Læsetid: 4 min.

Nekrologer

16. februar 2001


Buddy Tate, 85 år
*Han var en af de yngste solister i Count Basies førkrigs-orkester, og nu er han død, vist nok som den sidste af musikerne i dette berømte galleri. I ni år, fra 1939 til 48, spillede han hos Basie, og det er først og fremmest fra denne periode, at hans ry stammer. Men han havde også en løbebane før og efter, og det var i årene efter Basie, at vi herhjemme stiftede førstehåndsbekendtskab med ham.
George Holmes ’Buddy’ Tate var fra Texas, og han var en typisk repræsentant for Texas-tenorsaxofonisterne i jazzen. Den mest berømte af dem, Herschel Evans, havde han spillet sammen med og lært af i begyndelsen af 30’erne, og efter at han bl.a. havde været hos Andy Kirk, var det naturligt, at Basie henvendte sig til ham, da Evans døde i 1939.
Som Evans dyrkede han en enkel, heftig stil, som kontrasterede stærkt mod det afspændte og nonchalante hos den anden Basie-tenor, Lester Young. Tate blev dog ikke konfronteret med Young i Basies arrangementer, sådan som Evans var blevet det, og i slutningen af 1940 forlod Young orkestret. Selv om Tate aldrig fik en så fremskudt solistrolle som sine forgængere hos Basie (eller senere tenorer som Don Byas og Illinois Jacquet), har han dog efterladt sig mindeværdige soloer, f.eks. i »Rock-A-Bye Basie« (1939).
Fra begyndelsen af 1950’erne havde Tate i 20 år egen gruppe på Celebrity Club i Harlem og spillede desuden ofte sammen med trompetisten Buck Clayton, bl.a. på turneer. En af dem førte ham i 1959 til Danmark, og denne koncert blev senere udgivet herhjemme af SteepleChase (Copenhagen Concert).
Han besøgte flere gange Danmark, og i 1975 indspillede Storyville ham på det københavnske jazzsted La Fontaine med bl.a. den spanske pianist Tete Montoliu (Tate A Tete).ew

Herbert Simon, 84 år
*Nogle mennesker er født 150 år for tidligt. Deres opgave består ikke i at ærgre sig over skæbnen, men at arbejde i det stille; at nedskrive deres tanker, bryde med gamle faggrænser, stille de simple spørgsmål og på den måde hjælpe kolleger og studenter på vej til at gå bag om det forventede.
Dette vidste og gjorde Herbert Simon, der som søn af en tysk-jødisk far og en lutheransk mor blev født i Milwaukee, Wisconsin, USA.
Økonom, matematiker, psykolog, filosof; Herbert Simon var alt. Som modtager af Nobelprisen i økonomi, von Neumann- og Turing-prisen i computervidenskab og utallige andre udmærkelser var Herbert Simon initiativtager til en række helt ny tværvidenskabelige forskningsgrene inden for bevidsthedsforskning, socialvidenskab, computer science og beslutningsteori.
Simon var også klar over, at han havde bevirket noget med sit liv. I et brev til en kollega skrev han kort før sin død: »Kampen er vundet, i hvert fald den første del, selvom det vil tage et par akademiske generationer for faget at blive renset, og for at få skrevet nogle fornuftige lærebøger og uddanne de næste generationer.«rob

Gunnar Seidenfaden, 92
*Gunnar Seidenfaden, der var både naturvidenskabsmand og diplomat, var et menneske, der i sjælden grad mestrede både dybden og bredden, og han kom derfor på adskillige områder til at sætte præg på sin tid.
Naturvidenskaben kom tidsmæssigt til at indramme hans liv. Studiet af blandt andet den grønlandske botanik bragte ham i 1930’erne på adskillige videnskabelige ekspeditioner. Siden, efter at han i 1973 havde ladet sig pensionere fra udenrigstjenesten, blev tyngdepunktet i hans arbejde de thailandske orkideer, hvoraf en række bærer hans navn eller omskrivninger deraf.
Et sporskifte fra naturvidenskab til nationaløkonomi og cand.polit.-eksamen i 1940 førte til ansættelse i Udenrigsministeriet samme år. Varetagelsen af Danmarks økonomiske interesser i forhold til den tyske besættelsesmagt blev et sagsområde, som gav den unge diplomat med egne og markante synspunkter adgang til oplysninger af operativ betydning for den fremvoksende modstandsbevægelse. Formidlingen skete blandt andet gennem broderen, senere chefredaktør på Information, Erik Seidenfaden.
Efter krigen blev han sendt til Washington for at forstærke den navnkundige ambassadør Henrik Kauffmanns stab, og fra omkring 1950 arbejdede Gunnar Seidenfaden med de handelspolitiske og udenrigsøkonomiske problemstillinger.
Marshall-hjælpen, toldforhandlingerne i GATT og OEEC-samarbejdet satte rammerne for en ny type multilateralt handelsdiplomati.
I 1955 blev han ambassadør i Bangkok, og fra 1959 til 1961 beklædte han samme stilling i Moskva – i en af de koldeste perioder af Den Kolde Krig.
1961 blev han med titel af udenrigsråd chef for Udenrigsministeriets politisk-juridiske afdeling. I perioden 1970-81 deltog han for Danmark i forskellige internationale konferencer om miljø- og forureningsspørgsmål.
Gunnar Seidenfaden havde flere udenlandske æresdoktorgrader, og han var medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. ritzau

Godfred Hartmann, 87
*Forlagsredaktør og forfatter Godfred Hartmann, Vallø, er død 87 år.
Hans litterære debut kom dråbevis. Han startede med at skrive kronikker i dagspressen, og de udviklede sig efterhånden til en bog.
Hans liv som forlægger begyndte, da han i 1941 sammen med Niels Helweg-Larsen grundlagde Thaning & Appels Forlag.
Efter 1963 fik han udgivet en række causerier om stort og småt, ofte som erindringer om det gammelkøbenhavnske borgerskab. Senere blev det til egentlige historiske biografier, kapitler af den københavnske by-, bygnings- og kulturhistorie.
På det tidspunkt havde Godfred Hartmann taget afsked med den usikre tilværelse som selvstændig forlægger og var fra slutningen af 60’erne forlagsredaktør hos Gyldendal.ritzau

Ivo Caprino, 80 år
*Den norske dukkemager og filminstruktør Ivo Caprino er død, 80 år gammel.
Caprino er bedst kendt for dukkespillefilmen Bjergkøbing Grand Prix, som handler om cykelsmeden Theodore Fælgen, der sammen med sine venner bygger den pragtfulde racerbil Il tempo Gigante og vinder titlens racerløb. Filmen, der har musik af Bent Fabricius-Bjerre, tog Caprino tre og et halvt år at færdiggøre – han lavede praktisk talt selv al arbejdet – fik premiere i 1975 og er blevet den største norske filmsucces gennem tiderne.
Caprino vandt mange priser for sin produktion, der også omfatter andre, korte dukkefilm, bl.a. en udgave af H.C. Andersens Den standhaftige tinsoldat, og en række tv-programmer, reklamefilm og naturfilm optaget med et selvopfundet flerkamerasystem, som giver mulighed for at filme et 225 grader panorama. CMC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her