Læsetid: 5 min.

Jeg er mere rockmusiker end poet

– siger kritikernes danske darling, Nikolaj Nørlund, der håber at musikken står i forgrunden på den nye plade, som udkommer på mandag
14. februar 2001

Rock
– Cd’en ’Hvad er det der sker’ udkom i 2000, så du er jo ikke sådan en musiker hvor man spørger: Hvad søren har du foretaget dig, siden sidst vi hørte fra dig?
»Egentlig tror jeg bare jeg er tilbage til min gamle stil, hvor jeg lavede en plade om året, og det synes jeg også mindst man skal, for den eneste måde man lærer at lave musik er sgu da ved at lave musik. Jeg synes generelt, rockmusikere laver for få plader. Det der med at der skal gå tre år i mellem – hvad fanden laver de i al den tid? Det har jeg aldrig forstået.«
– Forfattere taler om at brønden er tom, når de har skrevet en bog – så skal man vente på, at den bliver fyldt op igen?
»Ja, det er jo rigtigt nok. Men det har jeg altså heller aldrig rigtig forstået! Det er som om de skelner mellem to slags liv, et rigtigt og et forkert, eller et inspirationsliv og et skriveliv, men jeg har kun et. Bortset fra det er denne her plade også helt anderledes end Hvad er det der sker?, som jo var en soloplade, mens det her er en Rhonda Harris-udgivelse og mere et projekt. Den her er lavet i et samarbejde med sangerinden Lise Westzynthius, ligesom den sidste Rhonda Harris blev lavet sammen med produceren Mark Robinson. Den er bygget på materiale som er blevet lavet over flere år, faktisk lige siden den første kom i 1995, mens solopladerne blev skrevet i ét stræk.«
– Kan man høre forskel på Nikolaj Nørlund og Rhonda Harris?
»Der er noget sødt over Rhonda Harris – måske er det det der pigenavn, modsat den tørre Nørlund! Rhonda har en anden, mere popagtig fornemmelse. Og så lyder det jo anderledes, når det er på engelsk. Der er nogen, der siger, at jeg synger anderledes på engelsk, lysere og lidt mere melodisk. Fra lytterens vinkel er engelsk lidt mere fremmed end dansk, og det gør at teksten træder lidt tilbage. Det kan jeg godt lide.«
»Jeg synes, der har været fokuseret voldsomt på mine tekster, folk har spurgt mig igen og igen (højtideligt): Er du poet? Og det er jeg altså ikke, jeg er rockmusiker. Musikken er det vigtige, den er ikke bare et transportmiddel for teksterne.«

Pladeinstruktør
»For mig er sangen det mindst vigtige. Det er meget vigtigere at skrive sangene og producere. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at lave en Rhonda Harris-plade, hvor jeg slet ikke sang. Det er ligesom film: Hvem vil ikke hellere være instruktør end skuespiller? Eller tænk på Phil Spector: Det er jo ikke, fordi han synger med, men hans udgivelser er hans, ikke sangernes. Min ide, da jeg begyndte på den her plade, var at lave den ligesom en R&B-plade, hvor alle numrene er produceret meget forskelligt. Det får numrene til at stå meget stærkere mod hinanden, men det er ikke særlig almindeligt inden for rock, hvor man er tilbøjelig til at køre den samme lyd gennem et helt album. Det mener jeg ikke, der er nogen særlig grund til ud over magelighed. Mens forskelligheden er meget mere udbredt hos elektroniske folk som Moby og Tricky, som jeg er meget vild med. Jeg ved ikke, om det er lykkedes, men jeg har brugt virkelig meget tid på at sidde og nørkle med dem. Meget af musikken har jeg også optaget alene i et studie, det er derfor, den her plade lyder så specielt. Det kan godt være lidt stressende at skrue på en synthesizer i halvanden time, mens fem mennesker sidder og venter, men nogle gange tager det bare halvanden time, før den helt rigtige lyd kommer frem. Det har jeg så haft roen til.«
– Nummeret ’I Heard You Never Told Her’ har en helt særegen lyd og en fantastisk sampling, som ifølge albumnoterne kommer fra et fængsel i Missouri?
»Det er netop et eksempel på sådan et nummer, hvor jeg ikke synger selv, men mere er arkitekten. Historien er, at der er en gammel fyr i USA ved navn Alan Lomax, som har rejst rundt til fængsler med sin mikrofon og blandt andet optaget arbejdssangene i de sorte chaingangs. Dem har han udgivet på nogle plader, hvor han ikke krediterer andre end sig selv for dem overhovedet. Der fandt jeg samplingen, hvor de synger: »Well I heard you never told her, you told her dirt and lies«. Samtidig fik jeg Lise til at skrive en tekst og melodi på dansk, uden at hun havde hørt samplingen, og den handler om en piges kærlighed til en mand. Fængselsklippet kommenterer hendes sang, uden at hun ved det, og det lægger sådan et dejligt bedrag under hele sangen. Desuden bliver uhyggen forstærket af, at hun synger på dansk, og de synger på engelsk. Det er et eksperiment!«

Inderlighed
– Der er flere steder, du blander dansk og engelsk?
»Jeg ved godt, jeg har gået de sidste år og forsvaret dansk sangskrivning, men jeg har det også lidt sådan:
What’s the big deal? Man må holde sig målet klart. Vi bruger jo begge sprog hele tiden, og musik skal altså ikke skrives for at bevare det danske sprog. Jeg synes egentlig også, det virker meget fedt, når det danske kommer midt i de engelske tekster. For udlændinge vil det nok lyde lidt eksotisk, men også give det den inderlighed, som kommer, når folk synger på deres eget sprog.«
– Ser du musikken som et sprog, der i sig selv kan oversætte de ord, man ellers ville have sagt?
»Nej. På den måde er musikken oprindelig. Musikken starter med musikken. Det er jo sådan en proces, som jeg vil gå ud fra, at alle kreative processer er – man begynder med nogle små ideer: En linje, et akkordskift, og så bygger man op. I virkeligheden er hvert nummer en kombination af ekstremt mange ideer, som man har fået undervejs.«
»Jeg tror på, at man godt kan blive bedre til at lave rockmusik. Jeg har vel lavet seks-otte plader nu, og jeg synes, de sidste har været de bedste.«
»I andre kunstarter laver de fleste deres bedste værker, når de er i 40’rne – hvorfor skulle det være anderledes med musik? Folk forventer, at det skal være noget enormt intuitivt, noget der slår ned som lynet, mens man er mellem 15 og 18, og ligesom brænder en op. Jeg synes, jeg har lært at få et større overblik, at bruge tid på de rigtige ting undervejs. Og så har jeg lært at bruge min frihed til at gøre, hvad der passer mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu