Læsetid: 3 min.

Politiske omvæltninger i Øst bag befolknings-dyk

Befolkningerne i Central- og Østeuropa får alt for få børn. De politiske omvæltninger og den økonomiske usikkerhed er de vigtigste grunde til, at befolkningerne skrumper
2. februar 2001

Der skal et ordentligt baby-boom til i Øst- og Centraleuropa, hvis landene skal opretholde den befolkning, de har nu.
Næsten overalt svinder befolkningstallet alvorligt ind, og eksperter siger, at regeringerne skal støtte og pleje de unge familier godt, hvis befolkningskurven skal vendes. Samtidig skal der et solidt, langvarigt økonomisk opsving til.
Estland er et af de lande, hvor det står værst til. I gennemsnit får estiske kvinder 1,3 barn. Det betyder, at befolkningen skrumper ind for hvert år der går. I forvejen er Estland en miniput med kun 1,4 millioner indbyggere, og en prognose spår, at i år 2025 vil der kun være 1,1 million estere, medmindre der gøres noget for at forbedre forholdene for de unge familier, der skal sætte næste generation i verden.
Letland har også store problemer. Lettiske kvinder får i gennemsnit 1,3 barn. Tjekkiske kvinder får 1,2 barn. I Bulgarien er tallet 1,3. Eksperter siger, at hver kvinde skal føde minimum 2 børn for at der kan ske en løbende reproduktion af en befolkning.
Sidste år udgav FN en rapport, der gav de økonomiske og sociale vanskeligheder i de øst- og centraleuropæiske lande skylden for det lave antal fødsler. Med andre ord: Mange tør ikke sætte børn i verden, fordi levestandarden er faldet siden de kommunistiske regimer brast sammen i Øst- og Centraleuropa.

Politiske løfter
I Estland findes et ministerium, der i daglig tale kaldes befolkningsministeriet, officielt hedder det nu ’Ministeriet for befolkning og etniske spørgsmål.’ I ministeriet følger medarbejderne den foruroligende nedadgående kurve over den estiske befolkning.
»Det er et meget stort problem. Grunden er, at stort set alt er vendt på hovedet de seneste 15 år. Og for Estlands vedkommende er udvandring også et problem,« siger Mare Ainsaar.
Tørre tal fortæller, at i 1988 fik estiske kvinder i gennemsnit 2,3 barn, nu er tallet nede på 1,3. Samme udvikling kan ses i de andre post-kommunistiske lande, der er på vej ind i EU.
»Økonomisk og social usikkerhed har fået lysten til at få børn til at dale betragteligt. Op til seneste parlamentsvalg i 1999 stod partierne i kø for at love bedre vilkår til børnefamilierne, for det er gået op for politikerne, at der må gøres noget. Der blev lovet børnepenge, skattenedsættelser til børnefamilier og bedre muligheder til kvinderne for at blive hjemme og passe børn,« fortæller Mare Ainsaar.

Kvinder og karriere
Børn er blevet dyre, og arbejdsløshed, der nærmest var et ukendt fænomen under kommunismen, er pludselig blevet en trussel i Estland og andre øst- og centraleuropæiske lande.
Mare Ainsaar peger også på, at kvinder nu bliver ældre, før de får deres første barn, og det fører uundgåeligt også til, at der fødes færre børn.
»Under det gamle styre fik kvinder børn betydeligt tidligere. Det hænger igen sammen med de forandringer, vi har oplevet. Dengang kunne man lige så godt få børn tidligt, der var ingen udfordringer der fristede, men i dag har unge kvinder og mænd flere valgmuligheder. Kvinderne vil have uddannelse og gang i en karriere. Estiske kvinder begynder at ligne skandinaviske kvinder,« mener Mare Ainsaar.
To øst- og centraleuropæiske lande skiller sig ud fra de andre – Polen og Slovakiet. I Polen sker der en beskeden befolkningstilvækst på 0,1 procent.
Årsagen kan findes hos den meget indflydelsesrige katolske kirke, der er modstander af brug af præventive midler. Polen har desuden en meget, meget restriktiv abortlovgivning.
I Slovakiet vokser befolkningen også med 0,1 procent årligt, men selv om mange slovakker også bekender sig som katolikker, så er der endnu en årsag.
»En væsentlig grund er, at omkring ni procent af befolkningen er romaer, og romaer får betydeligt flere børn end andre slovakker,« siger Lubos Vagac fra UNDP’s kontor i Bratislava.
Han understreger, at en så beskeden befolkningsvækst som 0,1 procent slet ikke er nok til at sikre en fornuftig befolkningsstruktur, der kan holde samfundet i gang.
Få børnefødsler – samtidig med at folk lever længere og længere – betyder, at også Øst- og Centraleuropa kan se frem til store problemer, når få indbyggere skal holde samfundet kørende for de mange gamle.

FAKTA
Befolkningsudvikling i Østeuropa
BefolkningBefolkningsFødsler pr. vækstratekvinde
pr. år i % (1990-99)
(1995-2000)

Danmark5,283 mio 0,3 1,7
Estland1,412 mio - 1,2 1,3
Letland2,389 mio - 1,5 1,3
Litauen3,682 mio - 0,3 1,4
Polen38,741 mio 0,1 1,5
Tjekkiet10,263 mio - 0,2 1,2
Slovakiet5,381 mio 0,1 1,4
Ungarn10,075 mio - 0,4 1,4
Rumænien22,402 mio - 0,4 1,2
Bulgarien8,280 mio - 0,7 1,2
Slovenien1,989 mio - 0,1 1,3

Kilde: United Nations Populations Fund, www.unfpa.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her