Læsetid: 7 min.

Magten er rykket fra politik til marked

Globaliseringen er accelereret, og 51 af verdens hundrede største økonomier er transnationale selskaber, der opererer på tværs af de nationale grænser. General Motors er større end Danmark
13. februar 2001

Globaliseringen er accelereret, og 51 af verdens hundrede største økonomier
er transnationale selskaber, der opererer på tværs af de nationale grænser. General Motors er større end Danmark

Styrkeforhold
Torsdag den ottende februar var en god dag for bestyrelsesformanden Mark Moody-Stuart i det transnationale olieselskab, Shell. Han kunne fortælle verdensoffentligheden, at Shell sidste år scorede en rekordhøj profit på over 100 milliarder kroner – det svarer til over 11 millioner kroner i timen. Indtjeningen blev forbedret med 85 procent i forhold til året forinden.
Også de andre store transnationale olieselskaber er kommet ud med rekordhøje regnskaber.
Europas største forretningsbank, Deutsche Bank, har haft et helt formiddabelt år, og nettoprofitten blev mere end fordoblet i forhold til forrige år. En profit efter skat på 37 milliarder kroner er bankens bedste resultat nogensinde. Og den transnationale elektronikkoncern, Phillips, har brystet sig af en net-toprofit på 71 milliarder kroner.
Siden midten af firserne – netop som Reaganismen og Thatcherismens neoliberale økonomiske filosofi fik vind i sejlene – er profitterne steget markant i verdens 200 største transnationale selskaber. I perioden mellem 1983 og 1999 steg profitterne i gennemsnit med 362 procent, viser en rapport fra Institute for Policy Studies i Washington.

Større end Danmark
De transnationale selskaber opererer på tværs af landegrænserne, og de vokser hurtigere end nationalstaternes økonomier. De 200 største transnationale selskabers andel af verdensøkonomien er siden 1983 steget fra 25 procent til 28 procent.
Sarah Anderson og John Cavanagh, der har lavet rapporten, skriver, at bilgiganten General Motors er større og stærkere end nationalstaten Danmark. DaimlerChrysler er større end Polen, Shell er større end Venezuela, IBM er større end Singapore, og Sony er større end Pakistan. Altså hvis man sammenligner selskabernes årsomsætning med nationalstaternes bruttonationalprodukt. Anderson og Cavanagh siger, at 51 af verdens 100 største økonomier er transnationale selskaber. Og de seks største transnationale selskaber – General Motors, Wal-Mart, Exxon, Mobil, Ford Motor, and DaimlerChrysler – har en større omsætning end 182 landes bruttonationalprodukt.
Tallene viser, at det er uinteressant i dag at betragte den globale økonomi som noget, der svarer til summen af alle suveræne nationalstater på kloden. Det er de private koncerner, der er hovedmotor i den nye globale kapitalisme. Det er dem, der bestemmer, hvilke teknologier der skal udvikles og masseproduceres på markedet. Det er dem, der bestemmer, om det kan svare sig – i markedsnærhed, transportbesparelse, faglige kvalifikationer og stabilitet – at betale en høj overens-
komstløn til en europæisk industriarbejder, eller om det bedre kan svare sig at lægge produktionen ud til Kina, Indonesien eller Mexico.
Det er disse globale herrer, der står bag de største kapital-overførsler til udviklingslandene, ikke nationalstaterne. Det er dem, der i stigende omfang definerer, hvem der skal have økonomisk succes, og hvem der ikke får det. De er ikke totalt uafhængige af politikerne og nationalstaterne, for det er stadig nationale politikere – via Den Europæiske Union eller via globale institutioner som verdens handelsorganisation, WTO – der bestemmer, hvilke handelsregler og økonomiske rammer de globale herrer skal indordne sig under. Men de globale herrer har fået øget magt i de seneste tyve år, og styrkeforholdet mellem politik og marked har forskubbet sig.

