Læsetid: 6 min.

Lejede fjer og svaj i buksen

De gode tider er dårlige for tøjudlejningen
14. februar 2001

Kulturer
Et skrækscenario: Forestil Dem, at De netop har brugt alle Deres sparepenge på at købe en forretning, der udlejer tøj. Men knapt har De skrevet under på de relevante ejendomsformularer, før moden ændrer sig med en så voldsom kraft, at der ingen vej er udenom: De skal investere i helt nyt tøj. De klude, som De ligger inde med nu, er... ubrugelige.
Det er en dårlig start, men det var præcis, hvad der skete for den tidligere sølv- og guldsmed Ivan Holm, da han købte Amorin på Vesterbrogade i København.
Da han overtog udlejningsforretningen i 1972, skulle alle bukser være helt smalle. Men ganske kort efter begyndte unge mennesker at spørge efter bukser med svaj – de ville simpelthen ikke gå i andet.
»’Neeej, jeg får klaustrofobi af de bukser her’,« siger Ivan Holm med en manieret, pivet stemme, og selv om han sidder bag skrivebordet i sin butik og er 66 år, ser man så tydeligt scenen for sig med datidens langhårede, utilpassede unge, der står og føler sig indeklemte og umoderne i lejede, smalle bukser. Ivan Holm fortsætter:
»Man sagde fra fabrikkernes side, at det ikke ville slå igennem med svaj i bukserne på smokinger. Men der tog de grumme fejl. Om det så var kjolesæt, så skulle der fan’me være svaj i bukserne! Så den smule omsætning, der var, gled, og jeg måtte ud og investere – og det havde jeg dårligt råd til – i nye sæt med svaj.«
På grund af det svaj blev hans første år ret pauvre.

10.000 bøjler
Men Ivan Holm kendte nu branchen godt. Amorins tidligere ejer var hans mor, der grundlagde den i 1947 (i dag er det den ældste forretning på Vesterbrogade). Dengang var der tøjudlejningsforretninger overalt – alene i en radius af 75 meter fra Vesterbros Torv lå der fire, fortæller Holm. Hans mormor havde også én, og hans moster lejede tøj ud i Istedgade. Udlejningsbutikkerne havde en glansperiode under krigen og i årene lige efter. Der var mangel på tøj. Nu er Amorin sammen med Amor på Frederiksberg de eneste, der udlejer tøj i København.
»Desto dårligere tiderne er, desto bedre er det for sådan en udlejningsforretning. I dag hvor det er køb-og-smid-væk, kan man næsten købe en smoking til samme pris som her. Vi har ikke forhøjet priserne i tre år, og alting stiger, så fortjenesten bliver mindre.«
Når man åbner døren til Amorin, træder man ind i en smal korridor, som er beklædt med træpaneler. Indgangspartiet forekommer at være et af de få steder i butikken, hvor man rent faktisk kan se væggene, for i alle andre rum optager kostumer, jakkesæt, kjoler, sko og kasser med mere tøj pladsen. Rundt omkring hænger elefant- og gorillahoveder og det populære gangster- og alfonstøj. Der er så meget tøj, at Ivan Holm har måttet inddrage hele stueetagen – Amorin ligger på 1. sal – til at opbevare mere tøj.
Mens vi tager det totalt tilstoppede lager i øjesyn (her ligger blandet andet hoveder tilhørende Bamse og Kylling, Fozzie fra Muppet Show, og på gulvet står tre jordemodertasker, som hører til figuren Kjeld i Olsen-Banden), forsøger han at svare på, hvor mange kostumer der er i forretningen.
»Forstår du, der sker det, at man kan kombinere kostumerne, så kombinationsmulighederne bliver værre end på en tipskupon. Men man kan tælle bøjler: Vi har omkring 10.000.«

