Læsetid: 4 min.

’Det er ikke nok at være mørk i huden’

Tidligere medarbejdere hos Ind-sam kritiserer foreningens ungdomsrådgivning. Vi var slet ikke rustet til at hjælpe unge i krise, siger de
17. februar 2001

Engagement, energi og en anden etnisk baggrund end dansk er nok til at blive ansat i Ind-sams kriserådgivning. Der er ingen krav om relevant erfaring eller viden.
Det erfarede en række unge med anden etnisk baggrund end dansk, da de arbejdede frivilligt hos Ind-sam i Århus i den såkaldte Ung til Ung Rådgivning for Indvandrere.
»Det er rystende, at en forening, som får statsstøtte og er bredt anerkendt kan fungere så uprofessionelt. Jeg synes, deres kriselinje fungerer helt uansvarligt, og jeg frygter, at deres rådgivning i nogle tilfælde skader mere end den gavner,« siger Seycan Bal, der arbejdede som frivillig i Ung til Ung Rådgivningen fra februar til december 2000.
Ingen i Ind-sam vil til Information oplyse, om dele af driftstilskuddet og aktivitetsstøtten fra Indenrigsmninisteriet – omkring 950.000 kroner i 2000 og 1.408.000 kroner i 2001 – bruges i Århusafdelingen. Foreningen ønsker heller ikke at oplyse, hvor mange penge rådgivningen har fået i støtte fra Århus Kommune.
Rådgivningen er åben en til to aftener om ugen i to-tre timer i Ind-sams lokaler i Vesterbrogade 14.
Her sidder frivillige rådgivere parat med kaffe og småkager og god vilje. Men ikke med den tilstrækkelige baggrund for at hjælpe de unge, mener både Seycan og en række andre tidligere medarbejdere, der har sagt op, bl.a. i protest med den manglende professionalisme i foreningen.
»Alle var velkomne, hvis blot de var mørke i huden og gerne ville yde et stykke arbejde. De anede ikke andet om mig, end at jeg var pædagogstuderende og havde tyrkisk baggrund,« siger Seycan Bal.

Fine ord
Seycan var fra begyndelsen usikker på, om hun kunne klare at rådgive andre unge i krisesituationer og leve op til de fine ord på Ind-sams hjemmeside, hvor der bl.a. står: »En meget vigtig del af vort arbejde er rådgivning, som vi har både i København og Århus. Vi tilbyder f.eks. gratis juridisk rådgivning, lektiehjælp og har en kriselinie.«
Men trods tvivlen blev hun hos Ind-sam i næsten et år, bl.a. fordi der ikke var så mange af de rigtigt svære situationer. Men en enkelt situation var så alvorlig, at hun følte sig ude af stand til at yde ordentlig hjælp.
Det var en aften, da en pige med tyrkisk baggrund kom ind ad døren og bad om hjælp, fordi hendes forældre havde givet hende et tilbud om ægteskab, som hun ikke følte sig parat til at tage imod. Hun var bange for at komme i konflikt med sin familie, men også for at blive gift.
»Det var da rart for hende at tale med mig, fordi jeg også har tyrkisk baggrund og derfor bedre end hendes danske veninder kunne forstå hendes situation. Men det er bare ikke nok. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle sende hende hen, og da hun gik ud på gaden efter vores samtale, vidste hun faktisk ikke, hvad hendes næste skridt skulle være. Det havde jeg det meget dårligt med,« fortæller hun.
Socialpædagog og psykologistuderende Manu Sareen, der er ansat i Det Etniske Konsulentteam under Københavns Kommune, kan godt forstå, at Seycan var ilde berørt over situationen.
»De værste rådgivere kan faktisk være de meget engagerede unge med anden etnisk baggrund end dansk. De risikerer at projicere deres egne ønsker og behov om f.eks. løsrivelse fra forældrene over på dem, der søger hjælp. Det kan få katastrofale konsekvenser,« siger han.
I Det Etniske Konsulentteam, en udrykningstjeneste der tager sig af konflikter i indvandrer- og flygtningefamilier, er der kun ansat fagfolk som socialrådgivere og psykologer, og alle nyansatte får en måneds intensiv oplæring i samtaleteknik, krisepsykologi og andre relevante emner.
Manu Sareen mener, at mindst den samme oplæring er nødvendig, når det drejer sig om uudannede frivillige rådgivere, og desuden bør der følges op med løbende supervision.
Seycan og flere af de andre frivillige spurgte flere gange efter kurser i kommunikation og psykologi. Det endte med et tre timers kursus med en psykolog, hvoraf en times tid gik med spisning.
»Det var slet ikke nok. Som rådgiver har man da brug for basal viden om, hvordan man lytter og rådgiver, og jeg ville da også have brug for at vide noget om f.eks. pakistanske og somaliske familiemønstre. Det aner jeg jo ikke en pind om, bare fordi jeg også er mørk i huden,« siger Seycan Bal.

Uprofessionelt
Hun bakkes op af flere andre tidligere frivillige, som Information har talt med. En af dem er Mesut Dursun, der blev fyret fra Ind-sam, fordi han var utilfreds med Århus-sektionens leder Leif Randeris og hans ledelsesstil. Mesut Dursun mener, at Ind-sam generelt har en uprofessionel tilgang til arbejdet med unge.
»Vi havde ikke noget så basalt som en liste med socialrådgivere, psykologer og andre, vi kunne henvise de unge til. Det var dybt utilfredsstillende,« siger han og mener lige som Seycan Bal, at Ind-sam i for høj grad bygger på ideen om, at indvandrere kan hjælpe andre indvandrere alene fordi de har samme etniske eller kulturelle baggrund.
»Det er da sikkert en fordel at have samme kulturelle baggrund som dem, man skal hjælpe. Men det er ikke nok. Hvis det var det, ville man nok ikke bruge ressourcer på at give psykologer en fem-seks-årig uddannelse,« siger han.

Utroværdigt
Formand for Ind-sam, Mohammed Gelle, mener ikke, at de tidligere medarbejdere taler sandt, men vil ikke direkte afvise, at de i løbet af et år kun har fået tre timers uddannelse.
»Jeg kan kun sige, at vi har en politik om, at de frivillige skal have ni måneders uddannelse,« siger han.
Medlem af Århus Byråd Huseyin Arac (S), er skuffet over Ind-sams behandling af de frivillige.
»Hvis det er rigtigt, at der kun er givet tre timers oplæring, er det forkasteligt. Alle kan give en trøstesnak, men når Ind-sam bruger fine ord som krisehjælp og juridisk rådgivning, må man stille nogle minimumskrav om, at de forbereder medarbejderne ordentligt, og de krav skal opfyldes, hvis kommunen skal give tilskud,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her