Læsetid: 4 min.

Putin er fanget i Tjetjenien

Putins nye strategi i Tjetjenien spås få chancer for succes
12. februar 2001

Der er gået næsten 500 dage, siden Rusland invaderede den kaukasiske republik Tjetjenien, men der er ingen udsigt til en snarlig afslutning på krigen.
Den russiske hær erklærede ganske vist i den forløbne uge, at felttoget har været en stor succes, men bag kulisserne tyder meget på, at Kreml søger en »blød landing« på en konflikt, der ikke længere giver politiske dividender.
Præsident Vladimir Putin overdrog i slutningen af januar ledelsen af militæroperationen fra hærens ledelse til FSB, den føderale sikkerhedstjeneste, efterfølger-organisationen til det tidligere KGB, hvor Putin selv tjente i mange år.
Ruslands nye tilgang involverer angiveligt en nedtrapning af de russiske styrker i regionen. Der er for indeværende omkring 80,000 russiske soldater i Tjetjenien, og det antal skal gradvis reduceres til godt 20.000. Samtidig har den russiske regering tilkendegivet, at man vil afholde valg i republikken næste år.
Putin har dog understreget, at ændringerne ikke betyder at »anti-terror aktionen,« som Kreml foretrækker at benævne krigsindsatsen, er afsluttet. »Den vil fortsætte med uformindsket styrke, men med vægten lagt på andre styrker og midler,« siger Putin.

Tilbagetrækning svær
Den nye tilgang er blevet positivt modtaget i den russiske befolkning, hvor en meningsmåling for nylig viste, at 68 procent af de adspurgte støtter Kremls nye politik, mens kun 23 procent er imod.
Men analytikere mener, at det er højst tvivlsomt, om en sådan kontrolleret tilbagetrækning af de russiske styrker kan lykkes.
»Situationen i Tjetjenien er gået i hårdknude, og militæret har vist, at det ikke kan løse opgaven. Det er næppe muligt for Rusland at trække store styrker ud, for så kan situationen igen komme helt ud af kontrol,« siger Pavel Bajev, militæranalytiker ved konfliktforsknings-instituttet PRIO i Oslo, til Information.
Tvivlen om det er muligt at trække styrkerne tilbage er også udbredt i Rusland, hvor opinionsundersøgelser viser, at langt over halvdelen af de adspurgte mener, at rebellernes modstand er intakt, og at tilstedeværelsen af store troppekontingenter vil være påkrævet i lang tid fremover.
Bajev vurderer, at det er usandsynligt, at FSB kan løse den opgave, hæren hidtil ikke er lykkedes med.
Han påpeger, at eks-præsident Boris Jeltsin under den første krig i Tjetjenien fra 1994-96 på et tidspunkt overdrog ansvaret for krigsførslen fra hæren til indenrigsministeriet – uden at det ændrede væsentligt på krigslykken.
»Sagen er simpelt hen den, at i en krisesituation stoler Putin grundlæggende mest på FSB,« siger Bajev.

Politisk belastning
Det stigende antal dræbte soldater bidrager til at gøre krigen til en politisk belastning for Putin.
Knap 2.800 soldater er dræbt ifølge officielle tal, men flere uafhængige instanser vurderer, at antallet ligger over 5.000. Den russiske hær siger, at den har dræbt op mod 20.000 tjetjenske oprørere – et tal, det er umuligt at verificere. Størrelsen af tabene blandt civilbefolkningen er uvisse, men de tælles i tusinder, måske titusinder.
På trods af de russiske generalers forudsigelser om en snarlig sejr er der næppe udsigt til en rent militær løsning på konflikten.
Efter halvandets års kampe i og omkring Tjetjenien, der blandt andet har ført til den totale destruktion af hovedstaden Grosnij, besidder rebellerne fortsat en betydelig militær slagkraft.
Det er heller ikke lykkedes russerne at uskadeliggøre tjetjenernes centrale ledere, hverken den moderate præsident Aslan Maskhadov eller rabiate rebeller som Sjamil Basajev og Khattab.
Nogle iagttagere mener, at den russiske hærs strategi i republikken har spillet fallit – ikke så meget på grund af stærk rebelmodstand, som fordi hærledelsen bevidst har forkludret opgaven.
Den tidligere russiske parlamentsformand Ruslan Khasbulatov, der er etnisk tjetjener, vurderede således for nylig i Moskva-avisen Nesavisimaja Gazeta, at den russiske militærledelse har en interesse i at trække krigen i langdrag for derved at sikre sig øget finansiering og politisk indflydelse.
Den uafhængige russiske militæranalytiker Pavel Felgenhauer, der har kritiseret hærens taktik gennem det meste af krigen, siger at den mest effektive tilgang set fra russisk side ville være at dele republikken i to – et loyalt område nord for Terek-floden og en de facto uafhængig småstat i det bjergrige, sydlige Tjetjenien.
Russerne kunne så forsyne sine allierede i området med våben og anden støtte – i stedet for permanent at opretholde en stor militær tilstedeværelse.

Putins krig
Men Putins meteoragtige karriere i russisk politik har været drevet af hans løfte om at undertvinge rebellerne – og fastholde Tjetjenien udelt inden for føderationens rammer.
Det mindsker hans politiske manøvrerum dramatisk. »Under den første krig kunne Jeltsin lægge en vis distance. Men det kan Putin ikke. Det er virkelig hans krig,« siger Bajev.
Det stiller præsidenten over for et afgørende valg på længere sigt, vurderer Bajev. »Krigen kan fortsætte på det nuværende niveau et stykke tid. Men når det drejer sig om løsninger, findes der kun to: at forhandle med tjetjenernes ledere, såsom Maskhadov, eller ødelægge området totalt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her