Langvarig afvikling af dansk a-kraft

Rydningen af Risøs nukleare anlæg er tidligst afsluttet i år 2022
24. februar 2001

Selv om forskningsminister Birte Weiss har tilkendegivet, at hun ønsker den hurtigst mulige rydning af Risøs a-kraftanlæg, vil rydningen tidligst være afsluttet i år 2022.
Det fremgår af den tidsplan, som Information har kunnet stykke sammen på grundlag af oplysninger fra Forskningsministeriet.
Risø har i januar måned dette år udarbejdet en Rapport om de nukleare anlægs dekommissionering, som i disse dage er bliver vurderet af eksperter fra Tyskland, Schweiz og Storbritannien.
I rapporten arbejdes med tre ’scenarier’ for afviklingen, med frister på henholdsvis 20, 35 og 50 år. Selv det længste på 50 år giver ifølge rapportens konklusioner ikke tilstrækkelig reduktion af den radioaktive aktivitet i det indre af reaktor DR3 til at muliggøre manuel håndtering.
De to langvarige afviklingsfrister på 35 og 50 år indebærer en længere ansættelsestid for afviklingspersonalet og dermed større lønomkostninger. Det betyder, at den korteste afviklingstid på 20 år efter Risøs vurderinger også bliver den billigste, nemlig 1.082 millioner. Derimod vil 35 års afvikling koste 1.132 millioner og 50 år 1.178 millioner.
Disse oplysninger fra Risø har Birte Weiss sammenfattet således over for

Lang og træls vej
Men inden der kan tages hul på den 20-årige afvikling, venter en lang og vej.
Først skal de udenlandske eksperters synspunkter indarbejdes i Risøs rapport. Om rapportens videre skæbne oplyser Birte Weiss:
»Dernæst skal den behandles af en tværministeriel styregruppe. Og i Forskningsministeriet er vi i gang med at finde en international rådgiver, som kan give os en vurdering af den endelige rapport.«
Rapporten skal samtidig sendes til den selvstændige statsinstitution Dansk Dekommissionering, der er under oprettelse. Det er ministerens hensigt, at den nye institution skal overtage alle Risøs opgaver med rydning af atom-anlæggene og den efterfølgende opbevaring af det radioaktive affald, der er hobet op på Risø. Ministeriet regner med i marts at modtage de nukleare tilsynsmyndigheders godkendelse af, at disse opgaver overføres til Dansk Dekommissionering. Tilsynsmyndighederne hører under Indenrigsministeriet og består af Beredskabsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne.

Fra 1 til 70 ansatte
Men dernæst skal Dansk Dekommissionering opbygges til en egentlig institution. Den består i dag kun af den udnævnte direktør, Forskningsministeriets tidligere departementschef Knud Larsen. Ministeriet regner med i april at gå til Folketingets finansudvalg med et aktstykke om opbygningen. Den indebærer blandt andet, at 39 teknikere overføres fra Risøs stab, og at der yderligere ansættes et administrativt personale på 30. Endvidere skal en bestyrelse udnævnes.
Forskningsministeriet har endnu ikke villet sætte tal på udgifterne hertil. Af Risøs rapport kan imidlertid ses, at de årlige udgifter bare til de 31 administratorer vil udgøre 26 millioner kr.
Birte Weiss regnermed i foråret 2002 at forelægge Folketinget et forslag til beslutning om, hvordan selve afviklingen skal forløbe – og med hvilken tidsfrist.
Men selv hvis denne optimistiske tidsplan holder stik, vil fristen for afvikling først begynde at løbe fra det øjeblik, Folketinget har færdigbehandlet ministerens beslutningsforslag. Og den dato kan ingen sætte i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu