Læsetid: 4 min.

Øko-ko lyspunkt i BSE-mørket

Økologi er vejen ud af kogalskab, mener forskere. Den konventionelle produktionsform er uholdbar. Og sundhed – eller bare fravær af sygdom – betyder forhøjede priser
1. februar 2001

Af MAJ JUNI, Christian Madsbjerg og Jacob Langvad

Hvis vi vil undgå at blive syge, af den mad, vi spiser, må vi til at betale lige så meget for maden som de økologiske varer koster i dag. Meget tyder på, at økologisk produktion forhindrer sygdomme som kogalskab, og at økologiske varer har fundet et prisleje, der svarer til, hvad det vil koste at producere sundt.
Stig Milan Thamsborg, der er forskningsprofessor i økologisk husdyrbrug ved Landbohøjskolen i København mener, at der er en »stærk statistisk signifikans« i retningen af, at økologisk kød er fri for BSE. I de op mod 190.000 tilfælde af kogalskab der er konstateret i England, har ingen været hos økologiske køer.
»Så vidt vi ved, er der endnu ikke fundet tilfælde af BSE hos økologiske køer, der aldrig er blevet fodret med kød og benmel. Det er selvfølgelig ikke 100 procent sikkert, for der kan jo være sket fejl, hvor økologiske foder er blevet blandet med det konventionelle,« siger Stig Milan Thamsborg til Information.

Statistisk usikkerhed
En årsag til statistisk usikkerhed har indtil videre været, at økologiske køer ikke nødvendigvis har levet økologisk hele livet. Det har været nok at dyret er blevet fodret med økologisk foder i eet år. Men nu tager foreningen for økologisk jordbrug (LØJ) initiativ fra den 15. marts til, at økomærket kun bliver tildelt dyr, der er født og opvokset økologisk. Det vil forhindre at dyrene er blevet fodret med benmel tidligt i deres liv.
»Det nye initiativ fra LØJ er virkelig godt,« siger Stig Milan Thamsborg. »Ganske vist mangler vi data, der kan bevise videnskabeligt, at økologiske dyr er BSE-fri, men den økologiske produktionsmåde kan klart anbefales over hele linjen, hvis man vil undgå at blive syg.« Med andre ord er man nu så tæt på et bevis på, at økologi sikrer forbrugeren mod kogalskab, som man overhovedet kan komme.
Ikke økoidealisme
Slagter Jens Slagter, der arbejder på Kultorvet i København og har handlet med økologisk kød i over ti år, mener ikke, at der længere kan være tvivl om, at det er mere sikkert med kød fra økologiske besætninger end kød fra konventionelle besætninger.
»Det handler ikke om økoidealisme, det er et spørgsmål om kvalitet. Økokød er produceret på en måde, der giver god kvalitet. Og man skal være omtrent blind, hvis ikke man kan se, at BSE skyldes vores måde at producere konventionelt kød på. Drøvtyggere er ikke kannibaler,« siger han.
Jens Slagter mener, at forbrugerne og producenterne har givet hinanden nogle meget dårlige vaner. Man bliver ganske enkelt syg af at spise.
»Forbrugerne er mere prisfikserede end kvalitetsbevidste. Detailhandel, konventionelle landmænd og forbrugere har været lige gode om at skabe problemerne. Det er skidt, at regeringen ikke tør tage stilling, i Tyskland anbefaler regeringen økologisk kød, det kunne man jo også gøre i Danmark. Man burde omlægge hele produktionen til økologi. Det er den eneste vej ud af sygdomsproblemet,« siger Jens Slagter.
Det er Erhardt Franzen fra Kødbranchens Fællesråd meget uenig i.
»BSE har altid været i naturen. Der er jo bakterier over alt. Men det kun fordi vi nu har mulighed for at opdage det gennem biokemi, at vi mener det er et problem. Desuden vil det tage 20 år at omlægge landbruget til økologi, og kødet vil komme til at koste mere end økologisk kød koster i dag. Prisen på økokød er kunstigt lav,« siger han.
Erhardt Franzen er stærk modstander af et forslag, der bliver gennemført i Spanien, hvor der bliver lagt en afgift på køb, for at skabe mulighed for at give tilskud til omstilling af kødproduktionen.
”Forbrugerne vil ikke købe kødet hvis det er dyrere end det er i dag. Hvis man skal skabe forandringer, skal pengene komme fra indkomstskatten.”
Det mener Jens Slagter ikke: ”Det er en virkelig god ide at lægge en afgift på kødet. Så kan man få en sund produktion, så vi ikke bliver syge«.
Kogalskabskrisen har fået EU’s landbrugskommissær Franz Fischler og den tyske regering.til at opfordre til en mere grøn EU-landbrugspolitik. Men foreløbig har Kommissæren kun henvist EU-landene til at udnytte de muligheder, der allerede ligger i EU’s landbrugspolitik til på nationalt plan at fremme grøn eller økologisk produktion. Og de muligheder er ikke overvældende.
Der har siden 1992 været mulighed for at få hektarstøtte til omlægning til økologisk produktion. Det har medvirket til en markant stigning i antallet at økologiske jordbrug. 1988-98 var der en samlet stigning for hele EU i økologiske hektarer fra 243000 hektarer til 2775000, fordelt på 105.000 bedrifter, heraf 2272 danske. De små tre millioner økologiske hektarer skal dog ses i forhold til, at det total areal landbrugsjord i EU i 2000 var på 120 millioner hektarer.
I den store landbrugspakke Agenda 2000 åbnede EU for at de enkelte medlemslande kan fremme kvalitetslandbrug og økologisk landbrug under den såkaldte landdistriktspolitik. Det er den ,kommissær Fischler nu henviser til landene til at udnytte. Men landdistriktspolitikken har også andre formål, og den kan kun trække på lige under fire procent af det samlede EU-landbrugsbudget. I følge kommissærens talsmand Georg Kreuzhuber kan »EU-landene frit vælge at udnytte denne ramme til 100 procent at fremme økologi.« Men det er ikke Kommissionens rolle, at bestemme landenes politik. Og Kommissionen har i dag intet overblik over hvordan EU-landene hver især har forvaltet muligheden.
Landforeningen Økologisk Jordbrug påpeger at EU-midlerne for det første ikke er store, og at de skal deles på flere formål: »I praksis er økologi kun en lille pind i Agenda 2000. For i mange EU-lande, ikke i Danmark, skal økologisk landbrug konkurrere om midlerne med miljørigtig integreret jordproduktion,« siger Mette Meldgård fra Landforeningen Økologisk Jordbrug til Information.
Hun efterlyser en politik, hvor flere EU-midler direkte øremærkes til økologi, både jordbrug og forskning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her