Læsetid: 2 min.

Psykiatriens brogede historie

– om legeme og/eller sjæl?
24. februar 2001

Ny bog
Den canadiske historiker Edward Shorter har skrevet en perspektivrig og kolossalt oplysende bog om psykiatriens historie, som er ført helt op til nutiden. Ved læsningen står det klart, at denne brogede historie er en vigtig del af vores kultur, og vi må tage den til os for at udvikle en ordentlig psykiatri.
Psykiatrien har om noget fag altid kæmpet med legeme-sjæl skismaet, fastslår Shorter. Lige fra starten har den været splittet i to opfattelser, den ene forankret i
organismens biologiske forhold specielt i hjernen og den anden i de psykosociale aspekter i patientens tilværelse.

Humane idéer
Bogen begynder med psykiatriens fødsel i slutningen af 1700-tallet, da progressive læger indså, at de gale var sindssyge. Især er franskmanden Philippe Pinels navn blevet stående fra fagets begyndelse.
Han færdedes i tidens revolutionære kredse og blev berømt, da han afskaffede de afsindiges lænker i Paris, i Bicêtre i 1793 og på Salpêtrièren i 1795.
I løbet af 1800-tallet isoleredes den vestlige verdens sindssyge på nybyggede asyler, som man oprettede med store forventninger. Nu skulle de sindslidende leve under humane forhold og have behandling, så de kunne blive raske. Men alle de uigennemtænkte behandlinger med disciplin, vandkure, tvunget sengeleje, søvnkure, tvangsstillinger, forskrækkelser og det, der var værre, slog tragisk fejl. Ikke desto mindre strømmede patienterne til i stadig stigende antal, og mange af dem blev aldrig udskrevet igen.
Ved slutningen af 1800-tallet var asylerne trøstesløst overfyldte og behandlingen ikke meget andet end opbevaring med dårlig forplejning – medmindre man da var af de sjældne velstillede på første forplejningsklasse.

Hjerneforskning
Sektion af afdøde patienter blev i 1800-tallet et væsentligt grundlag for den medicinske forskning, og hjerner fra asylernes afdøde blev grundigt undersøgt i neuropatologernes mikroskoper. Hjerneforskningen blomstrede i Centraleuropa, hvor universiteterne havde gode tider.
I samme århundrede blev grundlaget for den moderne psykiatriske diagnostik lagt.
Rundt omkring i Europa beskrev klinikere de psykiske symptomer og tilstande, og tyskeren Emil Kraepelin samlede trådene, da han i sine lærebøger i 1890’erne udskilte og navngav to store alvorlige sindssygdomme, manio-depressiv sygdom og dementia præcox (i 1911 omdøbt af schweizeren Eugen Bleuler til skizofreni).
Opdelingen slog an og er stadig gældende, selvom man dengang så lidt som nu har været i stand til at påvise bare nogenlunde sikre grænser endsige markører for disse lidelser.

*Psykiatriens historie – fra asyl til Prozac. 386 s., 398 kr. Psykiatrisk Bibliotek, Munksgaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her