Læsetid: 4 min.

Outlandish på skoleskemaet

Musikken som brobygger mellem forskellige kulturer kommer nu på skemaet i otte københavnske folkeskoler musiktimer
28. februar 2001

»Ayazeen, ayazeen, ayazeen el abidin.« De fremmedklingende arabiske ord strømmer ud i lokalet og efterfølges af mellemøstlige toner fra det arabiske strengeinstrument, kanun. Ordene og musikken giver indtryk af, at vi befinder os i en mellemøstlig basar omgivet af tæppehandlere og andre eksotiske handlende.
Det gør vi bare ikke. Scenen er et ganske ordinært institutionspræget klasselokale på Rådmandsgade Skole på Nørrebro en tirsdag morgen. Og i stedet for basarens brogede flok af personager står en række 6. klasseselever og klapper i takt, mens de nøje observerer de tre musikere, hvorfra lydene kommer.
»Ayazeen, ayazeen.« Ordene gjalder igen og igen. Det er en gammel arabisk folkesang, eleverne er blevet sat til at synge. Ordene falder lidt prøvende over for de fremmede stavelser, men som omkvædet synges igen og igen, begynder ord og takt at falde sammen.

Arabisk folkesang
Den arabiske folkesang er normalt ikke på skoleskemaet på Rådmandsgade Skole, men denne tirsdag har de besøg af et projekt, der kalder sig ’Verdensmusik i Folkeskolen’. Projektet har som mål at præsentere eleverne på otte folkeskoler i København for de musikkulturer, der er repræsenteret i Danmark i dag. Og i går lød så startskuddet. Bag projektet står Lars Bo Kujahn, der ivrigt kan bekendtgøre for de mange 6. klasseselever, at de vil komme til at høre en masse arabisk musik, og at de kommer til at opleve den populære rap-gruppe Outlandish i levende live.
Især det sidste budskab skaber jubel i mængden af elever, der overvejende er fra de mange indvandrerkulturer, der findes på Nørrebro.
»Fedt, Outlandish,« råber en ung knægt umotiveret ud i lokalet. Men selv om projektet har et af tidens helt store popikoner som trækplaster, så er der en række idealistiske bagtanker bag projektet.
»Hovedformålet med projektet er at skabe dialog mellem indvandrerkulturerne og den danske kultur,« siger Lars Bo Kujahn.
»Samtidig vil vi gerne præsentere børn fra indvandrerkulturerne for deres egen musik og vise dem nogle nuancer af deres egen kultur, som de måske ikke rigtig kender. Når de hører deres egen musik i skolen, kan det give dem en selvtillid. Se her er noget fra vores kultur, som er noget andet end grønthandlere og kiosker,« siger Lars Bo Kujahn. Han vil gerne prøve at vise indvandrernes kultur på deres egne præmisser.
Det gør han i første omgang ved at turnere rundt på en række københavnske skoler og introducere eleverne for musik fra Balkan, Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og mellemøsten. Men projektet rækker længere endnu.
»Målet er at få gjort eleverne så interesseret i denne form for musik, at de vil fortsætte på den Rytmiske Børneskole, hvor de selv kan lære at spille musikken,« siger Lars Bo Kujahn. Indtil videre kører projektet indtil den 9. marts og slutter med to koncerter med Outlandish i Vega.

Raceløs musik
Lenny Martinez er en tredjedel af gruppen Outlandish, der i øjeblikket vader i succes med en musikstil, der blander hip hop med elementer af verdensmusik: »Det er vigtigt, at eleverne i skolerne bliver præsenteret for en musikverden, der kan virke fremmed for mange,« siger han som forklaring på, hvorfor Outlandish har valgt at støtte projektet ’Verdensmusik i Folkeskolen’. »Det er forvirrende for de her børn med indvandrerbaggrund i folkeskolen. Det er svært at være mellem to kulturer, hvis forældrene siger det ene, og folkeskolen siger noget andet,« siger han og taler om, hvordan musik kan være med til at styrke ens identitet, hvis man er barn af indvandrere. Selv kommer hans forældre fra Honduras, og da han som ung startede med at lave musik i Brøndbyøster, var det mest den amerikanske hip-hop, han var inspireret af.
»Vi fulgte bare det, der var på mode dengang. Så på et tidspunkt tænkte vi, at det ikke var originalt nok, da der ikke var noget af vores liv i det. Så fik vi ambitioner om selv at lave musik og blande det med dem, vi er. Vi var nødt til at blande det med vores for-ældres musik, for at det skulle være os 100 procent,« siger Lenny Martinez og pointerer, at musik ikke har noget med etnisk herkomst at gøre.
»Hvis man kan lide musikken, så er det ligegyldigt, hvor man kommer fra.«
Større forståelse
’Verdensmusik i Folkeskolen’ er ikke det første projekt af sin art. Peter Hvalkof, der er projektkoordinator i World.dk, har været i gang med et lignende projekt i et stykke tid.
»Vi vil gerne bruge verdensmusikken som et redskab til at skabe større for-ståelse og større accept af andre kulturer,« siger han.
World.dk har i løbet af det seneste år præsenteret musik fra Afrika til skolebørn over hele landet. De foreløbige tilbagemeldinger fra elever, lærere og forældre tyder på, at det har været en succes.
»Det har været kulturmøder i bedste forstand. Børnene bringer nogle positive holdninger med sig omkring vestafrikansk kultur. I første gang kan man eksempelvis bruge somalisk musik til at give nogle andre associationer til somaliere end voldtægt i Vejle,« siger han. Inden, han startede projektet World.dk, skævede han til erfaringer fra Norge, hvor man i en årrække har spillet verdensmusik på skolerne: »Konklusionen på de norske erfaringer er, at hvis man giver børn i præpuberteten en stor dosis verdensmusik, så opnår man en større forståelse og en større tolerance og imødekommenhed over for andre kulturer.«
Tilbage på Rådmandsgade Skole fortsætter musikundervisningen. Lars Bo Kujahn griber en darbuka-tromme og begynder at råbe strube-
lignende lyde ud i lokalet, mens han manisk banker hånden mod trommeskindet. Lokalet er omdannet til et rytmisk inferno. Nogle af pigerne står og fniser, mens drengene kigger beundrende på trommeslageren, mens de langsomt begynder at kaste hip-hop-agtige håndtegn i takt med de tusind år gamle arabiske rytmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her