Læsetid: 3 min.

Multiaktivisten: ATTAC udfylder et tomrum

9. februar 2001

Rune Lund har været aktivist i mange organisationer. Alligevel synes han, at der er brug for én til

ATTAC
Han er en pæn dreng. Så pæn at hans studiekammerater på Statskundskab blev overraskede, da han fortalte dem, at han er socialist. Den 24-årige Rune Lund er aktivist på venstrefløjen, medlem af Enhedslisten og på vej ind i den danske afdeling af den franskfødte bevægelse ATTAC. I dag serverer han the i sin lille tætpakkede lejlighed på Vesterbro.
»Hvis man tillader sig at kritisere den økonomiske og politiske dagsorden i dag, så synes folk, at det virker urealistisk at gøre noget. Og hvis man oven i købet foreslår, at samfundet kunne se anderledes ud, så er det rent tankespind og utopi. Men den holdning er måske ved at vende nu,« siger Rune Lund
Han taler af erfaring. Lige siden han som gymnasieelev blev aktiv i Operation Dagsværk i 1994, har han lavet alt lige fra at arrangere møder om globalisering og verdenshandel til at sende cykelkaravaner afsted til EU-topmøder. Selv om Rune Lund har arbejdet i op til flere forskellige organisationer på venstrefløjen, synes han alligvel, at der er behov for en ny bevægelse i Danmark.
»ATTAC udfylder et organisatorisk tomrum, ikke kun her hjemme men også rundt omkring i Europa og i resten af verden. Bevægelsen skaber rammerne for, at mange forskellige mennesker kan samles om en fælles radikal kritik af de frie markedskræfter,« siger Rune Lund.

Ikke go’ med Pershing to
Den sociale indignation, der driver Rune Lund i det politiske arbejde i dag, har han fået ind med modermælken. Han oplevede halvfjerdsernes fredsdemonstrationer fra en trækvogn, sang med på »Den er ikke go’ med Pershing II« og var stolt af sin far, når han stod på talerstolen til møderne på DKP.
»Der er selvfølgelig sket meget siden dengang. At være socialist i år 2001 er for mig, at søge efter alternative udviklingsmodeller. Det gør man, ved at starte med at kritisere den neoliberale, økonomiske globalisering. Ved at kritisere troen på de abstrakte økonomiske modeller, der gør at politisk beslutningstagning bliver sådan et anneks, der halter efter markedskræfterne,« siger han.
Selv om Rune Lunds vigtigste budskab i debatten er meget simpelt, nemlig ’mennesker før penge’, erkender han, at venstrefløjen alligevel har et problem med at overbevise befolkningen om, at der er behov for en alternativ samfundsmodel. Derfor skal venstrefløjen blive bedre til at forklare hvad den mener uden at bruge ord, som mange opfatter som floskler. Men dens vigtigste opgave er at gøre de internationale og komplicerede problemstillinger så konkrete som muligt, mener han.
»De organisationer, vi kritiserer i forbindelse med den økonomiske globalisering, er meget fjerne og svære at forholde sig til. Samtidig kan det være svært at forstå, hvad den neoliberale, økonomiske globalisering helt konkret er. Men hvis vi går ud og fortæller folk, hvad det betyder for bønderne i Den Trejde Verden, at den lokale SuperBrugs sælger gensplejset mad, eller at folk i hjemmeplejen får rygskader, fordi de skal løbe hurtigere på grund af udliciteringen, så er det lettere at skabe forståelse.«

*I dag indleder Information en ny serie om ATTAC-bevægelsen og globaliseringsdebatten. Serien er optakt til stormødet om en dansk ATTAC-afdeling, der finder sted den 24. februar.

FAKTA
Derfor hedder ATTAC ATTAC
*Navnet ATTAC stammer fra den franske udgave af bevægelsen, der startede i 1998. Det er en forkortelse for l’Association pour une Taxation des Transactions financières pour l’Aide aux Citoyens – direkte oversat Bevægelsen for beskatning af finansielle transaktioner til gavn for borgerne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her