Læsetid: 5 min.

’Mr. Øresund’ har håbet

Selv om biltrafikken på Øresundsbroen godt måtte være større, tror Henning Hummelmose stadig på en Øresundsregion som vejen til vækst
26. februar 2001

Mandagssamtale
»Jeg havde nok forventet lidt mere biltrafik. For at sige det rent ud, så overrasker det mig faktisk, at der ikke er mere...«
Ordene kommer fra Henning Hummelmose – om nogen ’Mr. Øresund’ efter fem år i midten af 1990’erne på posten som administrerende direktør for A/S Øresundsforbindelsen.
I november 1993 udarbejdede Henning Hummelmose et fremtidsscenarie for Øresundsregionen 15 år ude i fremtiden:
Øresundsbroen med dens mylder af trafik vil binde Skåne og Sydsverige stadig tættere sammen med Storkøbenhavn, så en egentlig ’byfusion’ af København og Malmø er en realitet i år 2008.
Halvvejs – i tid vel at mærke – mod målet får ’Mr. Øresund’ lejlighed til at gøre status.
– Lad os tage det fra en ende af: Skal vi bære bilerne ud på Øresundsbroen?
»Altså, det går da rimeligt fornuftigt,« smiler Henning Hummelmose afvæbnende.
»Hvis man ser på togsiden, er det blevet en større succes, end man havde regnet med. Og hvis man ser på bilsiden, så lever man nogenlunde op til prognoserne.«
»Men det er rigtigt, at det halter lidt med den tunge trafik, dvs. lastbilerne. Men det betyder ikke noget for integrationen i Øresundsregionen, det betyder kun noget for broens økonomi. Ud fra en integrations–synsvinkel er det altså ikke særlig interessant.«
»Så alt i alt går det den rigtige vej, når du ser tilbage på det trekvarte år, der er gået siden broens åbning. Integration sker bare ikke fra den ene dag til den anden,« siger Henning Hummelmose, der tilføjer, at spørgsmålet om vækst i Øresundsregionen dybest set »er sådan lidt et trosspørgsmål.«
Færre kunder i havnen
De sidste fire år har Henning Hummelmose været administrerende direktør for Københavns Havn og dermed mere tilskuer end direkte deltager i broprojektets afsluttende fase. Som havnedirektør har han noteret, at hans virksomhed har mistet en række opgaver som en direkte følge af den faste forbindelse: Færre flyvebåde, færre passagerer på Bornholmstrafikken og ophør af jernbanefærgeruten Danlink.
Alligevel er Henning Hummelmose stadig overbevist om, at den faste forbindelse mellem København og Malmø vil vise sig at føre til integration og dermed vækst i hele Øresundsregionen.
Også selv om integrationen går langsomt, og det vil tage mange år, før Sydsverige og Storkøbenhavn smelter sammen til en egentlig region.
»Man ville skabe vækst, og derfor vedtog politikerne en række love – om Øresundsbroen, om udbygning af lufthavnen, om Ørestaden og om Københavns havn – kort sagt en hel byge af love, som blev vedtaget samtidig og som skulle bane vejen for økonomisk vækst.«
»Den ultimative ide består jo i, at man kan bo i Sydsverige og arbejde i Københavnsområdet eller omvendt. I princippet burde der ikke være nogen forskel på at pendle fra Sjælland og Lolland–Falster – og så fra Skåne.«

