Læsetid: 4 min.

Når billede og beskuer går i ét

Rolf Læssøes ’Billedets liv’ er et modigt livtag med modernitetens maleri
22. februar 2001

Kunstbog
Modernitetens billedkunst er et af kunsthistoriens mest befærdede områder. Manet, Monet, van Gogh, Picasso og Matisse er vel nok til at forklare jubelkunsthistoriens interesse. Disse kunstneres liv og værk er distribueret ved hjælp af bl.a. film på det store lærred, coffee table
books, posters, vinetiketter, madkasselåg og, selvfølgelig, et utal af udstillinger.
For en mere teoretisk kunsthistorie skyldes interessen, at især den tidlige modernitets kunst opfattes som et brud med traditionen. Sammen med andre af periodens begivenheder førte det til nye billedformer og i sidste ende en opblødning af skellet mellem fin- og populærkultur, hvilket jubelkunsthistorien er et paradoksalt udtryk for.
I sin seneste bog, Billedets liv. Syv kapitler om det moderne ikon, bevæger kunsthistorikeren Rolf Læssøe sig ind i dette spændingsfelt med teoretisk vovemod, som sjældent ses i den etablerede danske kunsthistorie. Der henvises hyppigt til kunsthistorisk litteratur, som gennem de sidste årtier har bidraget til nye indsigter i periodens kunst samt billeder og visualitet generelt. Ambitionsniveauet er også lig det, der findes i litteraturen, ikke mindst i Michael Frieds arbejder om Gustave Courbet og Manet.
Læssøe har en tese om, at det moderne maleri er præget af »en forkærlighed for en ikonisk snarere end narrativ modus.« I det narrative billede udfører billedfigurerne blot deres fortællende funktioner uden at inddrage beskueren, mens det ikoniske billede omvendt åbner sig mod betragteren og er domineret af træk, der synes at give det ’liv’.
Ikon-begrebet skal ikke opfattes semiotisk, men i slægt med andagtsbilledet, hvor forskellen mellem billedet og det, billedet henviser til, ligesom afstanden mellem betragter og betragtet, ophæves.

Spejlingseffekt
Ikoniske billeder har en ’spejlingseffekt’, der på forskellige måder får betragteren til at identificere sig med det forestillende. Billedfigurerne kan have en dukke- eller marionetagtig karakter, som virker uhyggelig. Læssøe er her inspireret af Freuds begreb om det Unheimliche og tidens fascination af dette. For kunstnerne kan billederne desuden have en ’helende’ effekt under skabelsesprocessen, som den tilpas følsomme og vidende betragter reagerer på.
Pointen er, at den ikoniske effekt opløser adskillelsen mellem subjekt og objekt for at skabe ’et tredje sted’, og den kan derfor beskrives som en dobbelthed, som såvel ’en pygmalionisering’ (subjektivisering af objektet) og en ’medusaisering’ (en objektificering af subjektet).
Et langt stykke af vejen sættes de teoretiske præmisser på spil, og derfor også til diskussion, i billedanalyserne. De står derfor i modsætning til på den ene side en traditionel kunsthistories teoriforskrækkede, men alligevel æstetisk vurderende stilanalyser og biografiske fortolkninger, og – på den anden side – teoriundertrykkende billedindlevelser, der forlanger lydighed af læseren uden selv at sætte meget på spil. Det er derimod en slags anvendt fænomenologi, hvor den ikoniske effekt insisterende søges i periodens billedkunst.
Analyserne, som nok udfordrer en almindelig læser, men ikke er svære at følge undervejs, består fortrinsvis af tætte billedlæsninger, hvor detaljer, figurationer, gestalter og kompositioner får betydning i forhold til andre billeder, skønlitteratur, filosofi og tendenser i tiden, f.eks. en avantgardistisk interesse for marionetteater.

Billedets liv
Læssøe er måske ikke helt afklaret med forholdet mellem det ikonisk virksomme og narrativt illustrerende, idet begge både kan og ikke kan være til stede samtidigt, f.eks. når det ikoniske også betegnes ikke-narrativt. Den grundlæggende præmis er dog, at det ikoniske er en særlig kvalitet, som giver billedet ’liv’.
Billedets liv er bedst, når forfatteren stædigt vil se de oftest til bevidstløshed velkendte værker på en ny måde og forcerer læseren til at følge ham.
I forhold til det teoretiske niveau er teksten derimod svagest, når der uden videre hensyn til periodens andre billedtyper og øvrige fænomener tales om »epokal sensibilitet«, »avanceret billedkunst«, billedets ’helende’ virkning og – billedets liv.
Det er muligvis en konsekvens af den teoretiske satsning, måske som polemisk henvisning til al snak om kunstens død, men Læssøe udøver en typisk kunsthistorisk chauvinisme, når han taler på billedets vegne. Kunstens billeder udgør kun en meget lille del af alle billeder, og selv om der er tradition for at tillægge dem særlige betydninger, kan de vel alene af den grund ikke gælde for ’billedet’ som sådan. Netop fordi Læssøe betegner bogen Billedets liv og har teoretiske ambitioner, kunne det være interessant at diskutere kunsthistoriens billedbegreb, ikke mindst i dag, hvor det er under dobbelt krydsild.

Hvad kan billedet?
En sådan diskussion kunne være om, hvor grænsen mellem skrift og billede egentlig befinder sig, og derfor handle om, hvornår man egentlig kan tale om billedets liv. Det har James Elkins, som Læssøe ellers henviser til, arbejdet indgående med.
Diskussionen kunne også være i forhold til andre billedtyper, fordi det i bund og grund er vanskeligt at hævde, at kunstens billeder har særlige effekter. De træk, man oftest knytter til dem, f.eks. at de er visuelt komplicerede, smukke, ekspressive, affektive osv., findes også hos billeder uden for kunstens rækker og i mange tilfælde endda i endnu højere grad.
Endelig kunne det være en diskussion om andre billedteoretikeres opfattelse af en ikonisk effekt, f.eks. W.J.T. Mitchell, som i et forsøg på at give billeder ikke blot liv, men menneskelignende liv, også forventer, at de begærer betragteren ligesom denne begærer både billeder og medmennesker. Ikke som disse er i sig selv, men som de bliver, hvis de underkaster sig den begærende. Hvis billedet skal have et egentlig liv, må man ifølge Mitchell ligestille det med egne projektioner og begær for at spørge til, hvad det vil og kan som ’menneske’. Så langt vover Læssøe sig ikke ud.

*Rolf Læssøe: Billedets liv. Syv kapitler om det moderne ikon. 335 s., vejl. pris 238 kr. Forlaget Multivers

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu