Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

28. februar 2001


Ikke behov for Nice-folkeafstemning
*Nice-traktaten kan vedtages med almindeligt flertal i Folketinget, fordi Danmark ikke afgiver suverænitet til EU efter grundlovens § 20. Ellers skulle lovforslaget om Nice-traktaten enten vedtages med fem sjettedeles flertal i Folketinget eller sendes til folkeafstemning.
Det konkluderer Justitsministeriet i sin redegørelse, som tirsdag blev sendt til Folketingets Europa- og Retsudvalg samt alle Folketingets 179 medlemmer. EU-landenes udenrigsministre underskrev traktaten i Nice mandag aften.
Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti afviste tirsdag aften Justitsministeriets redegørelse. De kræver en uvildig juridisk redegørelse.

S støtter en tredje vandmiljøplan
*Miljøordførerne fra Socialdemokratiet og de radikale er enige om hurtigst muligt at komme til bunds i den forvirring, der er opstået om størrelsen af landbrugets kvælstofudledning, og regeringspartierne kridter allerede nu banen op for en Vandmiljøplan III, der kan træde i kraft, så snart den nuværende aftale udløber i 2003.
Dermed ser det ud til, at SF, der har truet med at forlade midtvejsforhandlingerne om Vandmiljøplan II, får opfyldt sine krav om en intensiveret indsats for vandmiljøet.

BSE-nederlag til Ritt Bjerregaard
*Europa-Kommissionen går videre med sit omstridte forslag om en destruktionsordning, der skal hæve priserne prisen på oksekød, meddelte EU’s landbrugskommissær Franz Fischler efter, at det mandag aften i Bruxelles mislykkedes for en række landes landbrugsministre, heriblandt Ritt Bjerregaard, at samle et flertal imod en destruktionsordning.
»Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at undgå, at vi i Danmark skal destruere sundt oksekød. Det går jeg i gang med det samme,« sagde Ritt Bjerregaard umiddelbart efter mødet. Hun ville dog ikke afsløre, hvordan den danske regering eventuelt kan smyge sig uden om den nye destruktionsordning, som en komité under EU-kommissionen forventes at støtte på et møde på fredag.
Ritt Bjerregaard får støtte fra begge sider af Folketinget til sin kamp mod destruktionsordningen. Kun Venstre mener, at destruktion kan blive en sidste udvej.

Optimisme efter FN-møde med Irak
*Trods uforsonlige kommentarer fra Iraks udenrigsminister Mohammed Saeed al-Sahaf under mandagens møde med FN’s generalsekretær Kofi Annan i New York, fastholdt Annan stædigt optimismen efter mødets afslutning.
I en pause i løbet af dagen sagde al-Sahaf til en række journalister, at Irak ikke under nogen omstændigheder vil tillade våbeninspektører i Irak, heller ikke selv om sanktionerne mod landet skulle blive ophævet.
Efter mødet erklærede Annan imidlertid, at »stemningen havde været god«, og at de irakiske repræsentanter »virkede ivrige for at finde en løsning på dødvandet«.

Højteknologi truet af lave bevillinger
*Danmarks Forskningsråd advarer i en ny rapport om, at hele grundlaget for videnssamfundet smuldrer, hvis ikke staten øger støtten til ny forskning.
De samlede statslige bevillinger til forskning og udvikling vil i år ligge omkring fire procent lavere end i 1998.
»Hvis ikke der rettes op på bevillingerne, vil vi gå glip af arbejdspladser baseret på højteknologi og højtuddannede mennesker,« siger formanden for Danmarks Forskningsråd, Søren Isaksen. Forskningsminister Birte Weiss siger til Politiken, at Forskningsrådets advarsel er »meget relevant«. Artikel side 4

Organdonorer skal respekteres
*Sundhedsminister Arne Rolighed og partiernes sundhedsordførere blev tirsdag enige om at ændre loven, så organdonationen bliver respekteret.
På donorkortet vil der fremover være flere afkrydsningsmuligheder. Én der hedder: »Jeg ønsker at være organdonor«, en anden der hedder »Jeg ønsker at være organdonor med mindre mine pårørende modsætter sig det. Og endelig katagorien: »Jeg vil ikke være donor«.
I dag kan ens pårørende sige fra, hvis man for eksempel har været ude for en trafikulykke og er blevet erklæret hjernedød, selv om man selv har tilmeldt sig som organdonor. 74 procent af danskerne vil give deres organer væk, hvis de bliver erklæret hjernedøde, viser en ny meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende. I 1989 var tallet 61 procent.
Trods den store vilje er færre end fem procent af befolkningen registreret som donorer, og ifølge målingen skyldes det lave tal ofte praktiske problemer.

Spionsigtet kræver ikke erstatning
*Den danske EU-embedsmand, som ikke blev tiltalt for at være Stasi-spionen Lenz, vil ikke kræve yderligere erstatning for at have siddet isolationsfængslet i over 100 dage. Rigsadvokat Henning Fode vil give ham 1.600 kr. for uberettiget anholdelse.
»En retssag vil køre hele vejen gennem retssystemet,« siger mandens advokat, Bent Unmack Larsen. Han siger, at det er rent magtspil om lovlig forvaltning, en strid mellem lovgivningsmagten, anklagemyndigheden og domstolene, som hans klient ikke skal lægge krop til for at få afgjort.

Eksperter skal granske skatten
*Regeringen bad tirsdag et udvalg af uafhængige skatte-eksperter granske det danske skattesystem i lyset af internationaliseringen. Udvalget skal senest den 1. juli 2002 aflevere sin rapport med »sammenhængende og langsigtede løsninger på skatte- og afgiftsområdet«.
Det fremgår af udvalgets kommissorium, som skatteminister Frode Sørensen (S) tirsdag fremlagde ved et pressemøde i København. Udvalget skal bl.a. vurdere, hvordan skatter og afgifter påvirker folks lyst til arbejde og lyst til at rejse for at få arbejde på tværs af grænser, grænsehandelen og den internationale e-handel, hedder det i kommissoriet.
Udvalget skal også sikre, at de fattigste danskere får samme eller større muligheder for forbrug end i dag, hedder det videre.

Krav om løsepenge droppet
*Det ser nu ud til, at der er kommet et afgørende gennembrud i forsøget på at få de to danske og den britiske ingeniør frigivet i Bangladesh. Efter at en ny forhandlingsdelegation har overtaget styringen, er myndighederne og gidseltagerne begyndt at forhandle.
Kravet om løsepenge og »menneskelige skjold« er i den sammenhæng droppet fra gidseltagernes side. Det eneste gidseltagerne nu kræver er, at de selv og deres familier sikres i forbindelse med en frigivelse.

Fart på byggeri af lejeboliger
*Regeringen er på vej med et nyt udspil, der skal sætte fart i det private byggeri af nye lejeboliger. Pensionskasserne får en betydelig skattelettelse, så det igen kan betale sig at investere i lejeboliger. Til gengæld kræver boligminister Lotte Bundsgaard (S), at pensionskasserne stiller hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunerne, som kan anvise boligløse borgere. Initiativet modtages positivt af direktør André Lublin i PFA, som ifølge Politiken ikke har nogen problemer med kommunernes anvisningsret. Partierne i Folketinget er også umiddelbart positive over for udspillet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu