig hurtigt på stedet.

Uden fortilfælde
Det er første gang, at en så omfattende transport af
boat people er landet i Frankrig. Hvor de er startet fra, og hvilken vej de er sejlet, ved man endnu kun lidt om, men foruden Irak er Tyrkiet i centrum for spekulationerne. Statsadvokaten i Draguignan har iværksat en undersøgelse for at få sagen opklaret. Kaptajnen menes at være irakisk, men ingen af ’passagererne’ er i stand til at identificere kaptajnen eller besætningsmedlemmerne, der bar hætter om hovederne.
En advokat fra Mennesrettighedsligaen, LDH, siger, at alle flygtningene er irakiske kurdere. I debatten om modtagelse af flygtningene og faren for en forstærket bølge af indvandring blander sig også vrede og fordømmelse af den organiserede kriminalitet, der ligger bag menneskesmuglingen. Der henvises også til det politiske spørgsmål om den ’glemte’ kurdiske nation, hvis skæbne ligger bag den massive flugt – et politisk spørgsmål, der kræver en løsning. De 25 millioner kurdere, der nægtes retten til en stat, er spredt i bl.a. Irak, Tyrkiet og Syrien, hvor de forfølges.
Det drejer sig således om politiske flygtninge, der på papiret – d.v.s. i henhold til Genève-konventionen af 1951 – har ret til politisk asyl. Men Frankrig, der engang med stolthed hævdede sig som asyllandet par excellence, bevilger nu om dage kun asyl til et fåtal – sidste år kun til 20 procent af ansøgerne.
Asylpolitikken er som helhed blevet stærkt strammet i de senere år, og i mange tilfælde bevilges kun asyl med tidsbegrænsing og ind-skrænkede rettigheder.

Forsigtig holdning
Den socialistiske indenrigsminister, Daniel Vaillant, har i første omgang indtaget en meget forsigtig holdning. De 910 tilfælde vil blive behandlet individuelt, siger han, og der bliver ikke tale om en ændring af den franske asylpolitik i retning af massiv accept af asylsøgere. Han henviser i øvrigt til, at kurdiske flygtninge ofte foretrækker asyl i andre lande end Frankrig – navnlig England og Tyskland – og antyder dermed, at en delvis løsning på det aktuelle problem kan ligge i, at Frankrig ekspederer flygtningene videre til andre lande.
Andre medlemmer af regeringen lægger mere vægt på de humanitære hensyn, således socialminister Elisabeth Guigou, der peger på de kurdiske flygtninges lidelsesfulde rejse og akutte nødsituation. Sundhedsminister Bernard Kouchner siger til Libération at »i øjeblikket har vi modtaget dem, og de må forblive i Frankrig. Men så længe det kurdiske folks politiske problemer ikke er løst, må vi europæere skelne mellem politiske flygtninge – det er muligvis tilfældet her – og de økonomiske migranter, der kun risikerer at vende tilbage til deres fattige liv, hvis de sendes hjem. Jeg skammer mig over at måtte sige det...«.

Højrefløjen splittet
Inden for højreoppositionen spænder reaktionen fra den gaullistiske udbryder, tidligere indenrigsminister Charles Pasqua, der siger, at »de må sendes sendes tilbage, hvor de kommer fra«, til talsmanden for det neogaullistiske parti RPR, Patrick Devadjian, der er-klærer, at »der er ikke andet at gøre end at tage imod dem... Deres indvandring er en konsekvens af vores overbærenhed over for to nederdrægtige stater, Tyrkiet og Irak. Sende dem hjem til sig selv? Jamen de har ikke noget sted, hvor de er hos sig selv. Man må oprette en stat til dem, tage fat på selve årsagen til denne udvandring«. En anden RPR-toppolitiker, Philippe Séguin, siger: »Der kan ikke være tale om at sende dem tilbage.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her