Som en vitamin
I årenes løb har Ivan Holm haft mange pudsige oplevelser med sit udlejede tøj. Kunstneren Jens Jørgen Thorsen, der døde i efteråret, har tegnet sig for nogle af dem. Det var her i Amorin, han sammen med Jørgen
Nash lejede stribede fangedragter med tilhørende kæder og kugler, før de skulle i retten, fordi de følte sig dømt på forhånd.
En anden gang dukkede Thorsen op og bad om at blive klædt i fint diplomattøj med mappe.
»Jeg tænkte, ’hvad skal han?’,« fortæller Ivan Holm og svarer selv. »Han skulle bare være flot. Det er jo ikke alle mennesker, der siger, hvad de skal, og siger de noget, er de fulde af løgn.«
Da Holm slog op i sin avis dagen efter, fangede hans blik et foto af Jens Jørgen Thorsen, der stod i sit fine diplomattøj og så ud til at lade vandet op af den engelske ambassade. Han var blevet udvist af England i forbindelse med sin Jesusfilm.
Ivan Holm kan blive ved med at fortælle den slags historier. En gang trådte nogle ambassadefolk »fra et land langt ude i Østen« ind i butikken for at leje jakkesæt.
»Og vi måtte jo pukle på, fordi de var så korte, de her mennesker; benene og ærmerne skulle lægges op og rettes til.«
Om aftenen var der et indslag med de små mennesker i TV-Avisen, og de havde deres elegante, lejede tøj på. Man så dem blive eskorteret ud i lufthavnen af myndighederne med henblik på udvisning. Deres ambassade skulle lukkes på grund af svindel, forklarer Holm.
– Så du det tøj igen?
»Nej, det så jeg aldrig mere.«
Ofte er de kendte mennesker blevet klædt på forud for for eksempel foretræden for dronningen. I sin tid havde Ivan Holm et flip med også at bede dem om en autograf, og nede i kælderen ligger flere indrammede plader med velkendte signaturer. Gunnar ’Nu’ Hansen skrev også et lille digt:
Man sprudler som en vitamin i selskabstøj fra Amorin. Man hører amoriners lyd og knejser sig i hanefryd.
»Det sad han og skrev, mens vi rettede et kjolesæt til til ham. Han skulle sammen med nogle idrætsfolk op til dronningen.«
En anden inskription fra 1976 lyder: »Talentet er det vigtigste, men et godt kostume skader ikke« og tilhører skuespilleren Poul Glargaard, der få år senere skulle få sit livs rolle som købmanden i Danmarks Radios tv-julekalender Jul i Gammelby.
Ellers opremser Ivan Holm en imponerende gæsteliste med navne som Jørgen Schleimann, Rud Kofoed, Henning Vilén, Janni Høeg, Tage Lüneborg, Gyldenspjæt og Shu-Bi-Dua.

Tiderne skifter
Med den omtalte svaj-sag in mente er vilkårene for udlejningsforretningerne temmelig uforudsigelige. I dag udlejes der flere kostumer end selskabstøj, i takt med at temafester er blevet mere almindelige. Ivan Holm kunne f.eks. mærke, at der skete et skred fra den dag, man begyndte at forbinde karneval med pinsen – da det blev til Pinsekarneval »med bajere i rygsækken«, som han siger.
I de senere år er der kommet en anden mærkedag på banen, som Ivan Holm ikke kendte til.
»Jeg anede ikke, hvad de snakkede om. Jeg hørte bare, at de sagde ’Halloween’. Efterhånden er det blevet en meget stor ting. Så temafester og Halloween afløser det, der hed karneval. Når der var gang i den omkring karneval for ti år siden, var vi 12 mennesker, der ekspederede. Folk kunne ikke komme ind ad døren, og vi måtte låse, for folk ville ikke flytte sig. Vi måtte lukke dem ind i hold.«
Nu kommer folk fordelt over hele året. Hvis nogen ringer og siger, at de skal bruge noget tøj til en temafest – den kunne hedde ’Alt Godt Fra Havet’ – ved Ivan Holm og hans syv ansatte instinktivt, at nu skal de til at finde vandkostumerne frem, for der vil komme flere henvendelser.
– Hvordan ser fremtiden ud?
»Man ved jo ikke noget, men der vil altid være behov for kostumer. Hvis du pludselig skal være musketér, er der ingen grund til at sidde og sy tøjet selv, hvis du kan leje det. Men man skal også sørge for at følge med udviklingen,« siger Ivan Holm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her