Neutron-Jack
Et af foregangseksemplerne på den ’perfekte’ business-mand er den 65 årige John F. Welch Jr. – også kaldet ’Neutron Jack’. Da han i 1981 overtog styringen i General Elec-tric, skar han 100.000 arbejdspladser væk i løbet af bare fire år. Han fjernede adskillige bureaukratiske lag i organisationen og gik benhårdt efter at fremme produktiviteten i alle GE’s datterselskaber. General Electric er i dag verdens niende største transnationale selskab takket være kraftig vækst i Neutron-Jacks regeringstid. Årsomsætningen er med 950 milliarder kroner næsten på størrelse med Finlands. Efter senest at have slugt konkurrenten Honey-well, har GE 450.000 medarbejdere, og Jack Welch planlægger at eliminere 30.000-50.000 arbejdspladser, inden han selv går på pension. I 1999 oplyste GE, at de betalte deres cirka 30.000 medarbejdere i de mexicanske datterselskaber en gennemsnitlig årsløn på 3.000 dollar eller cirka 23.000 kroner. Det var mindre end Jack Welch’s indkomst samme år.
Welch er ikke et særtilfælde, selv om han ligger i toppen af skalaen. I 1999 tjente en topchef i de store amerikanske selskaber 12,4 millioner dollar – eller knap 100 millioner kroner – har ugemagasinet Business Week påpeget. I løbet af ti år har disse globalt orienterede koncernchefer seksdoblet deres indkomst, mens almindelige amerikanske lønmodtagere har fået 32 procent mere i lønningsposen. I samme periode er priserne steget med 27 procent. For lønmodtagerne har reallønnen stået stille siden midten af 70’erne. En koncernchef tjener i dag 62 gange så meget som en amerikansk præsident.
Beskæftigelsesfremme har ikke præget de transnationale selskaber siden midten af firserne, hvor restrukturering, rationaliseringer og ‘downsizing’ blev kodeord. Selv om de 200 største selskaber sidder på over en fjerdedel af verdensøkonomien, så har de kun ansat 78 promille af verdens arbejdere. Og siden 1983, hvor de har øget profitten med 362 procent, har de kun oprettet 14 procent nye arbejdspladser.
Supermarkedskæden Wal-Mart, der har en samlet arbejdstyrke på 1,1 millioner ansatte, er – som Sarah Anderson og John Cavanagh påpeger – kendt for føre en hård kurs mod fagforeningerne, og de ansætter i vid udstrækning deltidsarbejdere.
Selskaberne er blevet hurtigere til at svinge sparekniven i den økonomiske recession, der er under opsejling i USA, end under den sidste nedtur i 1990-91. Flere selskaber har i de seneste uger bebudet afskedigelser. Den tysk-amerikanske bilgigant DaimlerChrysler, der har over 460.000 ansatte, meddelte forleden, at den skærer 26.000 job eller cirka 20 procent af sin amerikanske arbejdsstyrke. Forklaringen er, at Chrysler er kommet ud med store tab sidste år, der ellers for det meste af bilindustrien har været et rekordår. Seks amerikanske fabrikker lukkes for at trimme selskabet til den skærpede konkurrence i et vigende bilmarked.
Nogle af de allerstørste selskaber har været kreative i deres måde at begrænse omkostningerne på. Cavanagh og Anderson påpeger, at 44 af de største amerikanske koncerner i perioden fra 1996 til 1998 undgik at betale den fulde selskabsskat på 35 procent i USA, og syv selskaber betalte – på grund af fordelagtige rabatter – mindre end nul indkomstskat i 1998. Det var Texaco, Chevron, PepsiCo, Enron, Worldcom, McKesson og verdens største selskab, General Motors.
Flere og flere af de transnationale kanaliserer overskuddene til skattely i Stillehavet og Caribien. En undersøgelse har vist, at en fjerdedel af de amerikanske transnationale selskabers aktiver og 31 procent af disse selskabers profitter placeres i de oversøiske skatteparadiser. De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, arbejder dog intenst på at åbne op for den bankhemmelighed, der er skatteunddragernes vigtigste skjold.

Skjult globalisering
Klodens 63.000 transnationale selskaber har over 700.000 datterselskaber uden for hjemnationen, og de står bag over totrediedele af handelen med varer og serviceydelser over grænserne. Verdenshandelen er vokset stærkt i de seneste årtier – godt hjulpet på vej af de liberaliseringer og den demontering af handelsmure, som nationalstaternes politikere er gået med til i GATT og WTO. I dag er den årlige verdenshandel 7.000 mia. dollar. Sidste års World Investment Report fra FN-organisationen, UNCTAD, viser, at de transnationales datterselskaber i udlandet har en års-omsætning, der er dobbelt så stor som den samlede eksport over landegrænserne. En betydelig del af den globale økonomis vare- og servicestrømme bevæger sig med andre ord inden for de transnationale selskabers egne ’grænser’.
»Den internationale produktion i de transnationale selskaber er en formid-
dabel kraft i vore dages verdensøkonomi,« siger UNCTAD’s generalsekretær Rubens Ricupero.
På det globale valutamarked omsættes hvert eneste døgn for 1.500 milliarder dollar, og pengene krydser kontinenter på et splitsekund på en computerskærm. Eller sagt på en anden måde. På bare to dage stryger der lige så meget kapital igennem det elektroniske netværk til finanscenteret i New York, som hele verden producerer i løbet af et år. Det er umuligt for politikerne og centralbankerne at kontrollere disse kapitalstrømme – hvad halvfemsernes valutakriser viser til fulde – og det har skabt et helt andet styrkeforhold mellem de demokratiske institutioner og markedskræfterne. Men liberaliseringerne har også gjort det lettere for de transnationale selskaber at flytte kapitalen i jagten på mere vækst og et større overskud.
De transnationale selskabers direkte investeringer i fabrikker, kontorer og infrastruktur uden for hjemnationen steg eksplosivt fra 865 milliarder US-dollar i 1999 til 1000 milliarder dollar sidste år. USA tog imod en trediedel af de penge, og det var mere end de samlede direkte investeringer til udviklingslandene. Tal fra Verdensbanken viser, at ikke mindre end 64 procent af de samlede direkte udenlandske investeringer, der sendes til u-landene, går til kun fem lande, anført af Kina. Skellene mellem de tilkoblede og de afkoblede u-lande i verdensøkonomien vokser.

FAKTA
Tankevækkende facts
*Der er 63.000 transnationale selskaber (TNS) med 700.000 datterselskaber i udlandet. De 100 største TNS’er har over 2.000 milliarder dollar i aktiver og seks millioner ansatte i deres datterselskaber. (Kilde: UNCTAD)
*Værdien af fusioner og virksomhedsopkøb i Europa steg til mere end 1.000 milliarder dollar i år 2000. Det er fire gange mere end i 1995. (Kilde: Thomson Financial Securities)
*332 mio. mennesker i verden bruger internet. 88 procent af dem bor i de vestlige industrilande (Kilde: ILO)
*Der er 160 mio. arbejdsløse i verden. 20 mio. flere end for tre år siden. En milliard er uden arbejde eller underbeskæftiget.
(Kilde: ILO)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her