Læsetid: 5 min.

Nekrologer

2. februar 2001


Gregory Corso, 70 år
*Bomben er faldet. Den amerikanske beat-poet Gregory Corso, ikke mindst kendt for sin satiriske hymne til atombomben – Bomb – er død af prostatakræft i sit hjem i Robbinsdale, Minnesota.
Hvis Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William S. Burroughs var Østkystens hellige treenighed i 50’ernes amerikanske beat-bevægelse, var Gregory Corso så at sige den fjerde beat’le. Født 1930 var han den yngste i flokken. Han kom lidt senere til berømmelsen end de øvrige beats – gennembrudsværket var The Happy Birthday of Death (1960) – og heller ikke under 90’ernes beat-renaissance stod Corso i forreste række. Politik og PR var ikke hans gebet.
Til gengæld blev han for sine 13 digtbøger af kolleger regnet for generationens fornemste lyriker. Om samlingen Gasoline (1958), skrevet under et ophold i Paris på det såkaldte Beat Hotel (som Corso i øvrigt navngav), sagde vennen Kerouac: »Gregory var en hårdhudet knægt fra Lower East Side der rejste sig højere end hustagene og sang italienske sange så smukt som Caruso og Sinatra.«
Corso var og blev klikens gadedreng. En notorisk flab, barn af teenage-forældre, opvækst hos otte plejefamilier, i fængsel som 12-årig, gadebarn som 15-årig, tilbage til fængslet som 17-årig. Kendt for aldrig at betale en regning, altid at sige sin mening og aldrig at svigte poesiens muse, i ånd såvel som livsstil.
Hans redning blev mødet med Ginsberg, sammen med hvem han i 1957 slog sig ned i Paris, starten på en frugtbar årrække i frivilligt eksil. Det var i Paris, Corso skrev digte som Bomb (formet som en paddehattesky), Power og Marriage. Ligesom det var her, han under en oplæsning smed tøjet for at vise, hvad ’sand poesi’ er, en idé Ginsberg senere tog op.
Blandt Corsos smukkeste digte er Elegiac Feelings American (1969), skrevet under indtrykket fra Jack Kerouacs død samme år: »I say ‘What happened to America has happened / him – the two were inseparable’ Like the wind / to the sky is the voice to the word...«
I 1997 – året hvor Ginsberg og Burroughs døde – vendte Corso tilbage til det nu 4-stjernede Beat Hotelog skrev i gæstebogen: »Solen skinnede lige så klart og lykkeligt på os som på rotterne. Nu, fyrre år senere, er rotterne væk, og det samme er vi.«
Med Gregory Corso faldt beatgenerationens sidste store New York-digter.movin

Leif Thybo, 78 år
*Leif Thybo hørte til den generation af danske komponister, der voksede op i en stærk dansk musiktradition med en klassicistisk æstetik som klangbund, sådan som den kom til udtryk hos Carl Nielsen (1865-1931), Vagn Holmboe (f. 1909) og Herman D. Koppel (f. 1908).
Thybo havde fået teoriundervisning af Holmboe inden han kom på konservatoriet (1940-45). Efter den store eksamen i teori og musikhistorie, suppleret med organisteksamen begyndte Thybo at virke som organist. Og han underviste blandt andet på konservatoriet, hvor han blev professor i teori i 1965.
I 1940’rne kom de første værker fra den unge Thybo. Både som organist og komponist var Thybo interesseret i at lære de udenlandske komponister at kende. Blandt de første inspirationskilder hørte Paul Hindemith og Béla Bartók, siden kom Igor Stravinsky og Benjamin Britten til. Thybos internationale udblik førte til at han som organist introducerede værker af Arnold Schönberg, Fartein Valen og Paul Hindemith i Danmark.
Leif Thybos æstetiske holdning kom i et modforhold til den unge generation, der kom til omkring 1960. Oprøret blev et oprør mod traditionalismen, mod Thybo og hans kolleger på konservatoriet. Bag oprøret stod bl.a. Nørgård, Nørholm og Gudmundsen-Holmgreen, som havde fat i en lang ende. Den fik de trævlet op og de nu ældre gled i baggrunden.
Måske kan vi på afstand af den tids konflikter genopdage disse komponisters musik. Det gælder navne som Thybo, Erik Jørgensen og Jørgen Jersild. Thybos musik er bl.a. udgivet på en portræt-cd på plademærket dacapo.beyer

Odette Pol-Roger, 89 år
*Champagneproducenten Odette Pol-Roger er død i Paris, 89 år gammel.
Hendes charme og store energi gjorde hende til et uvurderligt aktiv for champagnefamilien Pol-Roger, som hun giftede sig ind i i 1933.
Odette Pol-Roger spillede en aktiv rolle i den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig og blev efter krigen en nær veninde til Winston Churchill. Han elskede både hende og hendes champagne, og følelserne var gengældte.
Odette sørgede således for, at Churchill blev holdt med gratis champagne til sit store forbrug livet ud. Han kaldte sin galophest for Pol-Roger, og ved hans død udstyrede Odette og huset Pol Roger alle deres flasker til det engelske marked med sørgerand.
Odette Pol-Roger og Churchill førte en omfattende korrespondance. Fra den stammer Sir Winstons interessante formulering: »Jeg kan ikke lide privilegier, men jeg afskyr lighed.«kyed

Lou Levy, 72 år
*Det er en af jazzens førende pianister, især værdsat som akkompagnatør, men også en fremragende solist, der er død. Vi lærte ham først at kende, da han, knap 20 år gammel, besøgte os med bassisten Chubby Jack-sons kvintet i januar 1948. Det var første gang vi i Danmark hørte rigtig bopmusik, herunder bop-klaver, som Levy var en tidlig repræsentant for. Samme år fik han et større gennembrud i Woody Hermans four brothers-orkester, hvor han spillede sammen med Stan Getz, hvis kvartetter han senere spillede i flere gange, også på plader. Han var i mange år akkompagnatør for førende amerikanske vokalister, bl.a. Ella Fitzgerald, med hvem han årligt besøgte Danmark 1958-61. ew

Helge Kierulff, 90 år.
*Kommunist, sømand, mælkemand, modstandsmand, kz-fange, bladchef, rejsebureaudirektør.
Helge Kierulff nåede meget i sit lange liv. Som ung sømand blev han aktiv kommunist. Da DKP under krigen blev forbudt, blev Kierulff i Østre landsret idømt to og et halvt års fængsel. Fra Horserødlejren blev han i 1943 deporteret til Stutthof sammen med mange andre danske kommunister.
Efter krigen blev han forretningsfører på Danmarks dengang trediestørste dagblad – det kommunistiske Land & Folk. I 1960 blev han chef for det nyoprettede rejsebureau Folketurist, som arrangerede rejser til Østeuropa. Kierulff skabte også her respekt om sin indsats – i en periode var han formand for Danmarks Rejsebureau Forening. I 1977 gik Kierulff på pension, men har siden arbejdet aktivt for de tidligere kz-fanger. Blandt andet som formand for Foreningen af tidligere Stutthof-fanger.
Beretningen om Kierulffs liv – og hans indtrængende advarsler mod nazismens fare – er fastholdt i Ole Sohns bog fra 1994: Der var bud efter dem – fire skæbneberetninger fra 30’ernes revolutionære miljø.mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her