Læsetid: 5 min.

Ny og gammel økonomi fusionerer

EU-kommissæren for informationssamfundet, Erkki Liikanen, forudser boom for e-handel, når euroen bliver en realitet
2. februar 2001

(2. sektion)

Økonomi
BRUXELLES – Store blå bannere med flammende gul kampskrift om det fremstormende europæiske e-samfund tager imod os, da vi træder ind i den store betonbygning på videnskabens gade i Bruxelles.
»Uddannelse, Uddannelse, Uddannelse!« lyder en af parolerne, som var det en blanding mellem en maoistisk kulturrevolution, blairistiske soundbites og en af de overheads, som konsulenter yndede at smække op på storskærmen i de buldrende halvfemsere. Men vi skriver 2001, og det er i denne bygning, EU-kommissær for informationssamfundet, den 48-årige Erkki Liikanen, holder til.
Han tager plads i den blå stol foran det europæiske flag. Og han er forbløffende afslappet, da han bliver spurgt, hvordan han ser på, at aktiekurserne i Internettets dot.com-selskaber sidste år styrtdykkede med i gennemsnit 90 procent. Smilende siger han:
»Den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers sagde, at vi har levet i en periode, hvor man kunne blive millionær, før man ejer et jakkesæt. Det er ikke længere tilfældet. Al den bragesnak er væk. Det er godt.«
»Jeg var selv meget skeptisk over for det amerikanske dot.com-markeds potentiale i marts sidste år, fordi der ikke var nogen realistisk, sund fornuft bag. Det er ude af proportion, når et meget stærkt og konkurrencedygtigt selskab med 10.000 ansatte er mindre værd end en dot.com-virksomhed med femten personer, som ikke har skabt noget endnu. Den slags er ikke sundt,« siger Erkki Liikanen.

B2C-boom
»På business-to-consumer (forretning-til-forbrugerne, forkortet til B2C, red.) har vi set de største kursfald. Forretningsmodellerne har ikke været særlig gennemskuelige. Hvis man begynder at sælge tøj på Internettet, så er det ikke en god forretningsmodel, for de vil fleste vil helst røre varen, inden de køber den. Men hvis man sælger noget, der kan transporteres via netværket, så er det en ’dræber-teknologi’,« siger Liikanen og nævner bankforretninger, salg af musik, film og rejser som områder, hvor e-handel kan ’dræbe’ gammeldags handel.
»Men når man skal transportere noget, som er større end ens mailbox, så har man problemer.«
Han håber, at kursfaldet ikke undertrykker skaberkraften på Internettet, for han er overbevist om, at enorme produktivitetsgevinster venter.
»Den virkelige forandring vil ske på området for business-to-business (B2B) e-handel. Forretningskæden bliver kortere, og det logistiske system kan bruges på en meget bedre måde og give kunderne en bedre service. B2B bliver det helt store i år.«
»Det betyder en fusion af den nye og den gamle økonomi. Den nye økonomis logik og Internettet bliver en del af den gamle økonomi.«

Konkurrencenøglen
Erkki Liikanen har en mission. Og han er lidenskabeligt optaget af at føre den ud i livet. Det store ryk kom på EU’s topmøde i juni i Lissabon, hvor de 15 stats- og regeringschefer godkendte handlingsplanen for e-Europa – et informationssamfund for alle. Alle borgere i EU skal på nettet og have mail-adresse.
Den måske vigtigste beslutning i Lissabon var at åbne det lokale telefonnet for konkurrence fra januar 2001 – det kan tvinge priserne ned for Internet-opkoblinger. Ikke alle lande har ført Lissabon–beslutningen ud i livet, men Liikanen roser Danmark for at være ’en af frontløberne’.
– Hvorfor går I ikke ind og fastsætter, at telefonselskaberne skal give folk en billig engangspris for Internet-forbindelse 24 timer i døgnet?
»Historien har vist, at når man havde meget stærke reguleringer, så var servicen ringere og priserne højere. Når der kom konkurrence, faldt priserne.«
»Politikerne har stadig en rolle. De skal sætte ind med uddannelse og færdigheder og sørge for, at regeringerne og kommunerne går online. Men på servicesiden gælder det om at sikre fuld konkurrence. Konkurrence er et bedre instrument end enhver form for simpel regulering,« svarer Liikanen.
Hans fortid som generalsekretær for de finske socialdemokrater får ham ikke til at holde hyldesttaler om statslig intervention. Han mener, at markedet, konkurrencen og virksomhederne er bedre instrumenter til at sikre en hurtig udvikling.
»De lande, der har været hurtigst til at liberalisere, har sikret de laveste priser til fattige folk. I de skandinaviske lande, hvor der blev skabt konkurrence på et meget tidligt tidspunkt, er priserne lavere end i lande, hvor man siger, der er brug for offentlige garantier for den grundlæggende service.«
Det er ikke, fordi han vil smide velfærdsstaten ud med den digitale bølge.
»På informationsområdet har vi set, at lande med en stærk velfærdsstat har været meget konkurrencedygtige. Så den opfattelse, at velfærdsstaten er noget skidt, holder ikke.«

Hastighed
– EU investerer i jernbaner, motorveje og broer via det såkaldte TEN-projekt. Er det ikke bedre i Internettets tidsalder at investere i hurtige bredbåndsforbindelser?
»EU’s finansiering af de transeuropæiske netværk er begrænset. Filosofien har været, at så længe der er privat kapital til rådighed, så skal man ikke intervenere. Indtil nu har det private marked skabt mange muligheder.«
»Jeg er helt enig i, at det er ekstremt vigtigt at blive forbundet hurtigt. Hvis en motorvej bliver anlagt et eller to år senere, er det ikke verdens ende. Men hvis informationssamfundet kommer to år for sent, så er det mere end to år. Hvis mange mennesker har høj hastighed på Internettet, så er der større mulighed for at skabe økonomisk fremskridt.«
For Erkki Liikanen er der mere på spil:
»Hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe et bedre samfund. Hvis vi får alle borgere på nettet og forbundet til den offentlige administration, så kan vi hurtigere give bedre og mere personlig service. De, der arbejder i hospitalerne, kunne koncentrere sig om at tage sig af patienterne i stedet for at bruge tiden på administration. Sundhedsjournaler vil være i digital form, så man kan konsultere eksperter i andre dele af landet eller andre dele af verden,« siger Liikanen, der også taler varmt for at få alle skoler, alle offentlige institutioner og alle virksomheder koblet på nettet
»På EU-niveau kan vi lave åbne høringer på Internettet. Og når Kommissionen offentliggør et dokument, så er det online samme dag kl. 12. Og så kan borgerne følge den politiske rådslagning. Det giver folk alle muligheder for at påvirke beslutningsprocessen i deres medlemslande. Bare tag søgemaskinen
Google og skriv et navn og drrrrr... så er dokumenterne der.«
– Tror De, den nye åbenhed via Internettet vil skabe en stærkere samhørighedsfølelse mellem borgerne og EU?
»Det er muligt. Men det er et meget kompleks spørgsmål. Selv i København føler borgerne sig ikke forbundet til deres egen by, og regeringen er endnu længere væk. I et Europa med 370 millioner mennesker er det ikke let, men Internettet vil styrke kvaliteten af beslutningerne og gøre det muligt at åbne op. Men den virkelig store sag for identitetsfølelsen sker først næste år, og det er euroen. Euroen er ikke bare et økonomisk spørgsmål.«
»Det er også et kulturelt spørgsmål. I dag kan man ikke rigtig sammenligne priserne, men med euroen kan folk gøre det. E-business og euroen vil styrke hinanden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her