Skåne eller Køge
Sådan er det bare ikke – ikke endnu i hvert fald, forklarer Henning Hummelmose. For en københavner opleves det fortsat som en meget større beslutning at flytte til Skåne – end at flytte til Hillerød eller Køge, selv om de sjællandske byer målt i kilometer er længere væk.
»Der er stadig en række barrierer – sprog, kultur, forskellige regler og traditioner – som vanskeliggør en integration i dybden i Øresundsregionen.«
»Dybest set er det jo forbrugerne, der bestemmer, hvor hurtigt integrationen skal foregå. Det er ude i de enkelte familier, hvor man gør regnebrædtet op: Hvis vi bosætter os på den ene side af sundet, så koster det os så og så meget i skat, så meget at bo, så meget i transport, institutionspladser osv. – og hvis vi bor på den anden side, så ser regnestykket sådan og sådan ud.«
»Hvor hurtigt integrationen kommer til at gå, kan man ikke bestemme hverken i Folketinget eller i Riksdagen – men man kan forsøge at lægge nogle rammer for en sådan integration.«
Som administrerende direktør for Københavns Havn har Henning Hummelmose selv oplevet en række af barriererne på allernærmeste hold: Om en måneds tid bliver Københavns Havn nemlig fusioneret med Malmøs Havn til Copenhagen-Malmo Port, hvor Henning Hummelmose bliver bestyrelsesformand.
»Vi gør det udelukkende af forretningsmæssige grunde, ikke for at være specielt skandinaviske endsige tænde et lys i det nordiske mørke. Vi kan se nogle stordrifts– og rationaliseringsfordele, som vi gerne vil bruge i konkurrencen med andre havne.«

Lavere brotakster, tak
»Selv om havnearbejderne på begge sider af sundet virkelig har taget ideen til sig, så har det langt fra været en nem proces. Der er altså et væld af forskellige måder at gøre det ene og andet på i Danmark og Sverige. At finde frem til fælles måder er en proces, som både virksomheden og lønmodtagerne må bruge rigtig lang tid på at bokse med.«
– Det nye fælles havneselskab vil have fordel af lavere takster på Øresundsbroen?
»Der er ingen tvivl om, at jo lavere takster, jo større chancer for at integrere. Der er en økonomisk barriere i de høje brotakster, det har alle erkendt. Det gælder også for vores havneselskab.«
– Hvad gør man så?
»Der er et politisk forløb omkring det her: Hvornår er tiden inde – eller er tiden overhovedet på noget tidspunkt inde – til at sænke taksterne? For vores eget vedkommende må vi se, om vi kan få lavet en fornuftig aftale med broselskabet.«
– Hvor langt ned skal taksterne, før I ville være tilfredse?
»Det har jeg ikke nogen konkret udregning af. Den diskussion har jo kørt de sidste måneder... Mon ikke taksterne har fået et leje, der passer ind i den politiske afvejning?«
Henning Hummelmose forklarer, at allerede da han sad som administrerende direktør for A/S Øresundsforbindelsen mente han, at taksterne skulle sænkes, hvis integrationen skulle fremmes.
»Det var nok ikke det helt rigtige tidspunkt at sige det på, men det er det, jeg mener. Men selv om taksterne blev sænket – eller hvis det endda blev helt gratis – så ville der stadig være en række andre barrierer, som skal overvindes.«

Trip-trap-træsko
Selv om Henning Hummelmose altså har troen i behold i forhold til Øresundsregionen som vejen til vækst, så er han blevet mere skeptisk over for ’det tredje ben’, altså en fast forbindelse over Femer Bælt.
»Der er sket to ting, der gør, at det i hvert fald ikke ligger lige for: Dels har man efterhånden fået en effektiv færgeoverfart med fast frekvens og superhurtige færger, og det betyder rimelig meget, både i Trelleborg og i Rødby. Det andet er, at efter Berlinmurens fald, fokuserer Tyskland sine anlægsinvesteringer mod øst i stedet for mod nord.«
– De næste to år skal myndighederne undersøge, om der er interesse for en Femer-forbindelse hos private investorer?
»Jeg tror ikke, at private investorer står i kø i øjeblikket. Men det kan selvfølgelig ændre sig. Altså, jeg sad jo med i tre-fire udvalg forud for lovbeslutningen om Øresundsbroen: Fra det øjeblik, man starter overvejelserne, og til det øjeblik, hvor man er moden til at træffe en politisk beslutning, kan der sagtens gå fem-ti år. Og først derefter skal man i gang med anlægsfasen, som også varer en halv snes år.«
– Vil en Femer-forbindelse være en fordel for væksten i Øresundsregionen?
»Jeg har lige nu svært ved at se – altså i et Øresundsregions-perspektiv har jeg svært ved at se fordelene ved en Femer-forbindelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu