Museerne skal tænke i børnehøjde, når de planlægger udstillinger, laver informationsmateriale og fastsætter billetpriser. Det mener Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, og derfor talte hun meget om børn, da hun forleden præsenterede sit forslag til ny museumslov.
Lovforslaget indeholder imidlertid knap så håndfaste krav til museerne, som Kulturrådet for Børn kunne ønske sig. I forslaget står der ganske vist, at de statsanerkendte museer skal give gratis adgang for skoleelever, der besøger museet som en del af undervisningen, og at museet »under hensyntagen til institutionens karakter« skal gennemføre særlige formidlingsindsatser, f.eks. rabatordninger, rettet mod børn.
Der er ikke øremærket penge til formidling til børn, men der kan dog søges om projekttilskud til børneprojekter lige som til andre former for projekter.
Ingen formler
Med andre ord lægger loven op til, at der gøres noget for børnene, men der er ingen faste formler for hvordan og ingen krav om, at børn skal lokkes med gratis adgang.
Børnekulturrådet så i princippet gerne, at loven stillede krav om gratis adgang til alle børn op til 14 eller 16 år.
»Men så længe, der ikke følger en pose penge med sådan et krav, vil det ikke gavne børnene, tværtimod,« siger medlem af rådet, kunsthistoriker Bente Scavenius.
Udstillingsleder ved Zoologisk Museum, Kay W. Petersen, der også er medlemmet af Børnekulturrådet, uddyber:
»De museer, der i forvejen gør mest for børn, vil simpelthen miste så stor en del af deres indtægt, at de går nedenom og hjem, hvis de skal give gratis adgang til børn, f.eks. Hjerl Hede og Nordsømuseet i Hirtshals, der har sælbassin osv. Hvis de museer måtte lukke, ville det jo ikke være til gavn for nogen, slet ikke for børnene,« siger han.
Bente Scavenius mener, at lovforslaget alt i alt er en forbedring for børnene, og hun er ikke i tvivl om, at museumsfolk over hele landet er meget opmærksomme på at tænke børnene ind i deres arbejde.
»Der er kommet en ny generation af engagerede kunstformidlere, som selv har børn, og de gør virkelig meget,« vurderer hun.
Børnekulturforsker Beth Juncker ser også en positiv udvikling af formidlingen til børn, hvor de sansemæssige oplevelser ikke længere bliver opfattet som mere useriøse end et faktamættet foredrag. Men hun er skuffet over, at der ikke laves en klar politisk strategi ved at give børnene gratis adgang.
»Det er vigtigt, at børnene føler sig foranlediget til også at komme på museerne uden for skole- og undervisningssammenhæng, og hvis man skal have 13-14-årige til at gøre det, betyder det noget, om det er gratis,« vurderer hun.
Børnemuseum
Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst, opfordrede allerede i 1998 til, at nogle af de statslige kulturpenge øremærkes til at målrette formidlingen mod børn og unge. Hendes eget museum åbnede i november 1998 et særligt børnemuseum med udstillinger og aktiviteter for børn, det er blevet en stor succes.
Men Allis Helleland mener ikke, man kan forvente, at alle andre museer gør noget lignende for børn og unge, medmindre der bliver afsat en stor sum penge til formålet.
»Når ministeren i loven giver museerne pligt til at formidle til børnene, binder det. Så skal der også være penge til at gennemføre det,« siger hun, bl.a. ud fra det faktum, at børnemuseet på Statens Museum for Kunst kostede 8 mio. kroner alene i byggesum og har store udgifter til materialer, udstillinger og personale.
Derfor er hun skuffet over, at kulturministerens forslag til ny museumslov ikke indeholder en øremærkning af penge til området.
Formand for Statens Museumsnævn og daglig leder af Kvindemuseet i Århus, Merete Ipsen, er imidlertid ikke bekymret for fremtidens formidling til børn og unge:
»Vi kan i museumsnævnet konstatere, at flere og flere museer er opmærksomme på at formidle til børn, og det gælder alle typer af museer,« siger hun og tilføjer, at loven jo kun er en rammebestemmelse, som åbner for, at museerne på eget initiativ kan give gratis adgang til børn og kan søge penge fra fonde , kommuner og amter til at udvikle tilbud til børn.
